S_Borgmesterbogen_1870-1928

LOV OG RE T 199 landets repræsentative institutioner og skoler, dets ledende søfarts og handelshuse, byens marked, rets- og politiinstitutioner samt religiøse og militære midtpunkter for det nationale liv. At disse elementer af hovedstaden — denne havn indenfor sine „broer“ , dette „van ity fair“ med sit jag og nervepirrende liv — får sine faste delingsgrænser og dertil afpassede forvaltning er selvfølgeligt såsnart byplanen er skitseret og fremtidsprogrammet formet. Forstæderne, „Broerne“ , derimod er boligs og det spredte arbejdsstæders part og stedet for havebyer, historiske landsbyer og sognestævner. Deles disse i henhold

til de befolknings nuancer som de skiftende tiders øko­ nomiske forhold har skabt, så sikres befolkningens fredelige virksomhed og sunde livsfor­ hold og forvaltningens opgave begrænses således, at et trygt styresæt kan skabes, som kan give de fjernere dele af stor­ byens område en mere hen­ synsfuld opmærksomhed, end det er muligt for en imperi­ alistisk central forvaltning at yde. Frederiksberg med sit forholdsvis compakte område indenfor de gamle sognegræn­ ser, er under et prøvet styre sæt ikke fristet til at opgive sin selvstændighed, men det erved hovedstadens primitive udvidelsesmåde berøvet sit naturlige opland udefter. Vagnløse er nemlig i det væ ­

)

H E R R E p S I N p p E L I N G

( s j æ l l a n p s

s a m l e

j s t s y s s e l

sentlige en forstad til forstaden til den side udvidelsen må bevæge sig. Frederiksberg har sin historie og sine traditioner, noget rigere end de andre forstæder, og denne na­ turligt formede forstad strækker sig kileformet og radielt udefter, med spidsen mod hovedstaden, således som forstæder bør formes. Ved siden heraf har København sme fire andre „broer“ : Amagerbro, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, formede på tilsva ­ rende v is; hver med sme traditioner, folkenuancer, historie, karakter og stemning. Dette er altså ialt fem forstæder, og hermed er den rationelle, historisk udviklede delmgsplan for stad og forstæder: urbs og suburbs, fastslået som en selvfølgelighed. Gentofte falder naturligt sammen med Østerbro, som Brønshøj falder sammen med Nørrebro, som Sundbyerne med Amagerbro; hvilket sidste vel ikke er stort mere end et navn, men som sådant har det sin plads i rækken. At Gentofte falder sammen med Østerbro betyder ikke at denne forstad annekterer Gentofte men omvendt, idet G. med sin udviklede forstads forvaltning naturligt må incorperere den del af „broen“, som afskæres fra den centrale by om det end adopterer navnet. Alle de fem forstæder bør, hver for sig have det samme mål af selvstyre, som nu nydes af de