S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 1 8 Thøger Bang borg; midt i bassinet var der - af hensyn til arbejdet på den nye grav - en dæmning N ved den gamle Nørreport. Mod syd ses kammen ved Kalvebod Strand K og den store Vesterportkam V; vandstanden er her presset højt op i forhold til terrænet af hensyn til vandmøllerne i byen. De nye grave mod nord er skåret lidt dybere ned, hvilket er fortifikatorisk sikrere og giver den nødvendige jord til volden. Man ser på denne strækning jorddæmningerne foran Runde Kirkes Bastion Q (ved nuv. Kunstmuseum ), ved Østerport 0 og ved halvbastionen H foran Kastellet (nær nuv. svenske k irke), og endelig dæmningen ved stranden. Allerede den første nat, da svenskerne lå for byen, listede den svenske oberstløjtnant Hausern sig over den lave grav lige neden for H; det er foran anført, at vandspejlet her midlertidigt var sænket noget. Han undersøgte det svage punkt af befæstningen indenfor (de senere forsvarsforan­ staltninger her er omtalt i afsnittet om Østervold), og tog derefter straks til Carl Gustav og anbefalede en storm på dette sted. Kongen fulgte ikke rådet, men han huskede på stedet, og ved stormen den 11. februar skulle det nordre angreb være sat ind her, men en fejltagelse i mørket be­ virkede, at det ramte sydligere. I stedet lukkede Carl Gustav for vandet. Ladegårdsåen blev afledt, idet et uden for Ladegården liggende sluse­ værk blev ødelagt (ifølge beretningerne skal det være sket samme dag, den 12. august), og det var nu kun et spørgs­ mål om tid, hvornår størstedelen af vandet i graven var sivet bort i jorden og gennem de ikke særlig pålidelige dæmninger. Få dage efter blev trykledningerne til byens vandforsyning (de kom fra Emdrup Sø) også fundet og afbrudt af svenskerne. Dette var slemt for livet i byen, men ingen katastrofe, da man havde adskillige brønde. Den nu for vandet i graven meget alvorlige situation blev imidlertid reddet, og også her gjorde den flere gange

Made with