S_DanskPantheon_1842-1851

„ S t e e n B licher har gjort den jydske Natur poetisk, den indre som den ydre. 1 dette Punkt concentrerer sig hans væsentlige Fortjeneste, og det fremgaaer allerede heraf, at hans Digternatur her været virksom i to Retninger, en lyrisk og episk. Skildringen af den ydre Natur kræver nemlig et lyrisk Gemyt, rigt og vexlende som Naturen selv, der snart er rolig og smilende, snart melankolsk, skummel og stormende, snart idyllisk, snart oprört og vild.Naturen er ikke handlende, den udtaler sig i Stemning; men den indre Natur, som aabenbarer sig i Menneskelivet, udtaler sig gjennem Handling og Begivenhed, og kræver denepiske Digterevne. Denne viser sig ofte i ikke ringe Grad hos B licher , og da det episke Element i en Digtning er det mere materielle, det som kan fattes og forstaaes af Alle, saa er det nærmest dette Element, han skylder sin Popularitet hos Massen af Læsere. Men det Lyriske er i höi Grad det Overvejende i hans poetiske Natur. Delte viser sig ogsaa deraf, at han oversatte Ossian, hos hvem det Episke aldeles træder tilbage for den lyriske Colorit, og at hans förste originale Arbeider vare lyriske.” „Men selv i Novellerne, hvor Formen medförte idelmindsle et episk Skelet, hvortil hans Digternatur kunde knytte sig, er det Lyriske stedse det Overveiende, og det viser sig paa mangfoldige Maader, snart som poetisk Nalurmaleri med den kraftigste og livfuldeste Colorit, snart som idyllisk satirisk Opfatning af et ejendommeligt husligt og landligt Liv, snart som den subjective Tone af Humor og Vemod, Lune og Friskhed, trohjertig Naivitet og gribende Alvor, der gjen- nemströmmer hans Fortællemaade, og ved sin Livfuldhed ofte næsten bortdrager Interessen fra det, der fortælles, og gjör dette til det æsthetisk Underordnede. Og i alle disse forskjellige lyriske Tonarter, han veed at aflokke sin Digler- harpe og den Natur, hvormed han er sammensmellet, er han altid lige frisk, ny og original, aldrig mindende om frem­ mede Skoler og Forbilleder, men altid dansk og kun dansk, i Marv og i Tale. Man har saaledes den Fordeel ved at bedömme B licher , at man ikke behöver at gjöre Forstudier hos andre Digtere. Men delle troe vi, man efter Betragt­ ningen af hans poetiske Natur bor holde fast, at Spörgsmaalet ved ham ikke saameget er, om hvad , som om hvorledes , der fortælles. Hans Phantasi har aldrig viist sig særdeles rig i at opfinde en mangfoldig og kunstig forviklet Handling, eller dvælet ved en minutiös Udmaling af Charakterer. I saa Henseende ere alle hans Fortællinger Skizzer, og Perso­ nerne ere tegnede med faa, kjække og ofte höist geniale Træk. Dommen over hans senere Arbeider maa altsaa beroe paa, hvorvidt det, der udgjör hans væsentlige æslhetiske Værd og Betydning, nemlig hans Maade at skildre og fortælle paa, i dem har bevaret sig; og dette Spörgsmaal forekommer os i det Hele at maatte besvares bekræftende.’’ „Nu traf det sig imidlerlid, at i flere af hans förste Fortællinger ogsaa ofte Stoffet og Handlingen i höi Grad fængslede Læserne. Dette var maaskee noget ganske tilfældigt. Medens han nu i en Række SmaafortsÄlinger vedblev at udvikle sin ejendommelige naive Stil, der ofte minder om Sagaerne, og besterntere at lægge sin særegne Styrke for Dagen i de ovennævnte lyriske Elementer og den hele Fortællemaade, overförte man fra enkelte af de tidligere Noveller ogsaa Fordringen til en interessant og spændende Fabel, og da denne naturligvis kun, hvor Stoffet selv fremböd det, fandtes opfyldt, paastod man uden videre, at han var gaaet tilbage, havde udskrevet sig, og saa fremdeles. Saaledes kom da en stor Deel af det saakaldte Publikum til med fornem kritisk Mine at see ned paa de fleste af B lichers seneste Frembringelser, fordi man ingensinde havde gjort sig selv Rede for, hvori hans egentlige poetiske Styrke og Værd bestod, og fordi man ikke altid i samme Grad fandt det Eneste, som ved et Digterværk tiltaler den raa Hob, nemlig en riglig spændende Fabel og Intrigue. Heraf lader det sig let forklare, at de to sidste Bind af Novellerne, som dog indeholdt enkelte större og meget interessante Fortællinger, f. Ex. „Höstferierne’’ „Herremanden og Viin- handleren”, gik saa godt som ubemærket hen, at det samme var Tilfældet med hans „Kornmodn”, som indeholdt korte, men derfor i det Hele ikke mindre ypperlige Skizzer, ikke at tale om hans „Bindstouw” (1842), som indeholdt Smaa- fortællinger og Digte i det jydske Bondesprog, og ovenikjöbet ikke udkom i Kjöbenhavn, men i Randers. Det er Skade, at denne lille Bog ikke tilfulde kan forstaaes og nydes uden af Jyder; thi den indeholder Noget af det For­ træffeligste, B licher , eller overhovedet nogen dansk Poet, har skrevet. De Fleste af Fortællingerne dreie sig om jydske ßönderkarles Eventyr i Krigens Tid, den eneste Smule Poesi, Danmarks Historie i den nyere Tid har at opvise. Og her er det da især Historien om Kyrasseerhesten „Messingjens1’, der glimrer som Perlen i det Hele.’’ „Naar man veed, at B licher i enlang Række af Aar har været Præst i et Kald af betydelig Udstrækning, at han tillige har udgivet voluminöse Amtsbeskrivelser og andre landoekonomiske Skrifter og Afhandlinger, at han sam­ tidig har virket ulræltelig for sine patriotiske og politiske Ideer, og ofte været hjemsögt af Sygdom og Sorger; saa kan man ikke Andet, end i höi Grad beundre den poetiske Frugtbarhed, han alligevel har udviklet, og den overordentlige Livs- og Aandskraft og Arbeidsdyglighed, dette forudsætter. — Derfor harhan endnu ifjor kunnet udgive (i Randers) to nye Bind Noveller, under Titelen „Vinterbestilling”, som indeholde 18 Skizzer og Smaafortællinger, foruden en Deel Digte med særegne salirisk-gemytlige Naturphanlasier over „de danske Træer”. 1 det förste Bind udmærker sig især „Livö” ved en lntimalion, Saa ypperlig som man kan önske, men som laber sig senere i en noget vidllöftig Bredhed. „Kjærlighed paa Dagvognen” horer til det Bedste, ban har skrevet i den lette, livlige og lunefulde Skizzeform, og „En jydsk Mordbrænderhistorie” giver med sin friske Lyng- og Kjeltringe-Duft og en ypperlig tegnet Præst, i faa Træk et sandt og gribende Billede af en af Livets Natsider i delte ensomme Hedeland. Den sidste „Vinterbeslilling” er endnu interessantere. „FiirkloVéret” og „Kjærlighed i Pinen” er ægte B licherske Humoresker, hvor den særegne jydske Charakter og Livsanskuelse fremtræder i sine forskjellige Skikkelser. Herremanden (i den sidste Fortælling) og den Brud, han erhverver sig paa samme Maade, som man udseer et Stykke Kvæg, ere aldeles classiske Typer, saaledes som de neppe forekomme udenfor det jydske Landliv. „Kniplerinden” er en gemytlig rorende Fortælling i samme Stil som „Eva” og adskillige andre. „Rödstenen paa Fuur’’ og „Ravnen” indeholde ligeledes Charakterer og Situationer af ægte national-poetisk Skjönhed og Sandhed.” — —

Trykt hos Uianco Luno .