S_DanskPantheon_1842-1851

O ie, for hvilket den Enkeltes Interesse maa vige; som den, der hader alle halve Forholdsregler, men dog er for klog til ikke at modtage det Mindre, der bydes, naar dette blot kan virke gavnendeog fremadskridende; som den endelig, der foler, at det beleilige Oieblik bor gribes, medens man har det, og at det er Pligt at tale og handle, naar man foler Kald dertil. „B ort,’’ siger han paa sin djærve Maade, „med denne Beskedenhed, som altid stiller sig i Veien, naar det gjælder om at handle med egen Bevidsthed og Kraft.” — Derfor taler han Offentlighedens og den almindelige Handelsfriheds Sag imod den ængstelige Hensynstagen og imod Privilegier og Laugsvæsen; derfor veier han i Toldsagen saa omhyggeligt de forskjellige Interesser, medens han sætter liden eller ingen Priis paa de smaa Nedsættelser i Tariffen, hvorved man taler om at fremskynde Ligheden mellem Kongeriget og Hertugdommerne, hvor Hjælpen ikkun kan soges i Differentstoldens totale Ophævelse. Og derfor taler han i 1 8 4 0 saa varmt for Statens constitutionelle Udvikling; thi det heldige Oieblik anseer han nu for at være indtraadt; men i 1 8 4 2 slutter han sig derfor ikke desto mindre til dem, der tilraade Stændercomiteernes Indforelse; thi de mellemliggende Aar have forandret Meget, o g , fri for Partihensyn, elsker han sit Fædreland for hoit, til at forkaste et Middel, hvorved han seer, at 31eget kan vindes, og end mere for­ beredes. At hans Medborgere vide at vurdere denne hans Færd, viste den Fest, hvormed Kjobenhavnerne i 184 0 hædrede denne deres hjemvendte Deputerede, men end mere den Sorg, det vakte hos Alle, da det i 18 4 4 erfaredes, at han ikke dennegang kunde deeltage i Stænderforsamlingen. Og i Sandhed, man kunde nok onske, at have hdrt hans vægtfulde Tale. Forlade vi nu disse Forsamlinger, hvor han ret egentlig var kaldet til statsborgerlig Virksomhed, da moder han os uden forSamm e ogsaa stedse som den, der siger: Intet, hvad mit Fædreland angaaer, er mig fremmed! thi der kan næsten ikke nævnes et patriotisk eller communalt Foretagende, uden at jo H v i d t s Navn findes blandt Deeltagerne i Samme og som oftest blandt dets Stiftere og Bestyrere. Saaledes finde vi ham, for blot at nævne nogle, som Medlem af Landhuus- holdningsselskabets Handelscommission og af Centralcassens Lovgivningscommission, som Formand for Selskabet Athenæum, som Directeur for Sobadeanstalten og Sparecassen, som den, der gav den forste Idee til Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, og som en af de Faa, der fra dets Stiftelse endnu have bevaret Interesse for samme, o. s. v. Ved et Par Handlinger ville vi dog dvæle lidt længere. I Aaret 1 8 3 9 besteg Kong Christian den Ottende sine Fædres Trone. Alle gode Forhaabninger havde i de sidste Aar knyttet sig til dette Oieblik, og fra alle Sider indstrommede nu Adresser, fulde af tillidsfulde Onsker. Ogsaa Kjobenhavns Grosserer-Societet besluttede at indgive en saadan, og det overdroges til H v i d t , som Medlem af dets Co- mitee, at udarbeide samme. Denne blev eenslemmigt bifaldet og uforandret indgivet. I Aaret 1 8 4 0 erholdt Kjobenhavn sin , med saa megen Jubel modtagne, nye Communalanordning, og med stor Majoritet valgtes H v i d t til Medlem al Borgerrepræsentationen, hvis Formand han senere blev. Da Borgerrepræsentanterne, i Anledning af Kroningsfesten, besluttede at indgive en Adresse, hvormed Kongen skulde hilses ved sin Hjemkomst, blev det atter H v i d t , der skulde gjore Udkastet, hvilket ogsaa, saa at sige uden Forandring, vedtoges og overleveredes Hans Majestæt den 2 Juli 1841. I begge disse Aktstykker taler H v i d t Frihedens og Fædrelandets Sag i sande og varme Udtryk, uden dog noget Oieblik at forlade den Tone, der egner sig for den loyale Undersaat, der tillidsfuldt nærmer sig til sin Konge i et Land, hvor „Fyrsten og Folket ved Forhandlingen om de vigtigste Statssporgsmaal med gjensidig Tillid komme hinanden im ode,’’ og hvor man derfor tor haabe, „at de vanskeligste Opgaver lose sig i heldbringende Harmoni,” medens „Landet bygges med Frihed og Lov.” Den Medfart, som den, nu fra Kampen til Freden bortdragne Peter H jort Lorentzen , modte i den S les­ vigske Stænderforsamling i 1 8 4 2 , vakte, som bekjendt, en ualmindelig Bevægelse over hele Landet. Blandt de „Syv,’’ som da i Kjobenhavn strax satte sig i Spidsen for et Samfund til at understolte de betrængte Nordslesvigere i deres gode Sag, var ogsaa H v i d t , og nu i 18 45, da Anmasselsen er stegen til en hidtil ukjendt Hoide, og dristigen udtaler sit: „Sic volo, sic jubeo!” da er det atter ham, der stiller sig i Spidsen for Oppositionen.