S_DanskPantheon_1842-1851

Adam Gottlob Oelilenscliliiger.

A d a m G o t t l o b O e h l e n s c h l æ g e r er fodt den 14de Novbr. 1779 paaVesterbro i et Huus, som ligger til venstre Side ved Indgangen til Frederiksberg Allee. Hans Fader, Joachim Conrad, var fra Krusendorf, en lille By i Nærheden af Eckernfdrde, og hans Moder, Martha Maria Hansen, var paa Fædrene Side af lydsk Familie, hvorimod hendes Moder var Datter af en Kjobenhavnsk Borger, Severin. Hans Farmoder var jydsk, hendes Familienavn Tholstrup, og saaledes — siger O e h l e n s g h l æ g e r i sin Aulobiographie — „nedstammer jeg baade fra Danske og Tydske, og det synes, som om Skjæbnen havde bestemt, at jeg skulde tilhore begge Nationer.” Faderen, der kom hertil som et ungt Menneske paa 20 Aar, blev ved Hjælp af den dengang almægtige Grev Adam Gottlob Mollke, hvis Ddttre han informerede i Musik, ansat som Organist ved Frederiksberg Kirke, senere tillige som Fuldmægtig paa Slottet og endelig som Slotsforvalter. I sin Barndom gik O e h l e n s c h l æ g e r i Skole forst hos en gammel vranten Madam og senere hos Degnen, hvor han dog ikke lærte stort. Men i denne Periode falder allerede hans forste digteriske Forsog, en Morgen- psalme, som han skrev i sit 9de Aar. Barnet blev meget overladt til sig selv og sværmede om i den smukke Natur, for hvilken han allerede tidligt havde et aabent og kjerligt Oie. Om Vinteren morede han sig i de lange Aftener med at læse og fik sin forste æsthetiske Dannelse fra Venninghausens Leiebibliothek, af hvilket han i sit 12te Aar allerede havde slugt benved 300 Bind. Ved et Tilfælde traf Digteren Eduard Storm Drengen og skaffede ham en Friplads i Efterslægtsselskabets Realskole, for hvilken han var Forstander. Digtcrtalentet begyndte imidlertid tydeligere at aaben- bare sig hos Drengen, og foruden Versskrev han i sin Skoletid forskjellige smaa Komoedier, der om Sondagene bleve opforte paa Frederiksberg Slot af Digteren selv, hans halvlredie Aaryngre Sosler Sophia, og nogle Skolekammerater. Men Lærerne i Efterslægten tiltroede ikke disse dramatiske Forsog noget stort Værd og raadede Drengen til, at han for Himlens Skyld ikke maatte bilde sig ind, at han kunde blive Digter. Da O e h l e n s c h l æ g e r i sit 16de Aar blev con- firmeret, kom han ud af Skolen og skulde nu dannes (il Kjobmand paa et Conloir; men heldigviis forstyrrede Tilfældet denne Plan. Derimod fik han nu Lyst til at studere, for at kunne blive Student, og det lykkedes ham ogsaa at skaffe sig een Times Underviisning daglig i Latin og Græsk hos en Hr. Hoisgaard, der var Lærer for Slotsgartner Petersens Sonner. Med stor Samviltighedsfuldhed lærte han sine daglige Pensa ; men videre gik han heller ikke, Digtergeniusen var stærkere end Studerelysten, og Ynglingen folie mere for Musernes Skjonhed og Ynde, end for Sprogenes Grammatik. For Theatret havde O e h l e n s c h l æ g e r alt tidligt en afgjort Tilboielighed, og alle sine Sparepenge anvendte han til Komoediebilletter. Da han derfor efter et Aars Forlob kom til den Erkjendelse , at denne magelige Maade at studere paa ikke forte til noget Resultat, og folte, at det var nodvendigt for ham, at vælge sig en fast Stilling i Livet, var det ikke saa forunderligt, at hans Tanker forst henvendte sig til Theatret, der dengang ved en lykkelig Conslellation af glimrende Talenter indtog en hoi Rang som Kunstanstalt. Den unge Mand , der havde et meget anbefalende Ydre, meldte sig derfor hos Theaterchefen, Overhofmarschal Hauch , blev antaget som Skuespiller og prdvede sine Kræfter i