S_DanskPantheon_1842-1851

I

Lauritz Nicolai Hvidt

e r fodt i Kjobenhavn den 27de October 1 7 7 7 . Hans Fader var Horkræmmer og Hofagent N i e l s N i e l s e n H v i d t , hans Moder A n n e B e a t e S c h w i n d t , en Datter af Isenkræmmer Schwindt i Kjobenhavn. Da „Selskabet for Borger­ dyd” den 1ste Mai 1 7 8 7 stiftede sin Skole, blev han indsat i denne, og allerede i October 1791 dimitteredes han til Universitetet af Skolens daværende Inspector, den, siden som Hector i Helsingors lærde Skole afdode, bekjendte J. B . Moller. Det gode Vidnesbyrd, H v i d t medbragte fra Sk olen, stadfæstedes ved Udfaldet af Examen Artium, ved hvilken han blev indkaldt for det philosophiske Facultet, og modtog en Medaille, som af en ubekjendt Privatmand var udsat for den af Borgerdydsskolens Dimittenter, som især udmærkede sig. Aaret efter tog han den saakaldte anden Examen, ligeledes med Udmærkelse, og, efter et flittigt Selvstudium, indstillede han sig i October 1795 til den theolo- giske Embedsexaraen, hvorved han erholdt Charakteren Laudabilis & quidem egregie. Den attenaarige Candidat betraadte ogsaa nogle Gange Prædikestolen; men modtog 1796 en Lærerpost hos Amtmanden Geheimeraad Scheel v. Piessen , hvis Son han endnu samme Aar dimitterede til Universitetet, og i hvis Huus han, deels paa Lindholm deels iKjobenhavn, tilbragte l f Aar, især sysselsat med den ældre Philologies og den nyere lydske Litteraturs Historie. Men fra den litteraire Bane, som han havde betraadt med saa meget H eld, blev H v i d t i Begyndelsen af Aaret 1 7 9 8 pludseligt bortreven ved sin Faders Dod; thi, da Moderen, foruden sine fire Dotlre, kun havde denne ene Son, maatte han nu paatage sig Styrelsen af Faderens betydelige Handelsforretninger. En Reise i disses Tjeneste forte ham næste Aar til Memel, hvor han i den danske Consul L o r e n t s L o r c k s Datter, W i l h e l m i n e T h e r e s e , lærte Hende at kjende, der som hans trofaste Hustru nu i 4 5 Aar har forskjonnet ham de glade Dage, ogærligen hjulpet ham at bære de tunge. Ved Hende blev han Fader til ti Born, af hvilke de fire ere dode. H v i d t s Ungdom og forste Udvikling falder saaledes i hine Aar, da Frihedshymnen, men ogsaa Krigsraabet, lod trindt over Europa, medens den dansk-norske Stat, agtet i Udlandet og lykkelig og enig i Hjemmet, fra Elben til Nordkap, roligt kunde lægge sine Planer for Fremtiden. Ogsaa her trængte Frihedsideerne ind; ogsaa her fandt de aabne H jerter; men de kunde ikkun virke oplivende og ordnende. Thi Regjeringen selv havde jo alt begyndt at arbeide i Frihedens Tjeneste; den stillede sig selv i Spidsen for Reformerne, og de patriotiske Foretagender, som udidrlcs og forberedtes, og disse vare ingenlunde faa eller ubetydelige, fandt overalt den velvilligste Modtagelse. Det var nddvendigt, et Oieblik at dvæle ved hiin Periode, fordi dens Indflydelse paa H v i d t s Udvikling er umiskjendelig, og fordi den Agtelse for Andres Rettigheder, den afgjorte Opposition mod alskens Nepotisme, den uegen­ nyttige, varme Fædrelandskjærlighed, som besjælede hiin Tids Hædersmænd, netop ere Hovedtræk i IIviDTS Charakteer. Aaret 1 801 , der for et Oieblik formdrkede Danmarks Himmel, bragte ogsaa Forviklinger i H v i d t s Handels­ forhold; men dette var kun en Overgang, hvorimod Overfaldet 1807, og den derpaa fblgende Krig, berbvede ham hele hans betydelige Formue, deels i Varer, deels i Skibe, der opbragtes og confiskcredcs af Fjenden. 1 Aaret 1800 var han indtraadt i det da oprettede borgerlige Artilleriekorps, og under Kjøbenhavns Beleiring 1807 tjente han som Chefs- adjutant med en Iver, der foranledigede Kronprindscn til i sin Parolbefaling 1808 at nævne ham paa en hædrende Maade. I dette Aar mistede ban sin Moder. Med Hensyn til hans Smags Dannelse bor endnu bemærkes, at H v i d t i