S_DanskPantheon_1842-1851

og S k A u til Hs. Majestæt, som dengang opholdt sig paa Fohr, og der er ingen Tvivl om, at disse tvende Mænds kraftige Personligheder og navnligen S k a u ’ s ædle Frimodighed og glodende Veltalenhed have gjort et dybt Indtryk paa Kongen og befæstet ham i Troen paa den dansk-slesvigske Sags Retfærdighed og Styrke. Deputationen var i hoi Grad opbygget af den venlige Modtagelse, den fandt hos Kongen, og vendte tilbage med de bedste Lofter om hans varme Deeltagelse og kraftige Beskyttelse. Det var under delte Indtryk, at Kongens Fodselsdag hoitideligholdtes i Gram Slotshave af en Forsamling af 1000 Bonder, der nærmest vare komne sammen for at overrække N is Lorenzen og P o sselt tvende Solvpocaler, som deres Vælgere havde ladet forfærdige til dem. Da denne Hoitid var endt, kaldtes S k a u af Mængden op paa Tribunen, og da han omsider traadte frem, blev han modtagen med uendelig Jubel. Hans udforlige, improviserede Tale aandede Glæde og Tillid til Kongen, og ved Siden af den Redebonhed til Kamp og Opoffrelse, der endog „onsker at hore et opfordrende Ord af Kongens Mund, for at omgive ham som en Garde imod Trods og Opsætsighed”, dog stor Kjærlighed til Fred og god Forstaaelse — „ikke den Fred, som sluttes mellem Herskesyge og Slovhed (thi den duer ikke og holder ikke), men den Enighed, som Embedsdygtighed og Embedsiver slutter med undersaatlig Agtelse for Loven og Lyst til borgerlig Orden, og som fælleds Kjærlighed til Konge og Fædreland gjor til en hellig og ubrydelig Pagt.” Men især formanede han Slesvigerne til selvstændig Proven af alle de modsatte Raad og Fordringer, der storme ind paa dem, for at de selv kunde domme, „om de helst skal onske Forbund med de danske Hjerter eller med den holsteenske Nelde.” Da S k a u i Forening med N issen og Stephm sen endnu i samme Efleraar sendtes til Kjobenhavn, for deels med Kongen og Autoriteterne, deels med den Comitee, som var traadt i Spidsen for en Nationalsubscription til den danske Underviisnings Fremme i Slesvig, at forhandle om den slesvigske Forenings Anliggender, navnlig den af samme vedtagne Oprettelse af en Bondehoiskole, bleve de, som man kunde vente, overalt modtagne med den Opmærksomhed og Velvillie, hvortil ikke mindre deres Personligheder, end Betydningen af den Sag, de saa værdigen repræsentere, gav dem fuld Adkomst. S k a u kom ved denne Leilighed i nær Beroring med Mænd af alle Klasser og af alle politiske Partier, og den mandige Aabenhed og Naturlighed, den Klogskab og rigtige Takt, hvormed ban bevægede sig under saa nye og vanskelige Forhold, har sikkert hos Alle efterladt den Overbeviisning, at han var sin vigtige Opgave voxen, ligesom hans personlige Elskværdighed har vundet ham alle Hjerter. Deputationens Forhandlinger med den slesvigske Co­ mitee forte fuldstændigen til det foronskede Maal; hvorvidt den var saa lykkelig ogsaa hos Kongen og Regjeringen at udrette noget, vide vi ikke. S k a u udtalte sig derover ved den Fest, der paa Skydebanen blev foranstaltet til deres ( ø Ære, med en Fiinhed og Frimodighed, som maa vække Beundring. „Christian den Ottende,” yttrer han blandt andet, „var det, hvem Forsynet i sin Naade skjænkede et Hverv, saa hoit og saa kongeligt, som det sjelden falder i Kongernes Lod: at bryde de Aandslænker, der i Aarhundreder have hvilet paa en ædel og kraftig Deel af Folket. Begyndelsen har han gjort og han har lovet ei at ville standse, for Værket er fuldendt. Jeg bragte det kongelige Lofte frem for Forsamlingen i Grams Slotshave, og Tusinders Stemme overdovede mig med Jubel, thi Ingen tvivlede paa, at Kongen vilde indlose sit Lofte. Heller ikke endnu tvivle vi derom, kan og vil ikke tvivle.” Og nu foreholder han Kongen i fuldtonende, begeistrende Ord den herlige Lon, der venter ham, naar han engang har opfyldt sit Lofte; men vender sig derpaa til det danske Folk, som allerede for en stor Deel har indlost sit Ord, henvender sig til det med hjertelig Tak for dets kjærlige Deeltagelse og virksomme Bistand, men ogsaa med alvorsfuld, hoitidelig Formaning om al holde ud i den svære Kamp, der endnu forestaaer,og idet han til Slutning tilbyder det Nordslesvigernes Fostbroderskab, tilfoier han: „men det skal være meent, som om vi paa gammel dansk Viis blandede Blod med hinanden!” Vi have saa længe opholdt os ved denne Tale, der med stor Klarhed definerer Nordslesvigernes Stilling og deres Forhold baade til Kongen og det danske Folk, at vi maae lade de andre Taler uberorte, han holdt ved de for- skjellige her, i Ballerup og i Odense for Deputationen foranstaltede Fester. Senere har han endnu engang været i Kjobenhavn og har derved uden Tvivl havt Anledning til at give Kongen og Regjeringsmændene Beviser paa sin Fri­ modighed; men derom er intet offenlig bekjendt, saa lidet som om den Stilling, han vil indtage efter den Vending, de