S_DanskPantheon_1842-1851

e Noveller, hvor den franske Revolution danner Baggrunden (som „Stakkels Louis” og „Letacq”) i „Kjærlighed i Syden,” „Fiore og Fioretta” o. il., er netop en bestemt Lokalkolorit bevaret, og ofte mesterlig udtrykt i Stil og Foredrag. Tiden, som er vore Dages eneste Nemesis, vil vel og engang lade en Digter vederfares fuldkommen Retfærdighed, af hvem Landet og Folket meer, end Mange synes at vide, kan være stolt. Selv her i Hovedstaden begynder man jo endog at finde Smag i hans fortræffelige Romancer og Ballader i det jydske Bondesprog, som findes dels i hans samlede Digte, dels indströede i Fortællinger, som i „Hostferierne” og „E Bindstouw,’’ (Strikkestuen). Hans hidtil udkomne Værker ere folgende: O ssians V ig te , oversatte af Engelsk, 1ste og 2den D., Kbhvn. 1807 — 9. B ör Joden taales i S ta ten ? Aarhuus 1813. Bedömmelse over Skriftet „ Moses og J e s u s” Aarhuus 1813. D igte a f S. S. /?., 1ste D., Aarhuus 1814. Jyllandsreise i sex D ögn , udfort og beskreven af S. S. Blicher og S. S. Barbeer i Nibe; Aarhuus 1817: (förer ogsaa Titelen; D igte 2den D.) Abelard og H cloise , et Digt, Kbhavn 1818. Generalproven i K ragehul , Comedie i tre Akter. Ikke opfort; Aarhuus 1819. (Lom som fo rsh yld t , Comedie i 3 Akter, og: A visfrieriet , Comedie i 1 Akt, ere, saavidt mindes, ikke særskilt trykte). B au tasten e , (en Samling af Mindeqvad over danske Ilædersmænd), Odense 1823. Storm natten den Sdie og 4 de Febr. 1 8 2 5 , et Digt, Viborg 1825. Johanne G ra y , Tragedie paa Vers, Kbhavn 1825. som blandt danske Tragedier til denTid staaer Oehlensclilægers nærmest; (op­ fort 3 Gange paa den kongelige Skueplads samme Aar, men siden henlagt). Sneeklokken , en Nyaarsgave, Viborg 1826. N ordlyset , (hvor flere af hans Noveller först bleve trykte) et Maanedsskrift, udg. af S. S. Blicher i Forening med Bog­ trykker J. M. Elmenhoff i Randers; Randers 1827—2 9 , 12 Bind. D anm arks nærværende T ilstan d kortelig frem stillet , Randers 1828. N oveller , 1ste—5te Bind, Kbhavn 1833—36. Sam lede D ig te , 1ste og 2det Bind, Kbhavn 1835—36; med Forfatterens Portrait. Et andet Portrait har ledsaget Portefeuillen for 1840. P ræ sten iW a k efield , en Oversættelse af Goldsmilhs „The vicar of Wakefield,” Kbhavn 1837. S v ilh io d , Efteraarserinerindringer fra en Sommerreise i Sverrig i Aaret 1836; Randers 1837. Trækfuglene , en Naturconcert; Kbhavn 1838. Vestlig Profil a f den cimbriske H a lvö , en humoristisk Reise; Kbhavn 1839. Samlede N oveller og D ig te , Supplementbind (indeholder, foruden enkelte andre Ting, ogsaa baade „Svilhiod” og „Trækfuglene”) ; Kbhavn 1840. Kornm odn , en Samling af Noveller og Digte; Kbhavn 1840. N ye N oveller 1843 og endnu tre Novellesamlinger under Titel „Min Vinterbestilling” 1842—45. Viborg Am ts Beskrivelse (forfattet efter Landhusholdnings - Selskabets Anmodning), Kbhavn 1839. Sommerreise i S verrig , Randers 1840. M in T idsalder 1782—1842, et historisk Overblik i et eget Conversationssprog og Fem Noveller 1844. (Utrykte ere: E lysium , Comedie i 4 Akter, der ligesaalidt som de tre tidligere anförte Comedier er antagen af Theaterdirektionen; dog er den opfort af et reisende Selskab med meget Bifald. Ogsaa „Avisfrieriet” er opfort paa de fleste Privattheatre i Landet. Forlænds , en Novelle, et Sidestykke til Novellen „Baglænds” i Kornmodn). Desforuden har B. leveret til for- skjellige Tidsskrifter og periodiske Blade mangfoldige (tildeels anonyme) Stykker: humoristiske, satiriske, politiske, land- oekonomiske o. s. v., der vel udgjöre en 60 Ark eller derover, og af hvilke „Forfatteren mulig vil foranstalte et samlet Udvalg. — Endelig var han ogsaa allene Redaktor af „Diana”, et Tidsskrift for Jagtelskere, 9 Hefter, Randers 1832—38. Med Hensyn til B lichers Digtercharakteer i det Hele, saavelsom i hans senere Værker, veed Ff. af disse Linier intet bedre at sige, end hvad han tidligere ved en anden Ledighed har udtalt: „Vi skulle ikke opfordre B licher til at slaae ind i andre Retninger. Han har eengang erobret sig et Gebeet, hvor han er Hersker og Herre, hvor Ingen er hjemme som han, og hvor han er fremtraadt ligesaa primitiv og original, som Oelilenschlæger , da han opfandt den oldnordiske Poesi. Og dette Gebeet er först og fremmest den jydske Natur, baade den i Menneskene og omkring dem. Siden Kæmpevisetiden har Jylland ikke havt nogen Poesi, det vil sige, Ingen har havt Öie for dets Poesi. Tankelöst er man i flere Aarhundreder draget over Heden, tankelöst har man seet paa Klit­ terne og hört paa Vesterhavets Stentorstemme, tankelöst er man gaaet forbi de gamle Herregaarde, og de brune skov­ klædte Bakker, medens der er skrevet milelange Vers om Öernes Naturskjönheder. Derfor var der Noget saa magisk gribende ved B lichers Poesi, Noget paa een Gang nyt og dog hjemligt, nyt ved Behandlingen og Anskuelsen, hjemligt ved den velbekjendte Virkelighed, hvorfra han gik ud, og den folkelige Tone, hvori den fremtrylledes til et poetisk Liv. Lad et Folk være nok saa slövt, nok saa forgabet i fremmede Unoder; saavidt vil det Svel aldrig komme, at det ikke skulde föle sig dybt bevæget, at ikke noget Bedre skulde röre sig i dets Indre, naar del seer sin ejendom­ meligste, haivglemte Nationalcharacteer greben og fremstillet i livfulde Billeder, naar det mærker, at det Land, som beboes af denne Generation, endnu kan omfattes af höitbegavede Aander med Begeistring og glödende Fædrelandskær­ lighed. Naar man frygter for at miste et Gode, skjönner man först ret derpaa. Derfor er i vore Dage, baade her og andensteds, Nationaliteten det almindelige Lösen. Men ingen dansk Mand har virket mere for den danske Nationalitets Opvækkelse end B licher , Ingen bedre end han viist os, at der er en dygtig og eiendommelig dansk Folkelighed Lad Oelilenschlæger , Chr. W inther og G rundtvig end have virket uberegnelig for Nationaliteten paa mange Maader. Hos de to förste har dog et reent poetisk Formaal, hos den sidste de nordiske og religiöse Ideer været overveiende. B licher er dog den mest nationale Digler, som Danmark, ja maaskee noget Land i den nyere Tid har at opvise. Der kan i saa Henseende ikke siges nok til denne Mands Roes. Og han er ikke bleven staaende ved denne nationale Begeistring, som den udtaler sig gjennem Phantasiens og Geniels Frembringelser, og finder Vei gjennem Pennen til Papiret. Hans Fædrelandsfolelse var ingen Stueplante, han er draget sit Land rundt, lig en anden Tyrtæus, ingen Tid og intet Sted er han udebleven, hvor der var Ledighed til med Sang og begeistret Tale at vække Folkeliv og Folkefölelse, og kæmpe i Gjerningen for den Aand, der har givet hans skjönnesle Digtninger Saft og Farve.”