S_DanskPantheon_1842-1851

fire store Roller: i Schröders Fændrili , i Samsöes Torben O xe , i en af Tode’s Söofficerer og som Cederström, i Kotze- bues „Armod og Höimodighed.” Men ligesom Ø h l e n s c h l æ g e r ikke gjorde nogen stor Lykke som Skuespiller, saa- ledes svarede Coulisselivet i Virkeligheden ikke til det Billede, han i sin Fantasi havde skabt sig deraf, og han forlod derfor snart Theatret, for at kaste sig over det juridiske Studium, en Beslutning, hvortil lian nærmest lededes ved den fortroelige Omgang med Brödrene (jrsted og ved den Indflydelse, disse udmærkede Mænd udövede paa ham. 1 sit 19de Aar begyndte Digteren saaledes atter at studere, og efter med Held at have underkastet sig den latinsk juridiske For- beredelsesexamen , .fortsatte han Studiet af Jurisprudentsen under A. S. Örsteds Veiledning. Men skjöndt det dengang var OEHLENSCHLÆGERS Alvor, at danne sig til praktisk Embedsmand, kunde dog hans friske fremad stræbende Digter- aand umulig finde Smag i de törre juridiske Studier, og Æslhetiken blev derfor hans kjereste Beskjæftigelse. De store tydske Digtere: Schiller, Goethe, Jean Paul, Novalis og Tieck vakte hans Begeistring, og den fortroelige Omgang med Datidens bedste Hoveder: Sander, Pram, Tode, Rahbek, Brödrene Mynster, Benzon, Steffens o. 11., dannede og for­ ædlede hans Smag. Især havde Steffens, som en begeistret Talsmand for den saakaldte nyere S k o le , en væsentlig Ind­ flydelse paa den unge Digter. Paa Bakkehuset var han en stadig Gjæst, og her lærte han at kjende og elske sit Livs tilkommende Ledsagerinde, Camma Rahbeks Söster, Christiane Georgine Elisabeth Heger, en Datter af Conferenlsraad Ileger. — For den gamle nordiske Literatur og den nordiske Gudelære havde O e h l e n s c h l æ g e r en afgjort Forkjer- lighed, og i sine Fritimer studerede han med Iver nordisk Mythologie og Historie, ja lagde sig endogsaa under den lærde Arndts Veiledning efter det islandske Sprog. Da derfor Universitetet i Aaret 1800 opgav det Priisspörgsmaal i Æsthetiken : „Var det gavnligt for Nordens skjönne Literatur , om den gamle nordiske Mythologie blev indfort og al­ mindelig antaget, istedetfor den græske?”, kunde det ikke være Andet, end al Jurisprudentsen maatte lægges paa Hylden, medens Digteren sadlede sin Kjephest og skrev en Afhandling, hvori han sögte at fremstille den nordiske Gudelæres Charakteer og dens end ubrugte Skjönheder i det bedste Lys. Præmien erholdt O e h l e n s c h l æ g e r imidlertid ikke, hvorimod det förste Accessit tilkjendles ham. En ny Standsning i de juridiske Studier indlraadte der det folgende Aar ved Ivrigens Udbrud, da O e h l e n s c h l æ g e r traadte ind i det nys oprettede Studentercorps, hvori han avancerede til Fændrik og Commandeersergeant. Jurisprudentsen blev snart aldeles opgiven; den mægtige Digtergenius krævede sin Ret og offrede sig ganske til Apollos og Musernes Tjeneste. I Aaret 1S03 udgav O e h l e n s c h l æ g e r sin förste Digt­ samling paa Brummers Forlag. Heri havde han bearbeidet mange af de gamle Kjæmpeviser til större Romancer; han indförte Ottaverimet, ligesom siden Terzinen, de græsk-dramatiske Versarter, de nordiske Riimbogstaver og Versene af „Heldenbuch” og „Niebelungenlied” i den danske Poesie. Hovedstykket i denne Samling var Si. H ans A ften spillet , der gjorde megen Lykke og gav dets Forfatter et agtet Navn blandt danske Digtere. Derefter skrev han Sovedrikkcn for Weyse, F reyas A lte r , Thors Reise til J o th u n h eim , der siden er optaget i „Nordens Guder’’, Vaulundurs S a g a , L angelandsreisen , Jesus i N atu ren , og Hoveddigtet i denne Periode, A la d d in , hvis Fabel paa en forunderlig Maade i mange Punkter havde en vis Lighed med Digterens egne Livsforhold. Var han ikke selv en Aladdin, der havde fundet den forunderlige Lampe og kunde byde over Ringens Aand ? Hans Dannelse havde udviklet sig seent, men hurtigt, ligesom Aladdins; han havde ligesom denne nylig lært at kjende Kjerligheden, og havde endelig, som denne, nylig mistet en elsket Moder, for hvem han endnu fældte bittre Taarer, da han skrev Aladdins Vuggesang ved hans Moders Grav. 1 Begyndelsen af August 1805 tiltraadte Digteren med offentlig Understöttelse en Udenlandsreise , paa hvilken han var fraværende i halvfemte Aar og ophoidt sig i længere Tid i Halle, Berlin, Weimar, Dresden, Paris, i Coppet hos Fru Slael-Holstein og i Rom. Denne Reise var vistnok ikke uden en meget væsentlig Indflydelse paa den geniale Digters senere Udvikling, især fordi den bragte ham i personlig Beröring med en stor Deel af de navnkundige Digtere og Videnskabsmænd, hvis Værker han hjemme havde lært at skatte og elske. Ingen udövede dog en saa mægtig Ind­ flydelse paa ham, som Digterkongen Goethe, i hvis Selskab han tilbragte halvtredie Maaned. Goethe modtog med sand faderlig Velvillie den aandsbeslægtede Yngling, og O e h l e n s c h l æ g e r har stedse næret sönlig Kjerlighed og Pietet for den store tydske Digter, hvis Billede hænger over hans Arbeidsbord , og efter hvem han har opkaldt sin ældste Sön.