S_DanskPantheon_1842-1851

rc

Mesterværker bleve af overveiende Indflydelse paa Retningen i hans Kunst. Den andagtsfulde Ro og inderlige Fölelse, der afpræger sig i dem, og somsaa ganske harmonerede med hans eget Gemyt, sögte hanat overföre i de religiöse Billeder, til hvis Udförelse han nu især besluttede at hellige sin Pensel. I Begyndelsen af 1841 hjemsendte han en Altertavle, bestilt til en Kirke under Vallö, hvis Gjenstand var F rem stillingen i Tem plet (efter Luc. E v . I I .) Han syntes meer og meer i R aph ael at finde det Ideal, hvortil hanved Natur og Tilböielighed bestemt maalte hendrages. Allerede flere Portraiter fra den Tid vidnede ved deres Stil herom. Men en med hans höie Monster virkelig beslægtet Aand viste sig især i det Arbeide, paa hvilket han under Slutningen af sit Ophold i Rom anvendte al den Tid, hans svage Helbred tillod, et stort Maleri i streng kirkelig Stil forestillende: Christus som p a a en S k y , mellem 2 svævende E n gle , lofter sin H aan d over de 4 E va n g elister nedenfor , af hvilke Johannes knæler med udbredte Arme, medens detre andre ere ifærd med at skrive deres Evangelier. For dette udmærkede Maferi, upaatvivlelig den skjönneste og modneste Frugt af hans Genius, og som, medens det endnu var under Arbeide, blev kjöbt af T h o r v a l d s e n for hans Musæum, blev M ü l l e r (Dec. 1842) ,,agreeret” af Kunstakademiet her, samt næste Foraar tilkjendt Udstillingsmedaillen. I Sommeren 1841 foretog han sig en Reise til Schweitz for at undgaae den hede Tid i Italien og styrke Brystet ved den renere Bjergluft og Brugen af en Melkekur.Han opnaaede ikke Hensigten; efter hans Tilbagekomst til Rom blev hansTilstand stedse betænkeligere og hans Familie underrettedes om, at der var lidet Haab om at redde ham. Hans Moder og Söster, ledsagede af en Broder, begave sig strax paa Reisen til Rom; deres Nærværelse opmuntrede ham og under deres omhyggelige Pleie bedredes hans Tilstand noget, men han fölte, at han ikke længer kunde blive i Italien. Dets deilige Natur og herlige Kunstskatte var han ikke længer i Stand lil at nyde som han vilde; dels Klima, med de pludselige Afvexlinger af Hede og Kulde, havde udviklet den Sygdom, der tærede paa hans Livs Kraft. Med bedrövet Sind beredte han sig til at forlade det Land, han med saa store Forhaabninger var draget til, og kom (Juni 1842) i Folge med sine Slægtninge tilbage til Kjöbenhavn. Ved en rolig og forsigtig Levemaade lykkedes det ham dog her at vedligeholde saamange Kræfter, at han endnu i henved 2 Aar kunde fortsætte sin Kunstnervirksomhed, og uagtet den lidende Tilstand, han ofte befandt sig i , udkaste adskillige mindre Composilioner, male endeel Portraiter og nogle Genrebilleder og fuldende et Par större Malerier, en velsignende Christus som Altertavle til en Kirke paa Kammerjunker LÜTTICHAUS Gods i Jylland: og Den forlorn e S ö n , der ved sin H jemkom st m odtages a f sin Fader. I Sommeren 1843 blev han, ved et voldsomt Anfald af hans Sygdom, der igjen kastede sig paa Hjernen, anseet for at være paa det Yderste; men endnu engang seirede hans Ungdom; han tog igjen Penslen fat og vedblev at arbeide indtil nogle Uger für sin Död, den 15de Marts 1844. Anledningen til den sörgelige Sygdom, som i omtrent 5 Aar langsomt gnavede paa hans Livs Rod, og hvortit Spiren formodentlig var et arveligt Onde, antog han selv at have været det hans Overbevisning modstridende, og for ham saa pinlige Concursvæsen ved Kunstakademiet, som han kun af nödvendige Hensyn til sin Fremtid havde underkastet sig. For sine Nærmeste erklærede han, at han derved var gaaet tilgrunde, og yttrede det Onske, at hans tidlige Död maatte bidrage til at forandre Anskuelserne om en Foranstaltning, der saa let kan virke forstyrrende ind paa den unge Kunstners som oftest sensible Gemyt. A d am M ü l l e r forenede en varm og inderlig Fölelse og en levende Phantasi med et religiöst Gemyt, der gav ham Taalmod i Lidelserne. Han var af en stille og tilbageholden Natur, og omgikkes i sin tidligere Ungdom kun lidet med sine Jævnaldrende. Det var först under Opholdet i Rom, han traadte i et fortroligere Forhold lil sine Kunstbrödre, ligesom i det Hele Reisen paaen mærkelig Maade forandrede og udviklede ham. Hans Begreber klaredes, han udtrykte sig langt lettere og tydeligere i Tale og Skrift, end för, det var som Betydningen og Omfanget af hans Kald nu opgik for ham med Bestemthed og Klarhed; hans fremherskende Sindstemning,' der forhen mere hældede til det Idyllisk-Gemytlige, antog nu en afgjort alvorlig-rehgiös Retning. Denne Udvikling af hans Charakter finde vi ogsaa afspeilet i hans Kunstværker og de forskjellige Stadier, som her kunne bemærkes. Allerede ved sin förste Fremtræden viste han sig som varm og heldig Kolorist, og udmærkede sig herved fordelagtig fremfor Flerheden af vor danske Malerskole. Hans Phantasi förte ham til dristige og vanskelige Opgaver, storartet Opfattelse og en ædel Simpelhed i Composition og Udförelse. Hans Pensel var i Almindelighed blöd, men manglede derfor ikke Friskhed, og man finder i hans fleste Arbeider en hæderlig Selvstændighed, et gedigent Studium og en Begeistringens Varme, som navnlig i de religiöse turde have sin Grund i, at Troen hos ham ikke var noget Lært eller Laant, men en virkelig levende Fylde. I den historiske Stil er L uther i Worm s hans Hovedværk, og det er tillige et af de allerfor- trinligste Arbeider, som i de sidste Decennier er frembragt af dansk Kunst i denne Retning. Hovedfigurens Udtryk viser en grundig og begeistret kunstnerisk Opfattelse; Mangfoldigheden af charakteristiske Individer og den sindrige Gruppering, röber ikke blot en kjæk og productiv Phantasi, men en tænksom og ualmindelig udholdende Aand. Den samme Grundighed i Anlæget, Varme i Fremstillingen og Omhyggelighed i Udförelsen, charakleriserer hans forlorn e Sön", vende vi os atter herfra til hans Christus med E va n g elistern e , hvor hans Kunstnersjæls höilidelige Ro og christelige Fromhed fandt sit ædleste og mest ophöiede Udtryk, saa ville disse trende Billeder, som alle ere at see her i Staden, bedre end alt Andet, vidne om, hvormeget vi i ham have tabt; vi ville betragte dem med stedse kjærligere Opmærk­ somhed, og de ville synes os med hvert Aar at faae et endnu höiere Værd.

■J

- V