S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 1 1 9 omtalte Jens Lassen en stor indsats (Danske Samlinger 1. rk. bd. VI). Man benyttede det nu tomme vandrørs­ system til at lede vandet i den modsatte retning fra stran­ den op til de steder, hvor rørledningerne passerede stads­ graven, og opretholdt på den måde vandstanden. Slots­ holmen havde de største rørforbindelser, og i tømrer- regnskabet læses: »ved Bryggerset og på Tøjhuset, i Hav­ nen og ved Slagterhuset og på lange Bro (d.e. nuv. Knip­ pelsbro) haver på bemeldte pladser forfærdiget på hver plads render og stilladser, som de skulle stå at pompe vand af stranden og i graven for byen«. Til pumpearbej­ det benyttedes de svenske krigsfanger, og hos Pufendorf fortælles det, hvorledes svenskerne som repressalie benyt­ tede danske krigsfanger til det ulige farligere løbegravs­ arbejde foran byen. Man klarede sig krigen igennem. For at undgå en gen­ tagelse af kalamiteterne sørgede man efter krigen for at bringe hele graven ned i niveau med havfladen. Da Riise byggede det nye kastel 1661-65, blev ikke blot dets grave, men også bassinet HØ udgravet til det nævnte niveau, og det samme gjorde man ved den nogle år senere ombyggede Vestervold på strækningen fra Kalvebod Strand til Nørre­ port. Kanalen J blev derved overflødig og blev tilkastet, medens Rosenborgkanalen R gav vand til de resterende høje bassiner. I slutningen af århundredet blev disse ende­ lig udgravet, medens kanalen R bevaredes som et afløb fra Søerne til stadsgraven (senere gik den under navnet »Peymanns Rende«). København inden for stadsgraven var blevet til en ø, og de dybe grave havde givet jord til enevældens store volde.