S_CarlJacobsensLivOggerning

— 46

om. Men m it L iv . e r ikke end t, og jeg b e d e r b e s tand i g : He rre , giv m ig , m i n H u s t r u og m in e Bø rn Din Velsignelse! Derfor siger jeg til Dig i d enn e S tund , som er mig hellig, jeg siger de t til E d e r Alle, Bø rn : He r ren er E d e r F a d e r og Mode r; det e r Ham , I sku lle søge, Ham I sku lle bede til . . . Jeg s end e r disse Ord til Dig, m in ældste, m i n elskede Søn, men de gæ ld e r E d e r alle fire. Ed e r s kærlige F a d e r Carl Jacobsen« . Efte r en k o r t B ry llup s re jse til

D resden d rog Æg te fæ lle rne ind i de res Bolig paa A nn ek sb rygg e r ie t; den om ­ skiftedes nogle Aar sene re m ed en lejet Bolig paa Vesterfælledvej. F r u Ottilie v a r en H u s t r u , d e r h avd e fuld Fo r s taae lse af sin Mands In te re s s e r og som h an k u n d e de lag tig ­ gø re i sine P l a n e r b aad e paa F o r r e t ­ n ingen s og Kun s ten s Om raade . H un tegnede og ma lede , og h u n sang, men h u n vilde blive angst, hv is nogen til­ troede h end e and e t Maal end at føle Glæde ved selv at p røve Kræfter paa Kun s ten s Om raade . Sku lde h u n have givet sig noget fo rmen tlig t Ta len t i Vold, h avde de t væ re t Skue sp ilkun s ten ,

hv o r h end e s fine Iag ttagelsesevne og lun e H umo r , h e nd e s Behe rske lse af sit Minespil og h end e s skønn e P lastik , j a vi kan tilføje h end e s for­ nøjelige Evn e til at aflure E j en d omm e lig h e d e r i Fo lk s Sp rog og Tale og at efterligne d em , vilde have k omm e t h end e til gode. H u n v a r en H u smod e r , d e r ikke b lo t mag tede at lede den e f te rh aand en store H u s ­ ho ldn i ng og at fy ldestgøre de mange r ep ræ sen ta tive Pligter, h u n v a r et M id tpunk t, hvo r f ra d e r s traa lede en Skønh ed og Hygge, som kvæ ­ gede de mange V enne r af Huse t og dets ta lrige Gæster. F ø r s t tre Aar efter B ry lluppe t skænk ed e h u n sin Mand en Arving, den Datter, hvo r i h an saa en Gave af Gud og som h a n d e rfo r gav Navne t T h eodo r a ;