S_DanskPantheon_1842-1851

Tanke, da han forlod B erlin; det var forst paa Hiemrcisen, under et Ophold i Hamborg, at han, efter hans eget Sigende, „blev greben af et momentant indvortes Syn, der med eet oplyste hans Grublens hele Region for ham, og vakte den hidtil skiulte Centraltanke.’ Efter sin Hiemkomst til Kiel fandt han i de deterministiske Stridigheder, som dengang vare vakte ved en psychologisk Undersøgelse af Professor H ow itz , Anledning til at skrive sin Afhandling „Om den men­ neskelige Frihed! ” (K iel, 1 8 2 4 ), den forstc Frugt af hans speculative Studier. Men det var ikke hans Bestemmelse dennegang at dvæle længe i den abstracte Tankes Regioner; Musen kaldte ham atter bort derfra, for i de folgende Aar at lade ham frembringe en Række af dramatiske Digtninger, der, hvad enten man tager Hensyn til deres Originalitet og Nyhed paa den danske Scene, til deres stærkt fremtrædende natio­ nale Element, eller til deres poetiske Totalværdi overhovedet, have fortient og fundet en lige hoi Grad af Beundring. 1 Paris havde H e i b e r g havt Leilighed til at giore sig bekiendt med den franske Vaudeville, som netop dengang begyndte at faae Herredomme paa Scenen; og dette Bekiendtskab gav ham Ideen til at indfore Vaudevillen paa den danske Skueplads, ikke som nogen ufri Efterligning af det Fremmede, men som en Digteart, hvis Motiver han hentede fra det danske Folkeliv og udforte med sielden comisk Kraft og ualmindelig Sands for musikalsk og scenisk Effect. Det er her ikke Stedet til at opholde os længere ved disse Stykker, der alt i en Række af Aar ere gaaede over Scenen, bestandig med usvækket Bifald, og om hvis Fortieneste af at bevare og opretholde det nationale Element i den danske dramatiske Litteratur, der er talt og skrevet saameget; vi noies med at henvise Læserne til Digterens egen ikke blot som Lejlighedsskrift interes­ sante dramaturgiske Undersogelse: „Om Vaudevillen som dramatisk D igtart , ogom dens Betydning paa den danske Skueplads , Kbh. 182 6. (S. D. Litt. Tid. f. 1 8 2 7 ).” H e i b e r g s forste Vaudeville: „ Kong Salomon og Jorgen Hatte­ mager ,” blev forste Gang opfort den 28de November 1 825 , og har siden været spillet meer end 5 0 Gange. De ovrige: „ Aprilsnarrene , Recensenten og D yret , de Uadskillelige , Kjoge Huuskors, de Danske i Paris , og „ Nei ,” skiondt horende til samme Digteart, dog hver for sig individuelt forskiellige og selvstændige i Situation og Charakleerudvikling, have alle vundet meer eller mindre Bifald (om Vaudevillerne s. Maanedskr. f. Lit. V il. Dansk Lit. Tid. f. 1827). Efterat H e i b e r g i Aaret 1825 havde sogt og erholdt sin Afsked fra Universitetet i Kiel, beskiæftigede han sig i de folgende Aar deels med Arbeider for Theatret, hvortil han ogsaa leverede endeel Oversættelser af franske Skuespil, deels med Udgivelsen af et æsthetisk og kritisk Ugeblad, „ Kiobcnhavns flyvende P o s t ” som udkom i Aarene 18 2 7 og 2 8 . Det vil være i frisk Minde hos Læserne af disse Linier, hvorledes Digteren i dette Blad, der „var til Fald for Mange,” fandt 7 Leilighed til ikke blot med skarp Satire og Vittighed, men ogsaa med Alvor og Tankens Vægt at værne om den gode Smag i Litteraturen. Maaskee er ingen dansk Journal nogensinde bleven saameget læst og udbredt som denne, der bl. a. ogsaa var mærkelig derved a t ,, Hverdagshistoriens ” Forfatter i den forste Gang optraadte. Fra 1 8 2 8 til 3 0 hvilede den flyvende Post; i det sidste Aar udkom den atter; derpaa standsede dens Udgivelse igien indtil 1 8 3 4 ; men fortsattes fra dette Aar til 183 7 i „Interimsblade.” Vaudevillen var ikke den eneste Form, giennem hvilken H e i b e r g - virkede for Theatret. I Aaret 1828 opfortes forste Gang hans „EføerM i, et Skuespil i 5 Acter,” „hvis Virkning paa Skuepladsen man næsten kan kalde uden Exempel hos os.” Ved sin Handling, fuld af Liv og Interesse, hvori en romantisk Tro paa det Overnaturlige paa en smuk og poetisk Maade griber ind. spænder det Tilskuerens Opmærksomhed; ved sin nationale Charakteer, der hviler ikke blot paa Stykkets historiske Baggrund, men ogsaa paa de indflettede Sange, som i Tone og Melodie minde om de gamle Folkeviser, rorer det de dybeste Strænge i hans Bryst. I 6 Theater-Saisons er „ Elverhoi ” opfort 5 0 Gange. (S. om dette Stykke: D. Lit. Tid. 1828. Nord. Tidsskr. III. Maanedsskr. f. Lit. 1.) Mindre heldigt paa Scenen, dog derfor ikke uden poetisk Værdi, var det i 1 8 2 9 forste Gang opforte romantiske Intrigueskuespil: „ Prindsesse Jsabclla eller tre Aftener ved H o f f e t (Maanedsskr. f. Lit. III.), der i Charakteren tildeels nærmer sig til det spanske Drama. Det fremkaldte ingen grundig æsthetiskKritik; men vel en Polemik, hvori H e i b f . r g som sædvanlig i Vittighed og Lune var sine Modstandere overlegen. — I Aaret 1 829 erholdt han, efter i de foregaaende Aar at have oversat adskillige Skuespil for Theatret. Ansættelse som kongelig Theaterdigter og Oversætter, hvilken Ansættelse i Aaret 1839 blev forandret derhen, at han befriedes for den Forpligtelse, at levere et vist Antal Oversættelser om Aaret, hvorimod han nu skulde afgive Betænkning over indsendte Stykker, foreslaae Forandringer i dem o. s. v. Da den militære Hoiskole oprettedes (1 8 3 0 ), blev H e i b e r g ansat ved den som Docent i Logik, Æsthetik og dansk Litteratur, og beklædte denne Post til Aaret 1836- Til Brug for Hoiskolens Elever udgav han 183 2 som Manuskript „ Grundtræk til Philosophiens Philosophic , eller den speculative L ogik;” og paa samme Maade en i schematisk Form affattet Ledetraad ved Forelæsninger over den danske Litteratur. Som en Frugt af hans nye Virksomhed maa ligeledes nævnes en i 1833 udgiven propædeutisk Afhandling: