S_DanskeHerredersSegl

egen tlig B e tyd n in g . For H erredsseglenes Vedkomm ende v il der iøvrigt ikke kunne ta le s om S e g l e t s A r t . A t B etegnelserne Sigillum , Sekret og Signet sam t yderligere Segl eller Indsegl af Herrederne er anvend t ganske i F læng, m aa betragtes som saa aldeles u tv iv lsom t, at der ingen Grund er til at søge nogensomhelst Forklaring. D e t er overflødigt at anføre Eksempler paa Ortografi eller F ejlstavn inger af de næ vn te Ord. Der er kun bevaret os nogle enkelte af de faatallige »Landssegl«, med hvilke Land stingenes D omm e besegledes, de foreliggende stamm ende fra M iddelalderen. Som det ses nedenfor, kendes en D el Herreds­ segl af b e tyd e lig Æ lde eller dog Om talen af saadanne, id et deres A n v e n d e l s e nævnes i Teksten . A llerede tid lig t besegledes Herredernes skriftlige Udfærdigelser im id lertid b lo t m ed Fogeden s og Skriverens personlige Segl. En Gennemgang af u ta llige T ingsvidner o. 1. viser, at d ette •— saaledes som det da ogsaa siges i nedennævn te K ongebrev fra 1597 — var den alt overvejende Sædvane, fra hvilken der kun i yd erst sjæ ldne Tilfæ lde gjordes U nd tagelse, uden at en nærmere Forklaring synes at foreligge. D e t ses, at Herredsseglets Anvendelse und tagelsesvis ligefrem b lev paabud t. I e t M issive af 20. Oktober 1556 til Lensmændene skulde disse forfare, om A lmuen ønskede, at der ud sted tes Forbud mod at udføre Korn. En saadan Begæring skulde da ta g e s beskrevet under Herredets S eg l1). -— Ved H yld ingerne b en y tted e s som H ovedregel de respek tive Herredssegl. Man tør maaske betrag te d ette som e t U d tryk for H erredets højtidelige Optræden. Mange af H yld ing sbrevene besegies ikke des m indre kun med enkelte Personers Segl, oven ikøb et naar det kan betragtes som sikkert, at et Herredssegl har været for H aanden , id et e t saadan t — kend t fra en senere Lejlighed *— i sin Omskrift netop viser den paagæ ldende H y ld in g s Aarstal. N a tu rligvis kan det tænkes, at et b e stilt Signet ikke er b lev et færdigt til rette Tid. A t man m eget ofte sk ynd te sig med at anskaffe e t Herredssegl i Anledn ing af de forskellige H yld inger, er sikkert og v ist. I saa Tilfæ lde har man en ten øn sket e t tid ligere anvend t ersta tte t af et n y t, anskaffet et saadan t af den simple Grund, at det ældre var bortkomm et, eller slet ikke ejet noget før. I 1637 b lev Gønge Herred delt. A t de to Herreders ■— Vester og Øster Gønges ■— for første Gang paatru fne Segl begge bærer H yld ingsaaret 1648 i Omskriften, er v e l et uom stødeligt V idnesbyrd om , at man paa disse Steder i over en ha lv Snes Aar havde k laret sig uden at eje noget Herredssegl. Adsk illige i Omskrifterne daterede Herredssegl, hv is Aarstal ikke kan henføres til en ydre B eg ivenhed , fortæ ller om en, Tid efter anden op staaet Trang til Anskaffelsen af det syn lige Tegn paa H erredets Myndighed, b lot saa uforklarlig sjæ ldent paatruffet. I enkelte Tilfæ lde har Gejstligheden b en y tte t d et verdslige Herreds Segl under et H yld ingsbrev. Modsat har Herredet rent und tagelsesv is b etjen t sig af e t Sogne- eller K irkesegl. D e tte er i saa Fald ikke m ed taget i nærværende Arbejde. T il- sidst bør det ikke lades uom ta lt, at Herredsseglet kan have været laan t ud, om man saa maa sige. Jungshoved B irk f. Eks. forsegler med Baarse Herreds Segl, som , trods dets Omskrift, i T ek sten betegnes »woris B irckis Inndsegle«. Ifølge et aaben t B r ev af 29. April 1583 skulde Herredsseglet i hvert Herred i Sølvisborg Len herefter holdes i 12 Herredsmænds Forvaring og ikke i T ingfogdens, id et K ongen finder det m eget betænkeligt, at Seglet forvares af en enkelt Mand. Herredsmændene fik dog ingen Magt til at besegle noget, uden T ingfogden sa tte sit Segl hos2). B estemm elsen kan passende anføres paa d e tte S ted , lige­ som der endelig her skal m eddeles en v istnok enestaaende T ildragelse. Ved M issive af 7. Oktober 1597 til Lensm anden Knud Grubbe fik denne af Kongen , som havde erfaret, at de Øster Herreds Mænd i B lek inge havde m isbrugt deres Herredssegl, Besked om , at de herefter in te t Herredssegl skal have, men forsegle det, der forhandles inden T inge, med Herredsfogedens og Herredsskriverens Segl, saaledes som det er sædvan ligt andensteds i R iget, hvorfor han straks skal tage Seglet (o: S ignetet) til sig og sende det til Kongen . D a Knud Grubbe im idlertid gik i Forbøn for Herredsmændene, fik han v ed et n y t M issive — dateret 30. Oktober 1598 — B efaling til at lade dem faa Seglet igen »ved allerførste Lejlighed«, en N aade, som K ongen tilstod i den Forhaabning, at de ikke mere vild e m isbruge d et3).

x) Kancelliets Brevbøger 1556— 60, Side 49.

2) Ssts. 1580—83, Side 667.

3) Ssts. 1596— 1602, Side

2 1 3 f og 340.

18