S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

K J Ø B E N H A V N I r / * for Vin og Sydfrugter. Forhandlingerne herom blev imidlertid ikke ført til Ende af det nævnte Ting i Samlingen 1881—82, og overfor Spanien blev der fra dansk Side intet foretaget, før der langt hen paa Sommeren 1882 ytrede sig den største Uro i Forretningsverdenen over Tingenes Tilstand. Den 6. Juli vedtog nemlig de spanske Cortes en ny Toldlov med stærkt forhøjede Satser, hvoraf flere allerede skulde træde i Kraft fra 1. August, — og i Oktober udløb jo Traktaten! For at nyde godt af en samtidig vedtagen Conventional-Tarif var der udtrykkelig af Cortes stillet det Vilkaar, at der i en ny Traktat skulde ydes Spanien positivt Vederlag i nye sær­ skilte Nedsættelser i Tolden paa Spaniens Hovedprodukter. Paa Grundlag heraf for­ muleredes endelig i September Spaniens temmelig vidtgaaende Fordringer til os, medens samtidig vor Regerings Forslag om midlertidig Forlængelse af den løbende Traktat først blev afslaaet, men derpaa tilbudt for tre Maaneder mod, at man fra dansk Side i Principet antog det spanske Forhandlings-Grundlag, altsaa en egentlig Tarif-Traktat, der indeholdt bestemte Toldsatser foruden Mestbegunstigelses-Clau- sulen, — hvilket jo var ensbetydende med et afgjort Brud med de danske Tradi­ tioner paa dette Omraade! Den sidstnævnte spanske Note krydsedes da ogsaa medio Oktober af et Tilbud fra den danske Regering om en simpel Mestbegunstigelses- Traktat. Dette Standpunkt var efter Cortes’ Vedtagelse en Naivitet af den danske Regering, og davor daværende Gesandt i Paris, Grev Moltke, som fra gammel Tid var nøje kendt med spanske Forhold, paa en Orlovsrejse her til Landet havde klarstillet dette, begyndte man omsider herhjemme saa smaat at vænne sig til Tan­ ken om, at en Tarif-Traktat dog vistnok vilde blive uundgaaelig. I Sverige-Norge var man derimod mere beslutsom og hastigere i Vendingen. Ved Nytaarsskiftet 1883 fik den danske Regering Færten af, at en Traktat-Afslut­ ning med Spanien var nær forestaaende, og endelig kastede den da omsider trykket heraf alle sine Betænkeligheder over Bord og accepterede den 22. Januar det spanske Forhandlings-Grundlag i Principet. Men desto værre føjede man nok saa ubehændig det Forbehold til, at saa skulde til Gengæld den gamle spanske Traktat midlertidig træde paany i Virksomhed, og dermed forsinkedes vi atter yderligere til henimod Midten af Februar Maaned, da vi tik officielt at vide, hvad man burde have vidst paa Forhaand: at den spanske Regering savnede Lovhjemmel hertil. Saa først tog den danske Regering fat paa Opstillingen af Kontrapropositionerne overfor de fra Spanien for hele 5 Maaneder siden fremsatte Enkeltforslag, og her­ med blev man endelig færdig den 12. Marts 1883 eller kun lige akkurat 3 Dage, før den svensk-norske Handelstraktat forelaa underskreven fix og færdig! Derefter fik Tyskland sin Traktat i Stand den 12. Juli s. A. (188,3), hvorimod Forhandlingerne med Danmark endnu sneglede sig hen til 29. Marts 1884, altsaa et helt Aar efter Sverige-Norge. Og saa stod Godkendelsen i den danske Rigsdag ovenikøbet tilbage! Den opnaaedes som bekendt ikke, fordi Folketingets daværende Flertal, endda det den 9. Marts 1883 havde udtalt sig for Principforandringen i vort Traktatvæsen, nu Aaret efter som Vilkaar og Vederlag krævede en fuldstændig Toldreform gennem­ ført, ovenikøbet med en stor ukompenseret Indtægtsnedgang paa 3 ‘/2 Mill. Kroner, hvad Regeringen og Landstinget forud havde modsat sig paa ethvert Stadium af de Toldlovsforhandlinger, der havde varet lige siden Efteraaret 1881. Paa dette Felt blev Følgen ikke alene Tilintetgørelsen af de store Forhaabnin- ger, som Stifterne af De Danske Spritfabrikker havde næret til dansk Deltagelse i en