S_DanskPantheon_1842-1851

I i 1

er gjennemreflckterct og bcherslcct af et saa klart Forstandselement, et saa sundt Blik paa Livet, at man af disse Egenskaber i Forening kan forklare sig den mærkelige praktiske Sands, ved hvilken han er i Stand til at være saa Meget for sin Menighed. Derfor er Tryde upaatvivlelig störst som Sjælesorger, et Kald, som i cn Hovedstad, i en höit oplyst Menighed, kan forudsættes at udkræve særegne ualmindelige Gaver. Som en sand Sjælens Læge, er han genial i den aandelige Diagnose. Det er hans kjærlige Gemyt,som ved Intuition opdager, hvad der fordres, fordi Sorg og Glæde er gaaet igjennem hans eget Bryst, det er Sym­ pathien og hans christelige Erfaring i Forening, som lægge det lægende og træffende Ord [»aa hans Tunge. Disse Gaver fremtræde som fiin Fölelse og T a k t , der paa cn ret mærkelig Maade lægge sig for Dagen ved Leilighedstaler, selv uforberedte, og ved Embedsbesög i Sorgens eller Glædens Huse, hvor man altid hörer noget ikke blot Passende, men til Sagen Gaaende og Træffende af Trydes Mund. Den Undcrstöltelse, som Tryde i sin Virksomhed besidder i sin elskelige Personlighed, bör ikke opfattes som noget Tilfældigt, men, seet i Lyset af et ovenfor benyttet Udtryk: „en harmonisk Udvikling”, betragtes som en naturlig Udprægning af det Indre i det Ydre, som en skjön Sjæls Udtrædelse i synlige Former. De nævnte Categoricr: „fiin Fölelse og Takt”, oprindelig ctliiske, som begrundede i den ægte Humanitet, synes hos Tryde paa cn naturlig Maade at have vundet ogsaa æsthetisk Tilværelse,* og man kan, med al Trydes Jevnhcd, ikke tænke sig noget mere Urbant, end hans Optræden, ikke noget Ædlere og Værdigere, end den Bonhommie, som taler ud af Trydes milde Aasyn. Hans hele Personlighed er væsentlig kjærlig, ikke blot i Forholdet til sine Nærmeste, hvilket han har uddannet til en höi Grad af Inderlighed; men mange Unge, og det selv Fremmede, have ved at see ind i Trydes Öie fölt det velgjörende Indtryk af noget Faderligt. Med denne Opfattelse af Trydes Betydning hænger det nöie sammen, at han ikke kan siges at skylde sin Skribentvirksomhed det Navn, han har erhvervet sig, uagtet ikke faae, og dertil værdifulde Ting skyldes hans Pen. Vi have ovenfor bemærket, og vi gjentage det her, at Trydes Virksomhed ikke har været stor­ artet udadtil; men i sin Kreds, i det givne Omraade, har den været stor og ualmindelig fyldig og riig, og fra denne Kreds er hans Navn udgaaet ved Tradition til et langt slörre Publicum, end det, som kan forud­ sættes at have seet, hört eller læst Tryde, og med en Anseelse, som ikke motiveres ved Massen af hans trykte Skrifter. Den större Deel af, kvad Tryde har offentliggjort, tilhorer, som naturligt, den homiletiske Litteratur. Men af den rige Skat af utrykte Prædikener, som en saa lang og saa betydningsfuld Prædikantvirksomhed nödvendigviis maa have opdynget i Trydes Studerekammer, og hvoraf Meget neppe burde gaac tabt for Verden, ere dog forholdsviis kun meget faae blcvne udgivne. Af Prædikener cre, saa vidt vi vide, kun 19 offentlig­ gjorte, deraf 15 særskilt trykte, nogle efter Opfordring, mellem Aarene 1831 —50; endvidere 1 i Fengers og Birkedals „Vidnesbyrd fra Herrens Huus”, 2 i Damkjers „Samling af Prædikener over Evangelierne”, endelig 1 i „Nordisk Tidsskrift for christelig Theologie”, udgivet af Oldenborg og Kierkegaard, (En Synodalprædikcn). — Af Leilighedstaler ere omtrent 13 udkomne, deraf 5 aftrykte i Mindeskrifter og Beretninger mellem Aarene 1840— 50, 7 i Brammers „Kirkelige Leilighedstaler af danske Prædikanter”, 1 i „Theologisk Tids­ skrift”, udgivet af Scharling af Engelstoft. — Trydes övrige Forfattervirksomhed bestaacr i Brochürer og Opsatser i forskjellige Tidsskrifter, charakteristiske og værdifulde Bidrag, som vise, at Tryde med ungdom­ melig Ild og livlig Interesse har deeltaget i Tidens vigtigste almeenmenneskelige, videnskabelige og nationale, Interesser. Disse Arbeider ere som en Folge heraf af det forskjelligste Indhold: theologiske, philosophiske, praktisk-kirkelige, politiske, pædagogiske *, lexicalskc **, religios-æsthetiske (kritiske Anmeldelser), —• samt­ lige Indlæg fra et theologisk Standpunkt og i den ham egne liberale, men i Liberaliteten besindige Aand, der dog navnlig i politiske Spörgsmaal, foruroliget og bortstödt af truende Phænomencr, har trukket sig noget tilbage fra Sympathien med Det, som ellers ikke vilde have været fremmed for hans egne Idealer. — En Afhandling i „Videnskabelige Forhandlinger ved Sjællands Stifts Landemode” („Er Sandheden funden? eller skal den endnu söges?”) er oversat paa Svensk. Som det er at vente af Trydes væsentlig praktiske Natur, har altsaa denne Aands Begavelse ikke udfoldet sig i vidtlöftige Værker. Men Trydes Hovedværker findes gjennem det levende Ord udströede med runde Hænder i de mange Hjerter, som han har tröstetj opbygget og glædet, og som endnu vente en riig Efterhost af dette frugtbare præstelige Liv. I Mai 1851. * Bidrag til Hjorts „Børneven”, ** Bidrag til Molbechs „Dialccllexicon”.

Trykt hos Iigl. llofbogtrykkcr B ianco Luno.