S_DanskPantheon_1842-1851

Adam August Müller. K o r t för det store Tab, der klædte hele Nationen i Sörgedragt, da „Skjönhedens Ypperstepræst” bortreves i vor Midte, havde Danmark og den danske Kunst lidt et andet Tab, der vel fordunkledes af det senere, men ikke desmindre modtoges med dyb Vemod og Smerte. Naar en Olding, efter at have bragt det videre, end de fleste Dödelige, efter et Liv fuldt af Hæder og Lykke, forlader Kredsen af sine udödelige Værker, da har Döden labt sin Bitterhed, og Sorgen oplöser sig i en ophöiet Fölelse af Forsoning mellem det Timelige og Evige. Men, naar en begavet Aand beröves os i sin blomstrende Alder, just paa det Punct i sin Udvikling, da den bebudede stedse rigere og modnere Frugter, da kan Erkjendelsen af det Modtagne kun forhöie Smerten over, hvad vi have mistet, og Forgængeligheden i de jordiske Vilkaar træder os bitlert og nedtrykkende imöde. Og den unge Kunstner, hvis Fremtid saa brat blev os fravristet, var ikke blot et sjeldent haabefuldt Talent, men han havde tidlig indviet sig til et Fag, Hisloriemaleriet, som udfordrer Kunstens höieste Kræfter og derfor stedse har fundet de færreste Dyrkere. Lad os da i disse faa Træk söge at fastholde Mindet om hans korte Liv, og den skjönne Virksomhed, hvori han efterlod os Billedet af sin Aand. A d a m M ü l l e r , en Sön af den i vor Litteratur som Theolog og nordisk Oldlidsforsker höit fortjente P e t e r E r a m u s M ü l l e r , Professor i Theologi ved Kjøbenhavns Universitet, 1834 som Sjællands Biskop), var födt i Kjöbenhavn den l(jde August 1811. Hans Moder, en Datter af Kommandör STUB' i Söetaten, lever endnu. Han erholdt sin försle Undervisning i Efterslægtens Realskole, og kom derfra, da han var bestemt til at studere, 1822 i Metropolitanskolen. Hans Morbroder var den berömte Maler K r a t z e n s t e i n - S t u b , som döde 1816 i sit 32te Aar af Brystsyge, og den Interesse, hvormed man i hans F’amiliekreds omfattede Kunsten og dennes Værker, maatte tidlig vække hans slumrende Genius. Da han i sine Fritimer helst beskjæftigede sig med at tegne, fornemmelig Scener af Romaner, Tragedier og Verdenshistorien, og da disse barnlige F’orsög robede ualmindelige Anlæg, lod hans Fader ham fra 1821 i Aftentimerne besöge Kunstakademiets Tegneskoler. Det viste sig imidlertid, at han kun gjorde ringe Fremskridt i de lærde Sprog, hvorimod han i Læretimerme hellere underholdt sig med at tegne historiske Scener i sine Boger; han blev derfor efter et Aars Forlob taget ud af Latinskolen, og overgivet til Professor E c k e r s b e r g s Veiledning, hos hvem han saa hurtig uddannede sig i Oliemalen, at man allerede 1829 saae hans försle Stykke paa Udstillingen ( A la d d in , der staaende bag Pillen seer Sultanens D a tter gaae til B adet). I de nærmest paafölgende Aar frembragte han med stigende Frugtbarhed foruden en Deel Portraiter, især Genre­ billeder og mindre historiske Compositioner , som ikke endnu bare Præg af hans senere selvstændige Aand, men udmærkede sig ved livlig Kolorit, correct Tegning og flittigt Studium efter Naturen. Historiemaleriet, navnlig det religiöse, vidste sig dog som det kjæreste Maal for hans Stræben. En Bestilling fra Grev V. M o l t k e paa en Altertavle til en sjællandsk Landsbykirke, fremkaldte 1833 hans förste större Arbeide i denne Retning ( Christus , der præ diker fra Skibet ), som ved Selvstændighed i Opfattelsen og Varme i Udförelsen i höi Grad vakte Kjenderes Opmærsomhed og Forventninger. 1832 havde han vundet Akademiets lille Sölvmedaille, i det folgende Aar den store, og 1835 vandt han den lille Guldmedaille ved et Maleri over Opgaven af Odysseens 6te Sang ( [Nausikaa med hendes T ern er , som bringe Ulysses Klæ der og O lie). 1 Sommeren 1834 gjorde han en Reise omkring i Tydskland, og var det næstfølgende Aar i Norge, hvor han af Jernværkseipr J. A a l l modtog Bestilling paa en stor Altertavle til Holte Kirke i Nærheden af Arendal. Han valgte hertil sin Christus i G etsem ane , el Billede af en alvorlig Skjönhed og chrislelig Aand, som endnu vil være i de Flestes Erindring. Fra denne Tid er ogsaa hans Valdemar den Anden i Fæ ngselet, som blev kjöbt og bortloddet af Kunstforeningen. 1 1837 concurrerede han med flere Kunstnere til den store Guldmedaille, for hvilken Opgaven var: D a vid som opm untrer S au l ved sit H a rp e sp il ; Prisen blev tilkjendt ham tilligemed E d d e l i e n ; men da Akademiets store Reisestipendium (800 Rbd. aarlig i 3 Aar), som tildeles dem, der vinde den store Guldmedaille, ikkun kunde erholdes af den ene, nödles han til det folgende Aar, da Stipendiet blev ledigt, igjen at concurrere om dette med E d d e l i e n . Den ny Opgave var: Christus , der aabenbarer sig fo r D isciplene i Em aus. ( M ü l l e r s Maleri kom senere til Grevinge Kirke i Sjælland.) Ved Bedømmelsen af disse to Arbeider tilkjendles Fortrinet hans Medconcurrent; men han erholdt, ifölge Akademiets Indstilling, ved kongl. Resolution, af Finantserne en lignende Sum til Udenlandsreise (for det försle kun paa 2 Aar, dog siden forlænget til det 3die). Paa samme Tid som han deltog i denne Concurs, havde han efter en af Kunstforeningen given Opgave udfort et stort historisk Maleri: Luther p a a R igsdagen iW o r m s (hvilket , siden-ophængtes i Heiliggeist - Kirke); da han ilede med at faae dette Arbeide fuldendt, for snart at kunne tiltræde sin Reise, paadrog denne Anstrængelse, i Forbindelse med den pinlige Spænding, som den gjentagne Concurs medforte, ham (i December 1838) en alvorlig Sygdom, som angreb hans Hjerne og bragte ham Döden nær; dog denne Gang vandt Naturen Seier, og allerede i Slutningen af Januar (1839) var han paa Veien til Italien. Han opholdt sig nogen Tid i München og Nizza, og drog derpaa til Rom, som han dog snart forlod, for at tilbringe Sommeren i Neapel og paa lschia. Her var det, .han under en Feber, som han ved Forkjölelse havde paadraget sig, sporede de förste tydelige Symptomer paa den Brystsyge, der blev hans Helsot. I September vendte han noget restitueret tilbage til Rom, som han for Eftertiden valgte til sit Hovedopholdssted. Dog foretog han sig i Sommeren 1840 en Excursion til Florentz, tilbragte nogen Tid i Perugia, og studerede paa denne Reise den ældre italienske Skoles Værker, hvilke tilligemed Raphaels