S_CarlJacobsensLivOggerning

10 — tyske Læsebog h avd e Carl J. læst J e an P au ls Fo rtæ lling »En Ulykkeligs N y taa r sna t« . F r a en g amm e l Mand l yd e r d e r K lagesuk ove r at h an ved sin U ngdom s Le ts ind ighed h a r fo r sp ild t sit hele Liv, h a n sø rge r ove r de Fris te lse r, h a n h a r givet efter for, og h a n r a a b e r i sin Vaand e : »Kom igen, skønn e Ungdom , kom igen!« Og den kom igen. Det v a r k u n en ond D røm , som den unge Mand h avde hav t og hvo r f ra h an nu vaagnede , s ty rk e t i sit F o r sæ t 0111 Livets Førelse. I alle Sko lens D isc ip line r a rb e jd ed e Carl J. med Alvor, selv i de Fag d e r som Ma tema tik ikke v a r h am til Behag. De mang e I n t e r ­ esser, h v o rm e d h a n v a r fyldt fra H jemme t, k u n d e jo n o k v irk e a d ­ s p r e d en d e paa T a n k e n ; d e r v a r en Fa r e for at San sen for de t skønn e og O pmæ r k s om h e d e n paa det me s t fu ldkom n e k u n d e friste til at sp r inge ove r eller at fo r sømme , hv ad d e r mang lede disse Egen skabe r . Men Carls S træb en va r u fo r trød en og h an s H ukomm e ls e stærk . Han naaede da ogsaa at faa en sm u k E x am e n a r tium . Af de t gode Hold, som i dette Aar (1861) d im itte r ed e s fra Bo rge rdyd sko len , v and t to af S tu ­ d en t e rn e U dmæ rk e lse , nem lig den sene re F ilolog Dr. phil. R ik a rd Ch ris tensen og Lægen P ro fes so r F e rd . Lev ison , men af de 8 and r e , d e r fik første Ka rak te r, naaede k u n en enke lt foran J acob s en i E k s am e n s ­ ka r ak te r e r . B land t K la s s ek amm e r a te rn e v a r flere sene re b ek e nd t e Mænd, saaledes Godse jer Alfred Hage, Ove rre tssag fø re r Fr. H a r tm a n n , Casinos D ir ek tø r R ik a r d S c h rød e r og R a a dm a n d E ta ts r a ad Chr. W a s s a rd . Nu g ik Carl J. altsaa ind til det friere Liv, som S tud en t e r ti d en fø re r med sig, Sko lens Tvang e r o p h ø r t og H jemme t la d e r ogsaa den unge Mand ra ad e med s tø rre F r ih ed . Det b lev sagt offentligt i et af Carl J.s sidste Aar af en af h an s Venne r, at h an nok troede , at h an s Moder havde fo rkæ le t h am efter alle Kompasse ts Streger. T ank e n ligger næ r , n a a r m a n saa, h v o r d a n F r u L au r a u n d e r sin lange En k e s t an d støttede Sønn en i al h an s S træb en og altid v a r b e r ed t til F o r sv a r for ham . Men F o r h o ld e t v a r and e r led e s i Ungdom s aa ren e . Som Dreng v a r Carl næpp e b leven fo rkæ le t af Moderen , om d e r end na tu rligv is i et ve ls taaende H jem altid e r en sk ju lt F a r e for Fo rkæ lelse . Sn a r e r e v a r h u n s træ ng i sine F o r d r i n g e r