S_Borgmesterbogen_1870-1928

250

L a

g n i a p p é

Broer. Betegnelsen for bebyggelsen og vejene udenfor byens porte, fra Frederik 3.’s tid og måske end ældre; opstod antagelig af at der var bro over voldgraven og at vejene derudenfor i glaciet var brolagt og betegnelsen overførtes da på forstads bebyggelsen. Bybygning. Den virksomhed som udfoldes af byens tekniske autoriteter, med eller uden byplan som rettesnor. For Københavns vedkommende til dato det sidstnævnte. E. Townbuilding. Am. Citybuilding. CivicS. Kendskab og kyndighed i borgerlige pligter og byvæsen. Borgerdyd. Civil og Civilisation er ord af latinsk oprindelse og nærmest udtryk for borgerlighed, men bruges dog mest som udtryk for dannelse og velopdragenhed; når de da ikke til en forandring anvendes som synonym for kultur. Crib. D. krybbe. E. for barnevogn, vugge eller seng, men betegner tillige en indhegnet snæver plads for vandforsynings indløb fra sø eller flod, eller for udløb = slamkiste. Dockyards. E. Gruppe af havnebassiner i reglen lukkede ved Dockporte eller sluser med ind- og udsejling tilpasset efter tidevandet. Dock er også en hegnet plads i retssalen, men er fejlagtig an­ vendt som betegnelse for havnebulværket.. Ejder Kanal. Kielerkanal, Østersø-vesterhavskanal, Baltic Canal; officielt Kejser Wilhelms Kanal; er den danske kanal åbnet 1784 og ombygget 1895 og 1914 efter med hærmagt at være fra­ taget Danmark af Tyskland 1864 og efter at have gjort tjeneste for skibsfarten i trekvart århun­ drede. Etage. Vi har i mange tider været på vippen mellem betegnelserne etage og stokværk, skønt det for et så væsentligt begreb synes nødvendigt at have en bedre betegnelse. Man har brugt betegnelsen „adelhøjde“ for hovedetagen og „loft“ for de øvrige. Loft (jfr. Løft) er imidlertid forældet i den betydning og ikke tydeligt nok, hvorimod „højde“ for bygningslagene over jorden og „dybde“ for lagene under denne, hvoraf der i moderne storbybyggeri ofte er flere er bedre. Stue, sals og lcjæl- derbetegnelserne er for omstændige og ikke tydelige nok. Fane. Som betegnelse for en domkirke er det latinske fanum = tempel eller viet plads — det gamle „vi . Af fanum afledes ordene fanatisme og fanatiker som betegnelse for ophidset religiøsitet. Fane som betegnelse for en kirke betyder at denne indtager en særlig stilling af ophøjethed til det nationale liv, eller i det religiøse liv overhovedet således som S. Peter i Rom, Notre Dame i Paris, S. Povl i London eller Vor Frue i København. Formodentlig er betegnelsen fane for et flag opstået ved at flaget tidligere indviedes ved religiøse handlinger — faneéden i hærene; men i den retning misbruges navnet jo ofte. Forfattsrskab. Forud for Borgmesterbogen af A. J. R. Første artikel tryktes i dagbladet Dagens Nyheder 1878 under titlen „Brødet i København“ . Senere tryktes: Kunst og Kunstakademi.

Piecer udgivne 1883—89. Frisk Luft. Om et Nationalmuseum. En skole og et skolefag. Forslag til en bygningslov. En Arbejderforstad ved København. En Idrætsmark ved København. Drogden og Østersøsejladsen. Jens Københavner i Lejren ved Hald. Spredte artikler i Berl. Tid., Fædrelandet, Vort Forsvar, Vor Arne m. fl.