S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 1 2 Thøger Bang ørarbejderne var smukke, men ikke urimeligt store, der blev nok bygget i vandet, men det var på dybder, der næppe nogetsteds har været over y2 m. Krigen nødvendiggjorde naturligvis armeringsarbejder af samme art som på de øvrige fæstningsfronter, men de blev kun af ringe omfang, og Christianshavn blev ikke på noget tidspunkt udsat for et alvorligere angreb; byen var omgivet af enge og lave grunde i stranden, d.v.s. et terræn, som er en mellemting mellem land og hav og dermed no­ get af den bedste passive beskyttelse, en fæstningsbygger kan ønske sig (ved senere tiders befæstning skulle Kalve­ bod Strand og Saltholm yde lignende tjenester), og Chri- stianshavns vold gav ved sin blotte eksistens en sikring af København mod adgang fra syd. Det var desuden den eneste del af Københavns fæstningsring, om hvilken man kunne sige, at dens erobring ikke ville medføre hele fæst­ ningens øjeblikkelige fald. Isvinteren gav særlige problemer. Man måtte naturligvis ise i gravene ligesom på de øvrige fronter. Men desuden var der to huller i volden dér, hvor Christianshavns Kanal løb igennem, og der fremkom også en risiko for, at volden kunne omgås på fløjene. Hullerne i volden blev ligefrem fyldt ved, at man lagde skibe indrettet til forsvar tværs over kanalen, og ligeledes lagde man forsvarsskibe ud for voldfløjene. De provisoriske befæstningsanlæg, som efter stormen blev bygget i den rolige sommer 1659, gav Christianshavn en erstatning for den lille gamle portravelin (der, som kortet viser, ikke engang var så bred som den nutidige Amagerbrogade), idet der byggedes en ny stor ravelin med foranliggende grav og yderdæmning (punkterede). Des­ uden kom en m iniaturebastion »det nye Batteri« ved D. Efter krigen begyndte ombygningen af Christianshavns vold i 1667, først partiet mod syd med tilslutning til den nye Vestervold ved Langebro, og senere i århundredet