S_DanskeKildersSegl

Fire Helgener er let kendelige ved deres Symboler: den tronende Sankt Olaf med sin Økse i G ilde­ seglet fra Næ stved (9 g) og Sankt Peter med Nøglen i Færelde Gildets Segl (10 a), endvidere Sank t Laurentius med R isten (8 b og c) og Sankt Jacob med »Ibskal« og P ilgrim sstav (1 g), begge disse to i Segl fra V isby; den sidste Helgen staar med S tav og H a t i sit i Trelleborg stifted e Gildes Segl (1 f). I Odense B y s Sankt Peters Gilde-Segl taler den pæ lvis stillede Nøgle (10 b) tilstrækkelig ty d e lig t om Skytspatronen. Som i flere andensteds fra kend te Segl afbildes Sankt Gertrud ogsaa i G ildeseglet fra Stubbekjøbing med en K irke i venstre Haand; hun holder Sejrspalmen i den højre (1 e). I to Segl for N icolai Gilderne i V isby (9f) og i Melby (9 e) sidder denne H elgen i fu ld t B ispeskrud. Forskellige D etailler i alle disse Gilders Segl angives i Teksten; noget ganske særlig bemærkelsesværdigt forekommer ikke. Den fra talløse m iddelalderlige Segl — først og fremmest Gejstlighedens — kend te F orekom st af Maane og Stjerne, sjældnere af selve Solen, stillede i Seglfeltet, manifesteres ogsaa i en Række af G ilde­ seglene, der sikkert her giver U d tryk for T ilknytn ing til det religiøse L iv. D e t bør im idlertid ikke forbi- gaas, at H imm eltegnene allerede tid lig t kom ind i verdslige Segl, se f. Eks. de Segl, som b en y tted es af de danske Stæder Aalborg, Aarhus, Grenaa, K jøbenhavn m. fl.1). D e t er ikke le t at afgøre, om man i Byerne maaske b lot har anvend t Maane og Stjerne for at udfylde Seglfeltet, altsaa uden H enb lik paa den Symbolik, der i andre Tilfælde rimeligvis har været tilsig tet2). Naar det ses, at Maanen i en D el Knuds Gilde-Segl er frem stillet liggende, med opadvend te Spidser, kunde man næsten fristes til a t antage, at denne Stilling var va lg t i Overensstemmelse med de Mariabilleder, som viser den H ellige Jom fru staaende i en saadan Maane. Der er b lot den Ting at bemærke, a t Maanen i selve Maria G ildernes Segl fra Ronneby og Sølvesborg er tiltagende, og at den oven ikøbet helt mangler i disse Gilders Segl fra K jøge og Amager. — Den tiltagend e Maane træffes i Knuds G ildets Segl fra Slesvig, medens den er aftagende i de Segl, der b eny tted es af Gildet i R ibe, Stege — her stillet let skraat fra højre — og Tommerup sam t i Eriks Gildets Segl fra K allehave. Naar undtages Tommerup-Seglet, som viser Maanen paa Kongens venstre Side, er dette H imm eltegn stad ig anbragt til Højre for ham , Stjernen til Venstre. Den sidste Figur er næsten stedse seksoddet; kun Tomm erup-Seglet viser en syvodd et, Maria Gilde- Seglet fra Ronneby en o tteodd et Stjerne. Knuds G ildets Segl fra Falsterbo indtager en Særstilling. Her ses en Sol ved Kongens højre Side, en aftagende Maane over en seksoddet Stjerne v ed hans venstre. A t fire Stjerner staar i Sankt Johannes G ildets Segl fra Trelleborg, og at F e lte t i Knuds G ilde-Seglet fra Hobro og i det i nærværende U dgave ikke registrerede »Alandia«-Segl3) er strøet med smaa Stjerner, tæller ikke med. I ikke faa af Gildeseglene er H imm eltegnene h elt udeladte. E t i flere Segl forekommende krydsvis afstribet F elt, Rankem otiver, Stjerner, smaa Kugler eller Kors m. m. frembyder in tet ukendt. Fak tisk er b lot Knuds G ilde-Seglet fra Landskrone (4 a) særligt at bemærke. Naar det ses, at F e lte t her er strøet med smaa Kroner, er disse saa u tv iv lsom t hen tede fra Stadens ældste Segl4), hvori en enkelt saadan figurerer som eneste Mærke, stillet i Skjold. Omskriften i N icolai Gildets Segl fra V isby (9 f) afslu ttes af én større og flere m indre Stjerner.5) Kun Knuds Gilde- Seglet fra V isby (7 b) og Seglet for Gertruds G ildet i Stubbekjøbing (1 e) — begge fra det 14. Aar- hundrede — viser den ellers i Segl saa ofte forekommende Indramning af F elte t ved Hjælp af en Række sammenstillede Halvbuer, »Mangepas«, ikke kend t i et eneste af de m iddelalderlige danske Kongesegl, men derimod — for blot at nævne et Par Eksempler — fra K ong Haakon V .s og K ong Magnus Eriks- son’s Segl6) fra nævnte Aarhundrede. B e s k r i v e l s e r n e af Seglene her er affattede i en Stil, der er nær beslægtet med heraldisk Sprog og Term inologi, uden at helt faste Regler har kunnet følges. T ilsyneladende — langtfra tilfæ ldige — Inkonsekvenser skyldes stedse visse praktiske H ensyn. H ovedsagen bliver, at Beskuerens Opmærksom­ hed henledes paa vedkomm ende Frem stillings principale Grundtræk og vigtigere Detailler, som kunde tænkes at blive oversete. Talrige Skødesløsheder fra Stempelskærerens Side, aabenbare Mangler og x) D .S .S., Tavle 1 b, 2 a, 3 f, 7 k m. fl. 2) Se f. Eks. J. G. R e u te r : Sonne, Mond und Sterne auf Siegeln und Münzen des Mittelalters, was sie bedeuten, Nürnberg, 1804, 8vo, jvfr. D .S., Side 201 f. 3) Nyrop, Fig. 14. 4) D .S.S., Tavle 26 c. 6) Se tvivlsom Bemærkning hos Nyrop, Side 24. «) N .K .S., Planche X III og XV. 14