S_CarlJacobsensLivOggerning

— 2 1 —

den falder i to adsk ilte Dele, de r hv e r h a r sin særegne Karak te r, lige­ som hv e r af dem sigtede mod ulige Fo rmaa l. I de to første Aar søgte Carl J. Belæring ved Arbejde i franske og tyske Brygge rie r; u n d e r h a n s Opho ld i Sko tland og Eng land i de to sidste Aar blev det han s Opgave særlig at s tude re B rygn ingen af de engelske Ølsorter. Bejsens første Maal v a r Paris. He r havde F ad e r en gode F o r b i n ­ delser, især va r h an nøje k end t med Bourgeois, Udg iver af »Jou rna l

des Brasseu rs« , og med d enne s Meda r­ be jd e r den dygtige Kem ike r Esqu iro l. I S omm e r tid en laa im id le rtid Brygge ri­ e rne stille, og nogen særlig tekn isk Un ­ d e r v isn ing v a r ikke at opnaa , d e r im od tog Carl J. efter F ad e r en s bestem te Baad en Læ re r i F ran sk , og h an fik ved han s Unde rv isn ing det gode G rund lag for sine K u nd sk a b e r i dette Sprog, hvo ri h an se­ ne re bevægede sig m und t lig og skriftlig med s to r Lethed. Alligevel følte Jacob sen sig trykke t ved ikke at have en bes lem te re Opgave og især et p rak tisk Virkefelt. Derfor aan- dede han glad op, da h an ved Som ­ me ren s S lu tn ing fik Anbefalingsbreve af Bourgeois til Bryggere og H and lend e i S tra sbou rg — at han sku lde have Anbefa­

lingsbreve behov , vilde han for faa Aar siden ikke tænk t mu lig t — nu saa h an , at det gjaldt om selv at bane sig Vej, saaledes som hans F ad e r havde a rbe jde t sig frem, han blev g rebe t af en mod ig Følelse. F ad e r en s Ord, som h an ofte havde hø r t og som h an senere sku lde sætte paa sine Bygningers Mure, blev h am en Ledestjerne: »Hjælp Dig selv, saa h jæ lpe r Vor Herre Dig!« I S tra sbou rg mød te de r ham dog en Skuffelse, da Hatts Bryggeri, hvo r han havde haabe t at blive Lærling, ikke tog mod saadanne , men h an blev bek end t med den unge Éd. Gloxin, de r va r forlovet med