S_DanskPantheon_1842-1851

Gnndclacli-Miillcr.

En af de skjónneste, skjóndt ikke meest glimrende, Stillinger i Livet, er Lægens. Ligesom hans Kunst sóger at aflure Naturen dens forborgneste Hemmeligheder, at opdage dens tause Livskilder, saaledes ¡vandrer dens Udover stille igjennem Livet i alle dets Labyrinther og skjulte Afkroge. Han er et stille Vidne til alle dets Omvexlinger, dets milde Skikkelser og de rædselfulde; han kan sjeldent træde offentlig frem, han virker i Stilhed og modtager sin Lon i Stilhed. Naar derfor en Læge nyder Tillid og Agtelse i en meget udstrakt Kreds, og i udmærket Grad har tilvendt sig den offentlige Opmærk­ somhed, kan man med temmelig Sikkerhed slutte, at han ikke blot besidder Dygtighed i sit Fag, men ogsaa ualmindelige Egenskaber som Menneske. Dette viser sig netop ved G undelach -M o l l e r ; thi hans store Popularitet hidrórer ikke blot fra den Dygtighed og det Talent, en mangeaarig, velgjorende Praxis har skaffet almindelig Anerkjendelse; men ikke mindre fra hans Humanitet og Samvittighedsfuldhed i Omgang med Syge, hans ubestikkelige Retfærdighedsfølelse, og den levende og virksomme Interesse for de Studerende, der udmærker ham som akademisk Lærer fremfor de Fleste af hans Colleger. Hans Forældre vare S teen D aniel B rochmann M oller , Overtoldbetjent i Aarhuus, siden Kasserer ved Maleværkscomptoiret i Kjobenhavn, og A ne S ophie C onstantine M ertz . Han er fodt i Aarhuus den 7de August 1.797, blev dimitteret til Universitetet fra Aarhuus Skole i 1815, erholdt ved Examen artium bedste Characteer og var ved Ex. philosophicum i 1816 blandt de Udmærkede. Strax efter Ex. philosoph. begyndte han at freqventere Sygestuerne paa Frederiks Hospital og var fra Januar 1817 Volontair ved dette Hospitals cMrørgiske Afdeling under nu afdode Professor C olsmann og Professor (^Etatsraad^) W ithusen . Omstændighederne gjorde ham det til Nódvendighed at bruge en stor Deel af Dagen til philologiske Beskjæftigelser; i den Tid, der levnedes fra disse, beflittede han sig paa det Studium, han havde valgt, maaskee med endnu mere Lyst, end han ellers vilde have gjort. I Foraaret 1821 tog han Examen anatom, chirurgicum & medico-practicum, og erholdt den forste Characteer med Udmærkelse, I Sommeren 1821 gjorde han Candidattjeneste paa Frederiks Hospitals chirurgiske Afde­ ling. I October samme Aar blev han antaget til saakaldet Interimsreservechirurg ved det chirurgiske Academi i Reservechirurg W ahls Fraværelse paa en Reise i Udlandet; men da W ahls Hjemkomst indtraf allerede i den forste Halvdeel af 1822, ophorte hans Constitution, og han begyndte saaledes ikke at holde Forelæsninger ved Academiet fórend i August 1824, efterat han i Februar var bleven udnævnt til Reservechirurg. Samme Aar vandt han Universitetets Guldmedaille for Prisafhandlingen: Historia ligaturæ arteriarum. Fra August 1824 til August 1827 var han ansat som Underchirurg ved Fre­ deriks Hospital under sin hoitagtede Lærers, Professor W ithusens Overchirurgicat. I Januar 1826 blev han afCollegium academicum udnævnt til Adjunct ved Academietj Ved det Cappelske Stipendium og et Tillæg dertil af Fondet ad usus públicos havde han den Lykke at kunne foretage en videnska­ belig Reise i Tydskland, Italien, Frankrig og England fra Mai 1828 til Februar 1831, paa hvilken Reise den chirurgiske Clinik, navnligen Dupuytrens, og den pathologiske Anatomi, især vare Gjenstandene for hans Opmærksomhed. Under hans Ophold i Paris blev han (j September 1830) beskikket til Over- chirurg ved Frederiks Hospital; denne Post overtog han i Februar 1831. I Juni samme Aar aabnede han den chirurgiske C l i n i k I September 1831 blev han udnævnt til Profess. extraordinarius ved Academiet og i April 1833 beskikket til at indtræde i Collegium academicum. Ved Academiets For­ ening med Universitetet blev han i Januar 1842 Prof. ordinarius ved Universitetet og indtraadte i Con- sistoriet. I Marts 1842 blev han beordret til at være Medlem af Sundhedscollegiet. Gjenstandene for

#) Foredrag og Undervisning ved Sygesengen.