S_DanskPantheon_1842-1851

Eggert Christopher Trylle. Det Liv, vi her ville gjore til Gjcnstand for et kort Omrids, udmærker sig ikke ved storartet og opsigt­ vækkende Virksomhed; det Navn, som fra disse Linier vil gjenlyde i mange Læseres Hjerter mcd en venlig Klang, repræsenterer ikke det ldincfaldende og Glimrende, hverken i Henseende til Evner, eller Bedrift. Men dersom det overhovedet er interessant og læreriigt at betragte enhver kragtig udpræget Individualitet dersom det især er velgjdrende at dvæle ved Repræsentanterne for hvilkensomhelst Retning i detGodes og Skjdnnes Rige, saa er Trydes Personlighed med dens kjærlige, aandfulde og altid unge Gemyt mærkelig som Typus for cn harmonisk Udvikling af en begavet Naturs forskjellige Elementer, for den sande Dannelses ædle Humanitet. Derfor er dette Liv, uden glimrende Momenter, blevet saa velsignelsesriigt, derfor har dette Navn, uden lærd Beromthed, saa god en Klang som faac i vort Fædreland. Eggert Christopher Tryde er fodt den 8de December 1771 i Fensmark i Sjælland, hvor hans Fader, Holger Tryde ( f 1800), var Præst. Sin fdrste akademiske Dannelse har han modtaget i Borgerdydskolen i Kjdbenhavn, hvorfra han 1799 dimitteredes til Universitetet; til Artium, saavel som til anden Fxamen det fdlgende Aar, erholdt han Udmærkelse. I Aarct 1801 absolverede han theologisk Embedsexamcn med hedste Charakteer. — Den Livlighed, der allerede havde udmærket ham som begavet Dreng, udviklede sig hos Ynglingen til en ualmindelig Opfattelsesevne, Phantasicriigdom og en meddeelsom, frimodig Godmodighed, der gjorde ham kjær og bemærket blandt hans Jevnlige og bragte ham i Selskab mcd den Tids gode Hove­ der, en Omgang, som naturligviis udstroede mangt et frugtbart Fro i denne kraftige, aabne Natur. Som Candidat var Tryde i 3 Aar Lærer i Christianis Institut, en Underviisnings-Anstalt, anlagt efter en stdrrc Maalestok, end indtil da sect hertillands, og af megen Betydning. I 1807, altsaa i en Alder af 26 Aar, blev Tryde kaldet til Sognepræst i sit Fddested Fensmark og Riisldv. Samme Aar ægtede han sin i 1839 afdodc Hustru Christiane Dorothea, fodt Kongslev, Datter af Professor L. L. Kongslev, en udmærket Qvindc, med hvem han fra nu af stiftede et Familieliv, som fremstiller Billedet af et gammel-christeligt Præstegaards- liv med dets Fred og Virksomhed, Studering og cn udstrakt, uindskrænket Gjæstfrihed. Dette Familieliv, i Forbindelse med et sandt Liv i og med sine Menigheder, som Prædikant og Sjælesorger, bragte megen Lykke og Velsignelse over Trydes feireste Manddomsaar, saa megen Velsignelse, at man, naturligviis under Forud­ sætning at Guds Naade i et christeligt Sind, i dettelige meget indvortes og udvortes sunde og styrkende Liv vel tor soge Grunden til, at svære Sorger, som senere ere gaaede over Trydes Hoved,hverken have formaaet at boie hans Sjæl eller hans Legeme. — I 1812 kaldtes Tryde til Sognepræst for Glumso og Bavelse, hvorfra han efter 17 Aars Forlob (1829) befordredes til Præst for Rakldv, samt Provst for Arts og Love Herreder; men allerede samme Aar kaldtes han herfra som Præst til Herlufmaglc og Tybjerg, samt Provst for Tybjerg Herred, et i oconomisk Henseende betydeligt og onskeligt Fremskridt. I 1830 blev han tillige Provst for Hammer Herred. At Tryde i disse arbeidsrige og ansvarsfulde Stillinger har virket megen Velsignelse, og er bleven ualmindelig paaskjdnnet ogelsket, derom vidner blandt Andet de jævnlige Excm- pler paa, at hans forrige Sogneborn sdgte deres gamle Sjælesorger i det Fjerne, for i Tvivl og Anfægtelser at tye hen til dette chrislelige, for alt Menneskeligt aabne, til Raad og Daad altid færdige Hjerte. Til denne indre Tilfredsstillelse er ogsaa kommen ydre Hæder og Anerkjcndclse: i 1816 og 1833 vandt Tryde Præmier af det christelig-evangeliske Prædike-Legat, blev 1S36 Ridder af Dannehroge, og 1838 kaldtes han til en af Danmarks anseeligste geisllige Stillinger, som Sognepræst ved Vor Frue Kirke i Kjdbenhavn og Provst i Frue Provsti, samt Stiftsprovst i Sjælland. I denne Stilling er Tryde desuden successive kaldet til mangfoldig praktisk Virksomhed, nemlig 1839 i Direktionen for det danske Bibelselskab, samme Aar i Commissioncn til at gjennemgaae Udkastet til et nyt Kirkeritual og en ny Alterbog, 1810 i den kongelige Direktion for Borger- og Almue-Skolevæsenet i Kjdbenhavn; 1841 beskikkedes han til Mcddirektor og Lærer i den praktiske Thco- logic ved Pastoralseminariet. —• Ved sin Optrædelsc i Kjdbenhavn udfoldede Tryde en Prædikantvirksomhed, som meget hurtig gjorde ham til en af Hovedstadens meest yndede geistlige Talere. Han gjorde, hvad man kalder „Lykke”, idet hans Taler samlede Tusinder af Tilhdrere i Vor Frues skjonne Hal; men hans egen Gediegcnhed i Forbindelse med hans bramfrie Væsen og elskelige Jcvnmodighed i Lykken have været det Offer, som forsonede hans Nemesis; thi ingen paafaldende Reaktion har senere stemplet hiint Tillob som væsentlig Modesag. Tryde har skabt sig en stor og hengiven Menighed, som hænger ved ham lige meget som Thcolog og Menneske. Det Charakteristiske ved Tryde er noppe Lærdom eller skabende Genialitet, men Oplysthed og Aandfuldhed, som i Forening med dyb Fdlclse og et stort, kjærlighedsfuldt Hjerte har udviklet den sande praktiske Geistlige. Trydes væsentlige Retning, i Videnskaben som i Livet, er cn Phan- tasieanskuclse, og hans religiose Bevidsthed kommer derfor den mystiske nærmest; men denne Fdlelsesretning