S_DanskeHerredersSegl

først sen t, Omskrifterne Sigillum nom arch iae1) R ingo(stad ii, stad ien sis)2), Endelsen h elt udslid t, og Insulæ Tossingensis sigillum 1610. — En Række Omskrifter er a ffattede i en B land ing af L a tin og Dansk. D e t er næ sten overflødigt at bemærke, at ortografiske Fejl stad ig komm er igen , dog uden sigillografisk Interesse og kun U d tryk for U videnhed eller Gravørens Mangel paa Om tanke. Som E k s­ empler paa blandede Omskrifter anføres: Sigillum Ingelstads H erit, Sigilum de Nørre Hærit. Ordet Herred forekomm er ogsaa i la tin sk e Tekster, f. Eks. Scriptum sub sigillo nostri hæ ryth (o: K alslund ), 9. Aug. 1365 (R epert. [2771). E nk elte Gange suppleres Ordet Herred, hv is S tavem aad e stad ig varieres, med la tin sk e B etegnelser, saaledes Sigillum territorii W end ts Herret, Sigillum provincie Berghe H erit, Insignium (!) provinciæ B og Herret. Ogsaa naar en dansk Omskrift begynder m ed e t S (S ’), som For­ kortelse af sigillum eller secretum , kan der selv sag t ta les om en B land ing af L atin og Dansk . Som en særlig A ffattelse skal nævnes Omskriften H ic Hare Herid Inhab itan tibu s, id e t det første Ord, om det er rigtig anvend t, m aa op fa ttes som b etyd end e h e r , altsaa »Her — underforstaaet e t Segl— (til Brug) for Harre Herreds Indbyggere«. Man v ilde unægtelig have foretrukket det d em on stra tive Pro­ nom ens Neu trum sform , altsaa hoc (d ette o: Segl), svarende til sigillum . A f andre enk eltstaaend e Om­ skrifter nævnes Secretum Jerlef Herret V alete, In provincia F iare H errit 1573. — En lan g Række Omskrifter giver Oplysninger om B eliggenheden , f. Eks. Sømme »i Sielland«, Vester »paa Bornholm«, Nørre »in insu la Bornholm«, Fuglse »y Laaland«, Sønder »paa Langeland«, h v is man da ikke har fore­ trukk et en snævrere Angivelse: Arts »i Kallundborge Len«, Børglum »i Wendsøssel«, H indborg »i Sal­ ling«. Ordene Sønder H erit i H alvbue over det som Mærke b en y tted e Skib suppleres i en ydre H a lvbu e af Angivelsen L angland ia Danorum . D e rent danske Omskrifter viser som Regel ingen bemærkelsesværdige A ffattelser, men hypp ig t urigtige K on struk tioner som f. Eks. Mierløse Herret Seyl, uden en G en itiv. B land t bemærkelsesværdige Omskrifter i Modersmaalet kan de følgende anføres: D ete Signet er til Tørsteng Herret, T h ete er Luge (o: Luggude) H errits Indsegle, Rønebers Herret Men deres Insegil sam t fremfor alle: s. th e ta ar ther insegla af Skodborg som bigga oc bo i Skodborg herid. Ordet Segl kan være underforstaaet: F iendz Heritz 1610. Enk elte Segl v iser slet ingen Omskrift, saaledes Baag I, H illerslev I, Hundborg I, id et kun Initialer er anvend t i Seglet, henhold svis B H , H H og H B T (o: ffund&org Ting). Initialer findes dog ogsaa i Forbindelse med Omskrift (Hamm er II, Horns i Jy lland , Hundborg II, R efs m . fl.), hvortil kommer alle de m ange T ilfæ lde, hvor de helt erstatter en b illed lig Frem stilling. Nogle Omskrifter maa undersøges paa de respek tive Steder i nær­ værende Arbejde. — H elt udenfor de van lige Ramm er er de to A ffattelser: S ’ K onn igh Cristiernn th el F roste H øreth th e tte Inseyle og Frederik udva lt K ong Ierreste Hred S3) sam t den B eretn ing, som Lensm anden paa Ørum Slot, Ludvig Munk, lod gravere i Signeter til de fire under ham lydende Thy- Herreder, H assing, H illerslev, Hundborg og Refs, og som , kun visende uvæ sen tlige Ændringer, paa N u tid sdan sk lyder: Ludv ig Munk lod m ig gøre, til — Herred lod han m ig føre 1584. Anbringelsen af H elgen in itialer i Seglfeltet er allerede nævnt under Om talen af de billedlige F rem stillinger. E t H elgennavn dominerer ganske det Segl, der viser Omskriften: Sigillum Sancti Mathei pathroni (!) Lalandie, et andet begynder Omskriften: S’ Sanct Laurencii Oster Herred (Øster, B lek inge), e t tred ie endelig •— Sankt d em e n s ’ — anbringes ved hans Symbol, Ankeret (Stokkemarke, 30 c). Ordene Christi crux est anchora v itæ finder P lads i Seglfeltet samm en med og som Forklaring til det v iste Anker (Tune, 18 h), id et der her foreligger en i virkelig Forstand skab t D ev ise med Sentens og B illede, Sjæl og L egem e4). Omskriften Christus er det evige L ius forklarer Seglb illedet, en Arm, holdende et L y s (Lysgaard II, 12 f), ogsaa et Eksempel paa D evisen . In tet komm er dog op paa Højde med det berøm te Gullandsegls Omskrift: Gutenses signo Christus signatur in agno. A t Herredsfogederne Jacob Jensen og Søren N ielsen lader deres N avn e, skrevne helt ud, figurere i Omskriften (Gjørding II, 6 f, Yrads I, 20 k) er Undtagelser. Adskillige af disse to Mænds Em beds­ brødre har indskrænket sig til at anbringe deres Initialer i Seglet paa en mere eller m indre fremtræ­ dende Maade.

*) o: Herred, Ordet ogsaa benyttet om gejstlige Herreder. 3) Se nærmere Forklaring under Jerrestad Herred. 4) Se »Dansk Heraldik«.

2) R ingstadium (jvfr. Graesse: Orbis latinus).

16