S_DanskPantheon_1842-1851

^3 r^S

É

i Í

unge Dame henvendte Digte fra denne Periode, vise os, hvorledes hun baade ved Musens og Gratiens Indflydelse, virkede paa hans poetiske Stemninger.” I disse og de folgende Aar, efterat Fru Gyllembourg (1 8 1 5 ) var bleven Enke, traadte H e i b e r g ogsaa i et nüiere personligt Forhold til Baggesen ; hyppige Samtaler og undertiden heftige Disputer med den ældre Digter „vakte hans Reflexion og gav ham det tidligste kritiske Fundament;” men skiondt han i mange Anskuelser, navnlig i Bedömmelsen af Öhlenschlcegcrs Digterværd var forskiellig fra Baggesen , afholdt han sig dog, med en for hans Alder og Evne siælden Resignation, fra den bekiendte litterære Feide, som dengang förtes med höi Grad af For- bittrelse fra begge Sider. 1 Slutningen af Aaret 1 8 1 5 skrev H e m b e r g ,, Julespög og N ytaarslöier ” , en Comedie i to Acler med et Inter­ mezzo; den udkom ved Juletid 1 8 1 6 . Denne Digtning, som en reen, barnlig-rig Phantasie har smykket med Episoder af overraskende Skiönhed, der paa en original Maade afvexle med en skarp ag bidende Satire, var for ny og dristig til strax at kunne vinde det store Publicums Bifald; og först Digterens sildigere erhvervede Navnkundighed har været istand til at hævde „ Julespüg og N ytaarslöier ” den Plads, der tilkommer det. Dette var tildeels ogsaa Tilfældet med det roman­ tiske Drama ,, D ristig vovet , halv er vundet ” (1 8 1 7 ), el Forsög paa at omplante den Calderonske Comedie paa dansk Grund, „hvori Forfatteren paa en glimrende Maade beviste det danske Sprogs Kræfter og Dannelighed under en Digters Hænder, som har Evnen til at bruge dem.” . I I f . i b e r g havde alt i længere Tid giort et ivrigt Studium af italienske og spanske Digtere, og Frugten heraf nedlagde han ikke blot i sine forskiellige dramatiske Frembringelser fra denne Tid, men ogsaa i en æsthétisk Afhandling, som han i Aaret 1817 udarbejdede for den philosophiske Doclorgrad: „D e poeseos dramaticæ genere hispánico , et præserlim de Petro Calderone de la Barca , principe dramaticorum'n (Litt. Tid. f. 18 1 8 . Journal des Scavans 1 8 1 9 ), tilegnet Statsministeren Niels Rosenkrantz. Samme Aar udgav han 1ste Deel af „ Psyche , et mythologisk Skuespil”, ligeledes i Formen nærmende sig til det Calderonske Drama (Maanedsskr. f. L. X IV .). Dette Skuespil, der baade som Heelhed betragtet er tankefuldt og smukt, og over hvis enkelte Grupper der, ligesom over Hoved-Charakteren, er udbredt en fiin poetisk Duft og Gratie, fandt hurtig den Anerkiendelse det fortiente, og vil til alle Tider blive betragtet som en af de yndigste, meest værdifulde Blomster i vor poetiske Litteratur. Imedens H e i b e r g saaledes deelte sig imellem sin digteriske Virksomhed, Studier af forskiellig Art, og Sel­ skabslivets Adspredelser, var en rum Tid gaaet uden at han havde fattet nogen afgiörende Bestemmelse om sit Livs Maal, og da han var 2 7 Aar gammel, vidste han endnu ikke selv, „om han vilde være- Poet eller Æsthetiker, Læge eller Naturforsker, Diplomat eller Landmaaler.” 1 nogle Aar havde han studeret Medicin, og under dette Studium endog som Lærling besögt Frederiks Hospital, nogen Tid, navnlig af sin förste Ungdom, havde han anvendt paa Naturhistorie, nogen Tid paa Mathematik, men intet af disse Fag tiltrak ham saaledes, at han kunde troe at finde Hvile deri. En Tidlang ^stræbte han ogsaa selv, og hans Venner for ham, ivrig efter at en diplomatisk Bane kunde aabne sig for ham, men uden Held. — Af denne Ubestemthed blev han udreven, da et kongeligt Stipendium i Foraarel 1 8 1 9 satte ham istand til at foretage en Udenlandsreise. Med Undtagelse af et kort Besög i London, tilbragte han de 3 Aar, han var fra­ værende fra Hiemmet, i Paris, hos sin Fader, og förte her et Liy, som ved sin Mangfoldighed af hidtil ukiendte Indtryk, af konstnerisk Nydelse og opvækkende Omgang med en Kreds af begavede Indfodte og Fremmede, vistnok hverken har været ufrugtbart for hans Forstand eller Phantasie. Ogsaa her giorde han, foruden æsthetiske, tillige naturhistoriske Studier, lagde sig efter Musik, ja ernærede sig endog i nogle Maaneder som „professeur de Guitarre.” Under sit Ophold i Paris fölte han kun liden Opfordring til poetisk Production; dog skrev han der Skuespillet „iVina” (Lit. Tid. f. 1 8 2 4 ) . Efter Ansögning blev han omsider ansat som Lector i den danske Litteratur ved Kiels Universitet, og forlod Frankrig i Foraaret 1 8 2 2 . 1 Kiel, hvorhen hans Moder fulgte ham, opholdt H e i b e r g sig imidlertid ikke længe. De tvungne og indskrænkede Forhold hvorunder han her skulde leve, stemmede hverken med hans foregaaende ubundne og nydelsesrige Liv i Paris eller med hans naturlige T ilböielighed; han fölte sig utilfreds med sin Stilling og sögte efter tre Aars Forlob sin Afsked. Dog var hans Ophold i Kiel ikke uden Frugter for Litteraturen. Til de umiddelbare kan regnes hans i Begyndelsen af 1 8 2 3 udgivne „ Formenlehre der dänischen Sprache ,” samt de Forlæsninger over den nordiske Mythologie, som han holdt i Vinteren 1 8 2 4 og 2 5 , men först sildigere ( 1 8 2 7 ) udgav; men en vigtigere Frugt af hans Ophold var den, at han i Kiel först fandt Anledning til at giöre sig bekiendt med Hegels philosophiske System, og at han saaledes her lagde'Grunden til et philosophisk Studium, som, senere fortsat, har havt en indgribende, om end ikke i alle Enkeltheder lige heldig Indflydelse paa hans litterære Production. Paa en Reise, H e i b e r g i Aaret 1 S 2 4 foretog til Berlin, giorde han selv Hegels Bekiendtskab og tilbragte to Maaneder i denne Hovedstad næsten udelukkende med philosophiske Studier, som bleve oplivede ved Omgang og Samtale, deels med Hegel selv, deels med adskillige af hans Disciple, fornemmelig Gans. Dog stod Systemets indre Sammenhæng og Nødvendighed endnu ikke klart for hans

j

l

3S