S_Borgmesterbogen_1870-1928

BY66EL0V Byggeloven er et mærkeligt produkt af den moderne lovgivning og er v ist i alle lande ført ind i et vildtnis af tekniske bestemmelser som hverken lovgiverne eller den egentlige byggende del af folket har kendskab til, eller som er nødvend igt eller begrundet i byggeforholdene set fra forvaltningens eller det offentlige velfærds standpunkt. Grunden hertil ligger i vage forestillinger om at samfundet må b esky t­ tes mod ondsindede eller teknisk ukyndige byggespekulanter eller ligefrem forbry­ derske bygmestre, og man synes at mene at jo mere detaillerede bestemmelserne er, des kraftigere v il loven virke. Arkitekten er næppe uden skyld heri, th i han er mellemmanden mellem lovgiveren og det byggende publikum, en stilling, som giver lejlighed til at stramme bestemmelserne, gående ud fra forudsætningerne at man derved sikrer sig herredømmet over byggevirksomheden. Men byggeloven bør for at opfylde sin sociale bestemmelse, først og fremmest være populært formet og affattet, beregnet på bygherren og kun indirekte på byg ­ mesteren. Den må være kortfattet og det må være åbenbart for læseren i hv ilket øjemed hver paragraf er indsat, hvilken hensigt den tjener. Den må i letfa ttelig form oplyse bygherren om ansvarsforholdet og gå ud fra at bygmesteren kender de legale og tekniske finesser af sit håndværk, samtidig henvisende denne til byg- mngskommisionens særlige regler som omfatter tekniske detailler og som jævnligt revideres eftersom ny metoder, materialer og konstruktioner forekommer. Loven skal ikke være straffelov, men en vejleder for bybygmngens art og karakter i de for­ skellige dele eller zoner af byens område og af landsognene. Den skal give regler for sundhedsplejens udvikling og beskyttelse. Den skal give almindelige styrkeregler for de forskellige klasser af bygninger og bygningsæmner og lægge ansvaret for dårligt udførte konstruktioner hvor det hører hjemme hos samtlige led af arbejds­ ledelsen og tilsynet. Den skal give regler for brandsikkerhed. Disse tre grupper omfatter de ældre byggeloves egentlige opgave hvortil så føjedes nogle vejledende bestemmelser angaende tilsynets ordning og myndighed. Det vil sige saledes burde opfattelsen af byggelovene have været; men ordningen var kaotisk og labyrintisk; en karakter som vises så veltalende i Eyvmd Sivertsens LIåndbog i Bygningslovgivningen. En bog som giver det indtryk at byggelove og leglementei fonner en videnskab omtrent som teologi eller lægekunsten og derfor k iæ \ ei vohmmøse compendier for de studerende. Hr. Sivertsens bog er v istnok et godt og pålideligt værk, men den viser den uhyggelige tilstand i den klasse af den sociale lovgivning, og v i må være taknemlige for denne tyngde og håbe, at den varsler 0111 en kommende ny og bedre tid. Omtrent samtidig har Københavns Magistrat og Dansk Byplan Laboratorium udgivet mindre samlinger i samme retning. Materi­ alet for ny arbejder er altså nu tilstede. Men ved siden af disse oplysnings arbejder må noteres den glædelige erkendelse af at bybygnings bestræbelserne følger bygge­ lovens. Det må jo nemlig nu erkendes at byplanloven af 18. april 1925 er forfejlet