S_DanskPantheon_1842-1851

hans Lærervirksomhed have været: Læren om Fracturer og Luxationer, den pathologiske Anatomie, Medicina forensis og den chirurgiske Clinik. Fra offentlig Skribentvirksomhed vilde han, selv om han maatte have folt Kald dertil, være hindret ved sin Stilling som Lærer for de Studerende, i Forening med en betydelig praktisk Lægevirksomhed. Derfor er der, foruden Begyndelsen af en Hospitalsaarbog, som han udgav i 1 8 3 2 , og fra hvis Fortsættelse i den Form og med den Udforlighed, som han maatte onske, hans stedse tilta­ gende Forretninger afholdt ham, fra hans Haand ikkun udkommet som Program til Universitetsfesten 1 8 4 2 , en lille Afhandling: D e qvæstione, qvousqve liceat et oporteat operationem instituere chirurgi- cam, (om det Sporgsmaal, hvorvidt man tor og bor foretage en chirurgisk Operation), samt nogle Journalartikler. Den ovennævnte Aarbog var upaatvivlelig et fortjenstligt Foretagende, og man var i alt Fald ikke berettiget til at fordre noget aldeles Fuldkomment af det forste Forsog. Imidlertid kunde det ikke mangle paa dem, som i M ollers hurtige Forfremmelse saae en Begunstigelse paa Andres Bekostning. Den saaledes fremkomne Opposition var maaskee en Anledning til, at man kastede sig over dette forste Heftes svage Sider i en haard og skaansellos Critik, der var vidtløftigere, end det criticerede Værk, og ovenikjobet anonym; thi paa den Tid tog Politiet det ikke saa noie med Anonymiteten, som i vore Dage. Denne Critik blev atter af den Angrebne besvaret i et kort Forsvarsskrift. Han ægtede i Aaret 1 8 3 7 en Datter af Justitsraad, Stiftslandinspecteur H oyer , A nna P ou - line C hristiane H oyer . Hun dode i 1 8 3 9 . I October 1 8 3 6 blev han Ridder af Dannebrogen, i October 1 8 4 0 Ridder af den russiske St. Vladimir-Orden, som han selv siger, „uden videre Anledning, end at han efter Evne havde opfyldt sin Pligt imod nogle russiske Sofolk, der havde været under hans Behandling paa Hospitalet.“ Hvad han har virket som mangeaarig, meget sogt Læ g e, lader sig ikke nærmere bestemme. Derimod er Frederiks Hospital et levende Vidne om hans Fortjenester, især af den chirurgiske Clinik, som han egentlig forst indforte, i Forbindelse med cliniske Examinatorier. Den store Vigtighed heraf er ioinefaldende, da den begyndende Læge kun saaledes, paa Skuepladsen for hans fremtidige Virksomhed, kan vænnes til Omgang med de Syge og practisk Iagttagelse af Sygdommene. Ham skyldes fremdeles Indførelsen-“af de daglige Journaler, samt at de Studerende ikke, som forhen, strax uden Forberedelse tilstædes at freqventere Frederiks Hospital. Selv berommes han meest for Sikkerhed og Noiagtighed i Diagnostiken, mindre som Operateur. Men hans store Popularitet har, som tidligere antydet, fornem­ melig sin Grund i det Præg, som hans aabne, liberale Charakteer har paatrykt al hans Virksomhed, idet han, hvor Ledighed gaves til personlig Fremtræden, har yttret sig uforbeholdent og frimodig, uden at fornægte sin Overbeviisning af Frygt for noget Hensyn. Saaledes fandtes hans Navn i sin Tid blandt Underskrifterne paa den bekjendte Petition om friere Udvikling af vor politiske Forfatning, der skaffede ham, som saamange Andre, en Irettesættelse mod Qvittering for Modtagelsen. Og da de Studerende efter Mag. S charlings Ansættelse ved det chirurgiske Academie, vovede at udtale deres Misfornoielse med denne Lærer, og i den Anledning modtoge en „gepantzert” Bulle fra Consistorium, fremstod G undelach -M oller som deres Forsvarer, ligesom han stedse har viist sig gjennemtrængt af Tidens Aand ved at holde sig aldeles fri for det forældede, aristokratiske Snærperi, som man længe nok har anseet for uadskilleligt fra Professortitelen.

* Dette Udtryk maa ifolge senere indhentet Oplysning berigtiges til: en ntiiagtigere Fiirelse.