S_DanskeHerredersSegl

x) Fremstillet som almindeligt D i et senere Segl hos Peringskiold, Lagmån och haradshófdingar, Genealó­ gica m. m. 71,pag. 164 (Riksarkivet, S tockholm ).2) Jvfr. Fjære Herred II, Note 1. Almuen forsegler da kun med en Række Bomærkesegl. den)2); 1610, 27. Febr., P. o. V. (Tavle 29 f ), Hyld. 83, 21. ØSTERHERRED1) En Sankt Lauren tius-R ist. O 3' fancti Iat) |r encii | o(ét) er ^er (ret?). — 37 mm . 1542, 27. Aug., P. o. V., I. t. R. & h. S.; 1584, 23. Febr., P. o. V., Hyld. 48, 19; 1610, 26. Marts, P. o. V., Hyld. 83, 14; 1636, 3. Okt., P. o. V. (to Breve)2), 1.1. R. & h. S.; 1648,12. Juni, P. o. V. (Tavle 29 g ) , Hyld. 106, 11; 1655, 23. Juli, P. o. V., Hyld. 127,16; s. A. og D ., ad 12. Aug., P. o. V., K. & I. t. Sk. T., fol. 453; 1657, 9. Nov., ad 12. Dec., P. o. V., K. & I. t. Sk. T., fol. 112; 1658, 5. April, P. o. V., Skånska Kommissionen, Full­ makter 2 (Riksarkivet, Stockholm). x) Se Indledningen. Jvfr. Kancelliets Brevbøger 1584 — 88, S. 339. 2) paa begge er Seglet paatrykt saaledes, at R isten er nedadvendt o: med Haandtaget opad.

S i g t H um t nH a n b å ^ er i t$. — 35 mm . 1556, 10. Nov., ad 27. Okt.—23. Dec., P. o. V., 1.1. R. & h. S.; 1610, 27. Marts, grønt Y. i uf., Hyld. 83, 34; 1648, 27. Juni, P. o. V., Hyld. 106, 26; 1655, 24. Juli, P. o. V. (Tavle 29 e ), Hyld. 127, 24; 1658, 10. April, P. o. V., Skånska Kommissionen, Fullmakter 3 (Riksarkivet, Stockholm). VISKE HERRED I. U bestemm elig F igur.1) [filgiUum (uif?) • e fjeretf). — ca. 45 mm . 1557, 25. Nov., P. o. Y. (Tavle 29 d ), 1.1. R. &h. S.; 1560, 28. Aug., P. o. Y. (Tavle 29 e), 1.1. R. & h. S. x) I Sk. B. og H. V. er Figuren i II (I er ikke omtalt) betragtet som „en nedadvendt R ist eller maaske en stili­ seret H alm visk“. I I . L ignende Figur, led saget foroven af en seks- oddet Stjerne og B o g sta v e t D med en Tvæ rstav1). |W | I S S K E H E R R I S I N S E G E L . — 33 mm . 1584, 16. Marts, P. o. V., Hyld. 50, 27 (Gejstlighe-

EFTERSKRIFT For at undgaa M isforstaaelser bør det m aaske fremhæves, at jeg, naar jeg under Om talen af m ine R eg­ ler for Gengivelse af Omskrifter i T ek sten anfører T ilsæ ttelsen af (!) som et U d tryk for, at en v i r k e l i g F ejl forefindes, for v isse T ilfæ ldes V edkomm ende har ud ta lt m ig noget for rigoristisk. Meningen har været at v ise, at det forefundne, saaledes anmærkede Led, ofte u tyd elig t i det originale Segl og følgelig paa A f­ bildningen, fak tisk er i Overensstemm else med U dgaven s Tekst, og at en i denne af den m indre kynd ige Læser ellers ev en tu e lt som Trykfejl op fa tte t Form maa skrives paa Gravørens, und tagelsesvis paa lokal Sprogbrugs R egn ing. Udgiveren kan ikke forven te alm indeligt K endskab til den lejlighed svis forekom ­ m ende Form H a lm sta uden d, om ingen egen tlig Fejl, dog en Anomali, k endetegnet som saadan ved det om ta lte (!). Her — og hvad Form en „M ielsta“ a n g a a r— var den kritiske Anmærkning ikke absolu t nød­ vend ig. Grændsetilfælde v il altid kunne diskuteres. lø v rig t henvises til Redegørelsen for Brug af Pon - §on’er, se „Dansk Sigillografi“, Side 211 ff. Undertiden maa besynderlige Stavem aader betragtes som „Sæ tterfejl“, begaaede af Gravøren.

66