S_CarlJacobsensLivOggerning

— 9 — sk r iv e r ved Møllers Død (1899): »Sophus va r Carls eneste sande Ven og den kæreste, h a n havde. Det v a r m i t hø jeste Ønske, at de to smaa Drenge sku lde k omm e til at elske h i n a n d e n som Sø skende , da de ingen selv havde , og jeg h a r faaet dette Ønske opfyldt«. Med Sophus v a r Carl i S omm e r en 1858 paa en Udflugt til Vo rd ingbo rg og Møen, to Aar sene re gik Rejsen ove r Sund e t til L u n d og Ringsjøn . I den S omm e r foretog Carl ogsaa s amm e n med sin F ad e r en ko rte re Rejse til de fra vo r T r e a a r sk r ig bekend te Steder, Dybbøl, Isted, Slesvig, Dane- virke, F rede r ik s s tad , F rede ric ia . F o r u d e n at dvæle ved M inde rne h a r Kap tein J. v is tnok villet, som Ro rge r og Po litiker, d ann e sig en Op ­ fattelse i det da s tæ rk t d eba tte rede Spø rgsmaa l om vore F o r s v a r s ­ stillinge r og Refæstningsanlæg. Der havde næs ten aldrig være t An ledn ing til at paatale Carls F lid i Skolen. De r imod havde F ad e r en ofte Anke r overfor Sønnen s legem­ lige Fæ rd igh ed e r og h an s y d r e Væsen. Kap te inen v a r selv en elastisk Officersskikkelse, ogsaa en elegant Rytter. Sønnen lagde som ældre Mand s to r Vægt paa en god Ho ldn ing , sm u k Gang og skønne Re- vægelser, men han ud ta lte ( J a n u a r 1914): »Jeg gik daarligt, da jeg v a r Dreng, og m in F a d e r he r sede svært med mig og g jo rde Na r af min fo roverbø jede Ho ldn ing og d ukk ed e Nakke og k r umm e Knæ, det hjalp dog først rigtigt, da jeg blev voksen og forfængelig og navn lig udv ik lede m in Skønhedssans« . E n d n u som S tud en t maa Carl høre Kritik for sit y d r e Væsen. »Du lide r i høj Grad af Mangel paa Sans for skøn F o rm i Din hele Op træden og d e r ib l a nd t ogsaa paa Sans for en sm u k Ta le fo rm . . . Hvorledes gaa r det med Dine ridderlige Øvelser hos Lø rup [R ide læ re ren ]? Jeg vil haabe , at Du d r iv e r dem con amore ! Det va r i Sandh ed en Skam, de r som Leila ikke sku lde k u n n e an ime re Dig dertil. Jeg længes formelig efter det kæ re Dyr. Giv h end e et P a r S tykke r Sukk e r fra mig!« (Mai 1865). I Sko len v a r Carl en lydig og p lig tkæ r Elev. Vilhe lm Rergsøe, d e r v a r h an s Læ re r i Na tu rh is to rie , h a r udtalt, at h an altid beva rede J acob sen »i sin E r i n d r i n g som en af sine flinkeste og mest elskværdige Elever« . Alle e rkend te hos den unge Mand den Skyhed for alt u r e n t i Tanke , Ord eller Hand ling , som h a n beva rede gennem Livet. I sin 2