S_DanskPantheon_1842-1851

Blätter, Recens. (No. 2) af E l b e r l i n g om det juridiske Studium, og (No. 1) af Gjengangerbrevene. — Bör Færdighed i at tale og skrive Latin ansees som en Bestanddel af den lærde Dannelse? m. m. (I Maanedskr. for Litt.) — Tale om Danskhed; Dialog om den rette Troesiver; Dialog om Christendom og Astronomi o. s. v. (i Folkebladet). — Gamle og nye Tider (i Almanaken for 1835). — Luftskibet, et episk-didaktisk Digt 1836, samt flere adspredte mindre Poesier, som „Nyt Vafthrudnersmaal” (Flyvende Post 1830), „Bernstorfferne” (Flyvende Posts Interimsblade) o. s. v. Desuden har han fra Tid til anden, som Manuskript for sine Tilhörere udgivet „Erindringsord” (f. Ex. over Optiken, Chemien, det Skjönnes Naturlære) der ikke ere i Boghandelen. Af de anförte Kjendsgjerninger vil det være klart, at den store Rigdom og Betydning af Ö r s t e d s Liv ikke tilfulde betegnes ved den Begeistring, hvormed han har omfattet sin Videnskab, ved de verdenshistoriske Opdagelser, der have skaffet hans Navn Berommelse og Hylding i Udlandet; men ikke mindre derved, at han er en udmærket dansk Borger, en sand og nidkjær Patriot. Fra sin förste Ungdom har han virket utrættelig og med stort Held for at udbrede Naturvidenskaberne og gjÖre dem frugtbringende for de forskjelligste Kredse. Alle vore yngre Physikere ere Disciple af ham, og vore Damer maae være ham taknemmelige som den förste, der tænkte paa, ved Forelæsninger ogsaa at gjöre dem delagtige i Videnskabens Udbytte. Betydelige Samlinger af physikalske Instrumenter, hvilke för hos os saa godt som manglede, har han vidst at tilveiebringe, saavel ved private Forbindelser, som ved det Held, han havde til at vække F rederik den Sjettes Interesse for hans Videnskab, hvorom navnlig den polytechniske Skole er et stort og levende Vidnesbyrd. Saavel hans Jævnaldrende, som de Yngre, kunne ikke noksom prise den Beredvillighed og venlige Iver, hvormed han stedse er kommen-de Mange af Samfundets forskjellige Klasser imöde, der have sögt Undervisning og Oplysning hos ham, samt hans sjeldne Evne og Lyst til at opklare og tydeliggjöre. Dette, tilligemed hans ægte danske Sind, viser sig ogsaa i den Iver for at berige og rense Modersmaalet, hvormed han ikke blot i sin egen Videnskab har indfort almenfattelige Kunstord, i af det skriftlige Foredrag overhovedet sögt at fjerne alle overflödige Ord af fremmed Oprindelse. Ogsaa fremtræder i al hans Stræben det Hovedformaal at popularisere Videnskaben og virke til Folkeoplysning. Saaledes skyldtes det fornemmelig O r s t e d s Iver, for at „sætte nogen Dæmning mod den al Videnskab og Kunst fjendtlige Ström, der truede at oversvömme vor Litteratur”, at det af Videnskab og Litteratur saa höit fortjente „Maanedskrift for Litteratur” kom i Stand, og han var, saalænge det bestod (1829—38), et virksomt Medlem af Redactionen. Da Naturen er et Indbegreb af de liberaleste Principer, som overalt beviser den Lære, at kun i Bevægelsen er Liv og Frelse; kunde det ikke være tvivlsomt^ til hvad Side dens mangeaarige Ven og Fortrolige under den politiske Debats Udvikling vilde hælde sig. I Trykkefrihedsselskabets Forhandlinger deltog han saaledes de förste Aar med Liv og Varme, og skyede her ved en bekjendt Ledighed ikke de Ubehageligheder, en frimodig Meningsytlring i hans Stilling som kongelig Embedsmand maatte medföre. Saameget han end ved sit Kald har været henvist til udövende Praxis, har han dog aldrig opgivet den philosophiske og poetiske Interesse, der forædlende gjennemlrængte den hele rigt bevægede Periode, i hvilken hans Ungdom faldt. Allerede tidligere har han henvendt sin Opmærsomhed paa det Skjönnes Sammenhæng med Naturlovene, og for kort siden i en Række Foredrag sögt af physikalske Betingelser at forklare og begrunde dets Virkning som Skjönt. For de yngre Studerende, og navnlig dem, hvis Studier förte dem i nærmere Beröring med ham, har han stedse været en faderlig Ven, og Enhver af de Tusinder, der i sin Tid have hört hans Forelæsninger, og forlængst have bragt Spirer af hans Ord til de fjerneste Kredse, vil bevare et kjært Billede af hans venlige Personlighed, hans aandfulde Blik, hans poetisk-anskuclige, ofte gemytlig naive Foredrag,, hans levende Interesse for Experimenterne og Indleven i Gjenstandene, og af — den eiendommelige Distraction, som ofte betager ham, naar en Idee pludselig udvider sig i hans Indre, og som de, der oftere have hört ham, ei engang gjerne ville finde sig i at undvære.