S_DanskPantheon_1842-1851

hæderlige Bonder troligen havde staaet ved Siden af den dansk-slesvigske Sags heltemodige Forfægter, P eter H jorth L oren zen , under den rasende Forfolgelse, hvorved, efter Kongens egne Ord, de danske Slesvigeres „naturlige Ret­ tigheder” vare krænkede, saa besluttede Bonderne, ved en festlig Sammenkomst at bevidne disse trende Mænd deres Bifald og Taknemmelighed. Festen stodte paa uventede og ligefrem uværdige Hindringer, men kom ved Bondernes udholdende Alvor og navnlig vedSognefoged Iver Jochumsen i Kabdrup (i Bjerring Sogn), der under et roligt Ydre skjuler et varmt Hjerte og en uboielig Yillieskraft, omsider istand den 21de Februar 1843 i Byen Sommersted. Her optraadte den 25aarige L a u r id s S k a u for forste Gang for en storre Forsamling, idet han henimod Festens Slutning fremkom med sit bekjendte „Loftets Bæger”. I et Foredrag fuldt af Liv og Lune forklarede han den Om­ stændighed, at vi nutildags have saa langt flere Skaaler, endvoreForfædre ved deres Gilder, deraf, at „de havde mere for Skik at v ille , vi derimod mere at ons/ce”, men „Onskerkoste hverken Penge eller Uleilighed, medens en Villie mange Gange er meget dyr, og næsten altid koster Moie og Besværlighed”. Her havde han da udtalt det Trylleord, der gjemmer Bedriftens Krone og Seirens Forjettelse, og efterat have henpeget til alleslags Lofter, hvortil der efter Fædrenes Skik kunde væreAnledning, saasom „inden 3 Aar at jage Storhertugen af Nordalbingien ud af Landet”, eller at „vende enhver Embeds­ mand Ryggen, der tiltalte dem paa Tydsk” vilde han dog helst begynde med noget ret Smaat og Uskyldigt, men som dog skulde være mere end et Onske, skulde være en „Villie, de selv ved egen Kraft kunde udfore”, idet han foreslog Bonderne, at give hinanden det Lofte, atter at samles til et lignende Gilde inden 3 Aar. — Inden 3 Maaneder! raabte Moller S ta a l af Taarning Molle, og forend man skiltes ad, var det besluttet at feire Sprogrescriptets Aarsdag paa Slesvigs hoieste Punkt — paa Skamlings - Banken, til hvis Kjob til dette Oiemed der allerede var skeet for­ beredende Skridt. Ved den dertil valgte Comitees opoffrende Anstrængelse og smagfulde Anordning blev Hoien kjobt af Bonderne, og Festen afholdt i saa stor en Stiil, at dens Virkning paaalle de Tilstedeværende (omtrent 6000) til at opvarme Hjertet og styrke Villien maa have været overordenlig. Menikke mindst betydningsfuldt er dette, at ligesom den hele Folkefest var Bondernes eget Værk, saaledes var det en Bonde, der i en talentfuld Tale indviede samme. Dertil havde man udseet den unge S k a u , og da han, skjondt modstræbende, gav efter for denne hæderlige Opfordring, tolkede han Festens Anledning og Betydning i et Foredrag fuldt af lunefuld Skjæmt og mandig Alvor, med en Tankerigdom, et Sprogherredomme og fremfor alt med en Klogskab, der berettiger til at knytte store Forhaabninger til det unge og modige Snille, der har reist sig ud af Folkets egenligste Midte netop der, hvor det er haardest betrængt. „Mindes vel” — saaledes tilraabte han de Slesvigere, som af Fjendernes List lade sig forlede til at fornegte deres Modersmaal og soge en „Hunde-Ære” i at tale et fremmed Sprog — „mindes vel, at Slesvigernes Vaaben ikke er en Abekat, men en Love”, — og i Sandhed, deres Stilling er en saadan, at der horer Lovemod til deri at holde Stand; vi kunne derfor ikke noksom onske dem tillykke til denne kjække Bannerforer. Det ligger udenfor disse Liniers Hensigt at give en Beskrivelse af denne ægte folkelige Fest, hvis betydnings- fuldeste Oieblik var det, da gamle D rewsen med en begeistrende Tale overrakte P . H . Lorenzen det store Drikkehorn, smeddet „af gode danske Markstykker”. Kun maa det bemærkes, at her blev den forste Aftale truffen til Oprettelsen af „den slesvigske Forening”, som allerede den 12te i den paafolgende Maaned stiftedes af 25 Bonder, og siden den Tid har havt stor Tilgang og udfoldet betydelig Virksomhed. Dens Formand er en anseet og rig Bonde, der i henved 30 Aar har været Sandemand, den brave og modige H ans N issen til Sondergaard (i Hammelev Sogn), som ved sin urokkelige Fasthed tiltvang Bondernes Tavle den Plads i Torning Tinghuus, hvorfra Herredsfoged E jer havde udstddt den, — Kasserer den for sin Redelighed og Uegennyttighed hoitagtede Sognefoged N is Steffensen , Secretair vor L a u r id s S k a u . Et af Foreningens forste Foretagender var en Petition til Kongen om at hævde det danske Sprogs lige Ret med det tydske i den slesvigske Stænderforsamling og om dennes Forlæggelse til Flensborg. Dermed sendtes N issen

É