S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen Den nævnte profil blev anvendt på strækningen GH. De to fløjstrækninger vendte ud mod det åbne vand, og de fik en svagere profil som tegning II (fig. 1) med en højde af 7 alen og en brystværnstykkelse på det halve af højden. Det er de samme dimensioner, som Johan Semp i det før­ ste forslag havde tænkt sig hele vejen rundt. Gravene blev overalt udført med en bredde af 26-27 m (målt i vandspejlet), medens det første forslag kun havde regnet med 20 m. Det meste af voldlinien vender ganske vist ud mod det åbne vand, men her skulle graven afgræn- ses udad ved et græstørvebeklædt dige til beskyttelse mod havet. Det er nok tvivlsomt, om kontrakten er blevet op­ fyldt på dette punkt, og selv om den på et vist tidspunkt har været det, så har diget næppe været holdbart; de mere realistiske kort angiver, at gravens ydre begrænsning kun når op over havfladen foran strækningen AD, endda med større eller mindre afbrydelser. Vejforbindelsen til Amager gik gennem Amagerport, der blev opført 1624 - det var sidste gang, Christian IV byggede en muret fæstningsport ved København - og ad en bro, forsynet med en vindebro, over graven til diget. Herfra førte så en ca. 200 m lang dæmning over en vig til Amagerland. Der fandtes intet ydre portforsvar, førend der under alarmperioden 1645 blev opført en lille ravelin (14 dages arbejde), vistnok på det sted, hvor vejen kryd­ sede diget; i hvert fald fandtes der 1658 på dette sted en sådan ravelin, uden egentlig grav. Christianshavns befæstning har stået fuldført i den her omtalte skikkelse ca. 1625, medens bebyggelsen inden for voldene kun langsomt fulgte efter. Fæstningen bevarede nøjagtig dette udseende, til krigen kom 1657, og vedlige­ holdelsestilstanden må formodes at have været temmelig god. Christianshavn står som kronen på værket i Christian IV’s første udbygning af Københavns befæstning. Ingeni