S_Charlottenborg_1933

af Arkitekturskolerne. Denne Forandring er sket endnu mens Lotte­ riet blev trukket her, senest 1777. De to Værelser i Tilbygningen hørte som sagt til Salys Lejlighed i Stueetagen; der var jo bekvem Trappe­ forbindelse. SKOLERNE Resten af Beletagen, altsaa hele Nordfløjen og de tilstødende Værel­ ser i Øst- og Vestfløjen, deri indbefattet Riddersalen og Kuppelsalen, er overladt Akademiet til dets Møder og til Undervisningslokaler. Rummene var ved Afleveringen tomme; de fleste Tapeter og Møbler er ført til Afgang, efter at Kronprins Frederik var flyttet til Prinsens Palæ i 1743; Resten blev i de følgende Aar foræret til Bischoff, hans Eftermand Biehl og Oldfruen; hvad der derefter var tilbage, blev delt imellem Portneren, Vægteren og Arbejdskarlen. Riddersalen (1) er Akademiets Festsal. Eigtved har uden Tvivl fjernet hele Theaterindretningen og ført Salen tilbage til den Skik­ kelse, som den tidligere havde. Efterhaanden erhvervede Akademiet en Del Afstøbninger af antike Statuer, som blev opstillet her, hvorfor Salen helt op til vore Dage er blevet kaldt Antiksalen eller Figursalen; nu er det almindelige Navn Festsalen. Skolelokalerne ligger i Nordfløjen. Naar vi begynder ved den vestlige Ende, har vi først Pilos to Malerstuer (3-4), derefter Gips­ skolen (5) og Modelskolen (6). Nr. 7 og 8 er Arkitekturskolen, hvor først G. D. Anthon, senere Hans Næss underviste som Informator. I Hjørneværelset (10) er 2den »Fritegningsstue« (Frihaandstegneskole), hvor Informator Hans Clio underviser. Endelig hører ogsaa det grønne Gemak i Østfløjen til Akademiets Skoler. Her sidder Ernst Heinrich Løffler som Informator i 1ste (øverste) Fritegningsstue.* Kuppel­ salen (12) er Medlemmernes Forsamlingssal. I Mezzaninetagen bor Salys Medhjælpere, Billedhuggeren Joseph Journet og »Mouleur«en Beauvalet. Professor Ascanius har en Lej­ lighed paa 6 Værelser og Kunstkammerforvalter Morell 7 Værelser. Desuden finder vi her Kapelmester Scalabrini, Botanikeren Dr. Oeder og andre Akademiet uvedkommende Personer. Der finder jævnlig nogen Vekslen Sted.* VIII. Harsdorffs og Abildgaards Tid 1771-1809. AKADEMIET UDVIDER SIG Efter det Reglement, som Struensee udstedte 21. Juni 1771, skulde der oprettes en Ornamentskole ved Akademiet, hvor Haandværkslærlinge kunde faa Undervisning i Tegning, en Ordning, der bestod indtil 1857. Akademiet maatte altsaa have mere Plads, og dette blev opnaaet 1772 ved at Ascanius’s Naturaliekabinet blev flyttet til Universitetet. Som Følge deraf finder vi betydelige Forandringer i det Inventarium, som gælder for Aarene 1772-77. Efter at Saly i 1771 havde nedlagt sit Direktorat, var Pilo bleven Direktør; men han maatte allerede næste Aar efter en Kontrovers med Regeringen forlade Danmark. Peder Als fik nu baade hans Lej­ lighed i Stueetagens Sydfløj og Malerstuerne paa 1ste Sal i Nord­ fløjen; men da Als døde 1776, blev disse Stuer taget i Brug til Orna­ mentskolen, som siden 1772 havde haft Lokale i Ascanius’s Audito­ rium ved Sydporten, ogsaa kaldet »forrige Møbelkammer«. Man fandt det nemlig uheldigt, at Ornamentskolen var »langt fraliggende fra de øvrige Academiets Skoler«. Pilos Lejlighed ansaas for den bedste af de to Malerboliger i Stue­ etagen. Peder Als flytter derfor efter Pilos Bortrejse ind her, medens Mandelberg rykker ind i Ais’s tidligere Lejlighed i Nordfløjen. Efter Ais’s Død synes Mandelberg at have arvet den gode Lejlighed, me­ dens Miniaturmaleren Cornelius Høyer, der tillige —efter Biehls Død 1777 — var Akademiets Sekretær, fik Lejligheden ved Nyhavn.* Han havde hidtil boet i Mezzaninetagen. Egentlig skulde denne Bolig

* Baade Clio og Løffler havde været Lærere ved det ældre Kunstakademi.

* Kilden til Fremstillingen af Akademiets Be« nyttelse af Charlottenborg til Skolelokaler og Professorboliger i den første Tid er de In« ventarier, som er ført af Slotsforvalter Chr. Æmilius Biehl, der tillige var Akademiets Se* kretær. De findes i Rigsarkivet. Desuden haves, ligeledes i Rigsarkivet, et særligt In* ventarie«Regnskab for »Det kgl. Tegne« og Maler Akademi«, ført fra 1748 til 1767, alt« saa baade i det ældre og det nye Akademi. Det indeholder kun de »Sortementer«, som tilhørte Akademiet, saasom Bøger, Tegnin« ger m. m.

* Efter 1777 svigter til Dels den Vejledning, som man kunde hente af Inventarierne, idet Værelserne blot betegnes med Numre uden Angivelse af Beboerne eller Benyttelsen.

4 4