S_DanskPantheon_1842-1851

m

Men O r s t e d s store Navnkundighed knytter sig forneralig til Aaret 1820. Det var i dette Aar, som han selv kalder det lykkeligste i sit Liv, efter en allerede lang, utrættelig og frugtbringende Virksomhed, at det lykkedes ham, som en tydsk Lærd har sagt, ved et af de Aandsfund, der næppe hvert Tusinde Aar falde i en Dodeligs Lod, at bringe sit, og dermed sit Fædrelands Navn til at gjenlyde med Beundring i den hele videnskabelige Verden. O r s t e d opdagede E lektrom agn etism en , eller Loven for Vexelvirkningen mellem elektriserede Legemer og Magneten. Den forste ldee til denne Opdagelse, der allerede i de siden forlobne Aar har frembragt overordentlige Virkninger, opsteg for ham paa en Forelæsning, i Lobet af Foredraget. Han skred dieblikkeligtil en Prdve, og dette forste improviserede Forsog viste sig strax heldigt. Man havde igjennem 2 Aarhundreder snart antaget,snart forkastet den Mening, at Elektricitet og Magnetisme frembringes ved de samme Kræfter; men alle Anstrængelser for at finde Bevis derfor, havde vist sig frugteslose. Ved O r s t e d s senere i det Store gjenlagne Forsog bragte han det til fuldstændig Evidents, at der om den elektriske Leder stedse er et magnetisk Kredslob, og at den elektriske Strom efter en vis Lov udover aldeles bestemte og ligeartede Indvirkninger paa Betningen af Magnetnaalen, naar den ikke gaaer igjennem selve Naalcn, men ved Siden af den. Magnetismen var herved indfort i Naturen ikke som Særegenhed, men som almindelig Naturkraft, der kan aabenbares i alle Legemer. En sammentrængt Beretning blev strax sendt til Videnskabens Ilovedstæder i Europa, O r s t e d s Opdagelse beskjeftigede snart alle Landes Physikere, den blev Grundlag lor en Hovedafdeling i den nyere Physik, som allerede udgjor omtrent A af Lærebogerne; Forsogene gjentoges overalt, og gave Anledning til en Mængde nye Opdagelser. Opfinderen, som allerede heri nod sin skjonneste Lon, blev udnævnt til Medlem af mangfoldige lærde Selskaber, fra det Londonske Videnskabers Selskab tilstilledes ham en Medaille, og fra det franske Institut en lignende af 3000 Francs Værdi. Under Udarbeidelsen af en ny Udgave af hans Lærebog i Physiken fik han Anledning til at udtænke et nyt Redskab til Vandets og andre Vædskers Sammentrykning. Han gjorde 1822—23 en tredie Udenlandsrejse til Tydskland, Frankrig og England, fornemmelig med Hensyn til de nyeste Opdagelser over Lyset, og bragte ved Kongens Gavmildhed mange vigtige Instrumenter med tilbage. Efter Hjemkomsten stiftede han Selskabet for Naturlærens Udbredelse og holdt 1823—24 franske Forelæsninger over Naturlæren; han udfandt en Fremgangsmaade til at udskille de metalliske Bestanddele, som findes i Leret, og beviste ved'en Række af Forsog, at Loven for Luftens Sammen» trykning ogsaa gjælder for store Tryk, hvilket man for havde betvivlet. 1828 gjorde han en Reise til Norge, og holdt s. A. Foredrag i Naturforskerselskabet i Berlin, 1830 ligeledes i Hamborg. 1834 reiste han til Gottingen for at blive bekjendt med G a u s s ’s nye Iagttagelser over Magnetismen, i hvilken Anledning han strax her fik oprettet et magnetisk Observatorium. Ved den skandinaviske Naturforskerforsamling i Gothenborg 1839 holdt han Foredrag over et nyt Haarrorsapparat og et nyt Elektrometer, og var ligeledes virksom Deltager ved de senere Moder i Kjobenhavn 1840 og i Stockholm 1842, hvor han foredrog sin Lære om det Skjonnes Physik. — En saa rastlos og aandfuld Virksomhed, saa mange og store Fortjenester, have ogsaa i fuldt Maal bragt ham den udvortes Æres og Anerkjendelses Tegn. 1815 blev han Sekretær i det kongelige Videnskabernes Selskab og Ridder af Dannebroge, 1817 Professor o rdin ariu s og Medlem af Consistorium, 1824 Dannebrogsmand. 1S23 Correspondent for det franske Instituts Videnskabers- academi og 1842 et af sammes 8 udenlandske Medlemmer, 1828 Etatsraad, 1829 Director for den da oprettede polytechniske Skole, 1836 Commandeur af Dannebroge, 1837 Ridder af Æreslegionen, 1840 Conferentsraad, 1842 Ridder af den preussiske Orden p o u r le rnéritc dans les sciences et les a r ts , s. A. Commandeur af Nordsljcrneordencn, 1843 fik han Æresdiplom fra Erlangen som Doctor Medicinæ. De mærkeligste af hans forskjellige Skrifter og Afhandlinger ere, foruden de alt nævnte: Recension af G a d o l i n s Indledning i Chemien, — Hvad er Chemie? — Betragtninger over Chemiens Historie. — Dialog om Grunden til den Fornoielse, der frembringes ved Tonerne. (Skand. Selsk. Skrifter). — Die Reihe der Såuren und Basen (i G e h lf .n s Journal). — Imod den store Anklager (mod Grundtvig). — Udsigt over hele Elektromagnetismen, (paa Engelsk, i Edinburger Encyklopædi). — Tale ved den polytechniske Læreanstalts Stiftelse, Recension af S t e f f e n ’s polemischc