S_Borgmesterbogen_1870-1928

203

LOY OG RE T

som hvilende på en misforståelse af selve byplanideen; og at byggelov og bybyg ­ ningslov hører uløseligt sammen. En byplan som gøres færdig og approberes af høj­ ere autoriteter er værdiløs og kan være mere eller mindre skadelig. En byplan er et program for byens fremtidige udvikling som jævnlig må revideres, som ikke fastslås som helhed for udviklingen fordi fremtiden altid v il bringe overraskelser. Når man læser i svenske blade at Kunglig Majestæt har bifaldet en eller anden ændring ved en approberet byplan, så viser dette et blink ind i en fremtid med tusinde ændringer og endeløse forhandlinger. Enhver by må have en ten ta tiv byplan, men kræver visse dele af forestående arbejder lovgivning eller dispensation så må der særlig ansøges derom, medens byplanen forklarer nødvendigheden eller gavnligheden og forbliver i sin karakter af foreløbigt program. Da byplanbevægelsen begyndte i Kbh. stillede man sig afvisende mod tanken om ideens optagelse i byggeloven. Man ser nu at denne sidstnævnte altid, praktisk ta lt, har været bybygningslov og at en tidssva ­ rende byggelov må indflette bybygningssagerne i sit indhold. Foruden de foran nævnte tre væsentlige elementer af byggeloven: sundheds, styrke og brandsikkerheds hensynene, må loven, når bybygningselementet indflet­ tes, tage særlig hensyn til under hvilke forhold og på hvilke betingelser ejendoms­ retten må give efter med hensyn til expropriationer for færdselsanlæg og vandfor- symngsanlæg. De senere års lovgivn ing har i alt for mange retmngei und eig iavet ejendomsretten, hv ilket har v ist sig i uroen i forretningslivet og deraf følgende ar­ bejdsløshed. Grundlovens ord må ikke vedblive at betragtes som tomme ord der kan følges eller omgås i henhold t il opportune hensyn. Den gamle byggelovs karakter gjorde lovgivning yderst besværlig og lovg iv ­ ningsmagtens utilbøjelighed til at fordybe sig i faglige undersøgelser nåi stemme­ retten ikke er indviklet deri, er ikke blevet bedre. Diskursioner har til tider været ført mellem fagligt interesserede om hvorvidt bygningslove i det hele taget er be­ rettigede og om ikke bygningsvæsnet vilde trives bedre og byggeriet blive bedre når en fuldstændig byggefrihed bevaredes. Der er naturligvis noget berettiget i denne opfattelse, hvis ansvaret for snyderier og uheld som jo undertiden først b lo t­ tes år efter at de er begåede eller hændte kunde fæstes ad andre veje En sæilig uheldig følge af den nuværende tilstand er at opmærksomheden såvel mellem fag­ folk som lægfolk altfor udelukkende fæstes ved de tekniske detailler og lovens egentlige formål overses. Skulde man tænke sig den nuværende kurs fortsa t— skulde man vedb live at tilføje ny tydeligere og mere detaillerede bestemmelsei så vil loven ende med at blive et lexicon, måske i flere bind med hundreder af kapitler. Den vej bærer udviklingen både her og i udlandet. Det er derfor en samfundssag af betydning at bringe bygningslovgivningen ind på en bedre og bredere vej. Skulde opmærksomheden henledes på enkelte af lovens opgaver, så må dette først og fremmest gælde spørgsmålet om bygningshøjden. En begrænsning af høj­ den til et v ist mål er et indgreb i ejendomsretten som bør motiveres ved hensyn til naboforholdet og til adgang til lys og luft for gaden og for bygningen selv. Disse forhold varierer imidlertid i det uendelige og det er nødvendigt at finde en foimel der kan tjene som rettesnor i et flertal af tilfælde. Vedføjede diagram er grundet på valg af en vinkellinje fra gadens midte som synes at kunne tilpasses vo ie foihold. Skæringspunktet mellem vinkellinjen og gadens byggelinje bliver deived den egent lige bygningshøjde, v il man højere må fagaden vige tilbage og aftrapningei dannes