S_Charlottenborg_1933

er den af de første Beboere, som boede længst paa Charlottenborg; han døde her 1794, næsten 80 Aar gammel. I den vestlige Del af Nordfløjen boede først Theatermaleren Jacopo Fabris, som ikke var Professor ved Akademiet; han gav sig dog af medTegneundervisning og forfattede en »Instruction in den geo­ metrischen, perspektivischen und architectonischen Lectionen«.* Efter hans Død (1761) finder vi her Schweizeren Reverdil, Christian VIFs bekendte Lærer. Han var nemlig først ansat ved Kunstakademiet som Lærer i Fransk og Mathematik. Et Værelse nærmest Kanalporten var dog afgivet til Danske Magazin, som havde maattet overlade »forrige Møbelkammer« ved Sydporten til Professor Ascanius. Efter Reverdil fulgte Maleren Peder Als, som i 1766 blev Professor ved Akademiet. Han døde paa Charlottenborg 8. Juli 1776, dog ikke i denne Lejlighed, men i Pilos i Sydfløjen, som han havde faaet, da denne i 1772 blev afskediget og vendte tilbage til sit Fødeland Sverige. Endnu maa nævnes, at Ascanius foruden »forrige Møbelkammer«, som var hans Auditorium, ogsaa lagde Beslag paa Slotskøkkenet, som blev Laboratorium. Denne Forandring maa være sket 1759. I Beletagen var der kun een Kunstnerlejlighed, som var tildelt den franske Arkitekt Nicolas Henri Jardin, Marmorkirkens Bygmester. Han har de Værelser i Sydfløjen, som tidligere benyttedes af Hof­ mestrene Hans Fr. Holstein og Carl Juel. Lejligheden var i Begyndel­ sen kun lille; den bestod af det store Hjørneværelse til Torvet (22),* Sovekammeret med Ørnen i Loftet (21) og en stor Stue, som vistnok var Spisestue (19). Det sidste Værelse nærmest den gamle Trappe (17) fik Jardin først efter Professor Mallets Bortrejse 1760. Det blev da delt i et Kabinet og et Køkken. Paa dette Tidspunkt har Jardin altsaa kunnet føre selvstændig Husholdning. Rosen ved Siden af Riddersalen (23) og »Gangen udenfor Ro­ sen« (24) tilhørte ogsaa Mallet, men gik efter hans Bortrejse over til Ascanius, som her indrettede sig et Naturaliekabinet. Klasselotteriet raader over de fine Værelser i den østlige Del af Sydfløjen (26) og det tilstødende Værelse i Østfløjen (14), altsaa So­ phie Hedevigs tidligere Værelser, sidst beboet af Kronprins Frederik. De tre Værelser i Sydfløjen udgør i vore Dage eet stort Lokale, en 4 3

25. Kongens N y t o r v 1746. Efter Thuras »Den danske V itruviu s«.

* Af dette Værk, som er i 5 Dele, udgør den ovenfor nævnte »Instruction in der Teatralis sehen Architectur und Mechanique« den 4de Del. (Det kgl. Bibliothek, Thott 295. Fol.).

* Numrene henviser nu til Planen Afb. 26.

Made with