S_DanskPantheon_1842-1851

disse Aar havde sluttet sig til en fortrolig lille Kreds af Hovedstadens meest opvakteH oveder, i

hvis Samlinger han i

et Par Aar saa at sige var Sjælen.

Danmarks ulykkelige Forhold bragte den nu alt modne Mand til den raske Beslutning, aldeles at opgive Handelen og at studere Lovkvndigheden. Hans Hu stod til, engang at vinde en Advocatur; men, for han kunde aflægge den juridiske Prbve, blev han, i Begyndelsen af Aaret 1 8 0 9 , udnævnt til Bors-Commissair, e t, ved Anordningen af 22de Decbr. 1 8 0 8 om Borsens Holdelse, oprettet nyt Embede, og senere paa Aaret tildeeltes ham kongelig Befaling til at indtræde i Commissionen for fjendtlig Eiendom. 1 Aaret 1 8 1 2 udnævntes hiin til Medlem af den da oprettede Vare- controlcommission for Kjobenhavn samt til virkelig Juslitsraad, i 1 8 13 til Ridder af Dannebrogen, i 1815 til Etatsraad og i 1 8 3 6 til Dannebrogsmand. I Aaret 1821 blev han udnævnt til Curator for Waisenhuset, og den 15de Dec. 183S til Medlem af Directionen for Waisenhuset og af Missionscollegiet. Af de andre Commissioner, hvoraf han har været Medlem, maa det her være nok at nævne den i Aaret 1 82 4 nedsatte til at udarbeide et Udkast til en Lov angaaende trasserede Vexler, hvis Arbeide fremkaldte den fortrinlige Forordn, af 18de Mai 1 8 2 5 , og den i Aaret 1 8 3 4 nedsatte Commission for at bringe Forslag om Forandringer i den da gjældende Lovgivning om den Islandske Handel, en Gjenstand af ikke mindre Vigtighed. Ifdlge hans i Aaret 1 8 1 6 indgivne Forslag om Ophævelsen af Bors-Commissairens Embede, som Forholdene ikke længere gjorde fornodent, afskedigedes H v i d t i Naade fra dette Embede, og, da den gjenvundne Fred atter syntes at indbyde til Handelsforetagender, især paa de danske Colonier i Vestindien, fulgte han V inket, og var i endeel Aar Hovedstadens storste Skibsreder. Med Dampskibet Caledonia aabnede Auditeur Steen B ille , tildeels opmuntret og under­ stottet dertil af H v i d t , den forste Dampskibsfart i Danmark, fra Kjobenhavn til Smaaoerne og K iel, og da Bille i Aaret 182 1 forflyttedes til St. Croix, overtog H v i d t denne Entreprise for egen Regning, hvilken han fra 1 8 3 0— 181 2 fortsatte med det her i Kjobenhavn nybyggede Dampskib Frederik VI. Forordningen af 6 te Juni 1833, der frigav Handelen paa de dansk-vestindiske Colonier, virkede som bekjendt hoist ufordeelagtigt paa Kjobenhavns Handel, og den maatte naturligviis have en særdeles Indvirkning paa et Skibsrederie som H v i d t s , der var grundet paa denne oversoiske Fart. Han fattede derfor den Beslutning, med Undtagelse af Damp­ skibsentreprisen, at trække sig ud af samtlige sine Handelsforretninger, o g , da Nationalbankens Repræsentanter, hvis Formand han i nogle Aar havde været, i Aaret 1 8 3 5 hædrede ham ved at udnævne ham til Bankdirecteur, i den af- gaaede Etatsraad Kofoeds Sted, kunde delte Valg ikke andet end være ham kjærkomment. Hvad han i denne Post har virket, derom er det, paa Grund af Directionens collegiale Form , vanskeligt at udtale sig ; men om hans Kundskaber i Bank- og Finantsvæsenet, ligesom om hans Iver for Bankens Tarv, er der kun een Mening, og et Aktstykke i saa Hen­ seende er hans i Aaret 1839 indgivne Forslag om Banksedlernes Realisation, et Forslag, der dog, maaskee af en noget for vidt dreven Forsigtighed, ikke tiltraadtes af hans Meddirecteurer. Men om disses Tillid til ham vidner noksom det Hverv, der i Aarene 18 3 7 og 1 8 4 4 belroedes ham, at organisere og aabne Bankcontoirerne i Aarhuus og Flensborg. Med hans Udnævnelse i Aaret 1 83 2 til at være en af de 7 0 „oplyste Mænd,” som Kongen sammenkaldte for at hore deres Raad om de paatænkte Provindsialstænder, begyndte H v i d t s politiske Liv, hvorved hans Medborgeres Opmærksomhed især hendroges paa ham. Da hine Moder holdtes under Taushedslofte, vides intet om dem ; men Stæn­ derforhandlingerne lade os ikke i Tvivl om , til hvilken Side H v i d t sluttede sig. Valgt til Deputeret for Kjobenhavn, modte han i de Roeskildske Stænderforsamlinger i Aarene 18 3 5 , 1 8 4 0 og 1 8 4 2 , valgtes stedse til Vicepræsident, ligesom til Medlem af en Mængde Comiteer og til Referent i de fleste, og udviklede i dem alle en Virksomhed og en Kund­ skabs- og Erfarings-Rigdom, der fuldkomment gjorde den kongelige Commissairs Ord til Sandhed, naar han i sin Slut­ ningstale siger om ham: „Jeg har i hans hele Færd i vor Kreds gjenfundet det samme skarpe og omfattende Blik, den samme klare Fremstilling, den samme utrættelige Virksomhed, den samme Varme for det, han erkjender for godt og gavnligt, som jeg har havt Ledighed til at bemærke, hvergang jeg har havt den Glæde at arbeide med ham i Almeenanliggender.” Folge vi nu H v i d t gjennera disse tre Stænderforsamlinger, da finde vi ham som den, der stedse har det H eles Vel for