S_Borgmesterbogen_1870-1928

200

LOV OG RET

to ældre, men må have repræsentanter i statens centrale byråd og deltage i de af den almindelige markedsdrift og transit vo ldte udgifter. De v il på den anden hånd, ved deres ligestillethed og adgang til udvidelse udefter, opnå den selvstændighed og poli­ tiske rygrad, som v il gøre dem til aktive deltagere i hovedstadens fremtidige liv, virksomhed og indflydelse. Forfatteren Thorkil Gravlund har gjort sig fortjent ved at henlede opmærk­ somheden på forholdet mellem land og folk med hensyn til den organisatoriske ind ­ deling i sogn og herred — sogn som den sociale og herred som den retslige kreds og paavist betydningen af de gamle grænser og deres indflydelse på folkekarakteren. Men for storbyens vedkommende er disse grænser ved mangel på forståelse hos de styrende i hensvundne dage så godt som ganske udviskede. Det verdslige sogn er for­ svundet og delt i kirkesogne (menigheder) medens den af T. G. påv iste virkning på folkelynnet dog ikke helt er udeblevet. Der er påviselige, og påviste, forskelligheder mellem de nævnte forstæders befolkning og det v il derfor ikke være så vanskeligt at påvise almenforståelige grænser mellem dem eller at genoprette brugelige sognegræn­ ser. Thi forstæderne må deles i forskønnelseskredse, i markeds- og forvaltningskred­ se hvis grænse må falde sammen med sogne og forstadsgrænser. Der må i hvert sogn i tidens løb blive et samlingslokale, en markedshal for stadetrafik, teknisk skole, bibliotek, skattekontor med kontorer for bygningstilsyn og politistation . Også herredsgrænserne er udviskede af den folkelige bevidsthed i stadens op­ land. Herredsbetegnelsen er nærmest reduceret til et sagn og et navn som figurerer ved ejendomsmatrikuleringen, og v i har som erstatning fået det fule „Birk“ (Be- zirk) inddeling at trækkes med. Menigmand indenfor byens område kender så godt som in tet til hverken herred eller birk eller til disses grænser. De betyder in tet for ham, han er næsten som i fremmed land med hensyn til dem. De gamle herreder passede jo ikke for den voksende hovedstads rets- og skatteforhold og ingen har til dato haft national sans nok til at erstatte dem med betegnelser og grænser forenelige med den folkelige bevidsthed. Dette er nu for så v id t en fordel som det giver større ret til at danne herreder hvis grænser kan indpasses i byplanens krav og blive ind ­ vævet i det daglige livs forestillinger. Ved samme lejlighed kunde v i måske blive befriet for den anden skjoldplet „Am tet“. De foreslåede herreder v il hvert for sig blive betydelige nok i folketal til at veje op med landets amter og således på et særlig v ig tig t punkt tjene som forenkling af statsmaskineriet. Vi må jo have hovedstadens rets- og politikredse tilpassede efter tidens krav og v i må have civil forvaltning for den omegn som skal tjene til byens udvidelse, derfor må v i organisere disse ydre distrikter. Vi må skabe en glidende plan for ud ­ viklingen som automatisk kan følge omegnens bebyggelse således at den kostbare og ophidsende agitation kan undgåes når ydre distrikter søges indlemmet i det egentlige bebyggede byareal. At danne et samlet politidistrikt som Londons er v ist mindre praktisk idet det giver anledning til vilkårlige underinddelinger som be ­ folkningen ikke indleves i. Vi er — vor retsadministration er — vænnet til de tre birk Amager, Søndre og Nordre, og da v i har fem naturlige forstæder v il fem rets­ kredse som har grænser fælles med forstæderne og som omfatter det gamle historiske Østsjællands Syssel, være det selvfølgelige antal. Københavns bystyres tekniske afdeling har lejlighedsvis forhandlet med om ­ liggende landsogne angående vejanlæg, vandforsyning o. 1. og forsøg er gjort på at