S_Borgmesterbogen_1870-1928

K Ø B E S TÆVN E T 59 M a rkede t h a r op rinde lig t i alle vore bye r væ re t k n y t t e t til søen og forbindelsen med sø fa rten h a r s ted fæ s te t alle vore købs tæde r, for vi er et ørige og må derfor ikke lade os forlede til e fterlign ing af fa s tlande ts byer, som ka ravanve jene og ikke søfarten h a r sted fæ s te t. H a v n e n er ma rked sd riften s egentlige mål i Køb enh avn så vel som i køb s tæ d e rn e med und tage ls e af de få m ind re betydelige yngre bye r inde i lande t, som d a n n e r und tag e ls en til den almindelige regel. Yi h a r ofte glemt de tte og derfor b eg å e t alvorlige fejltagelser, og vi må derfor mindes om kendsgerningen af a t være et ørige og Østersøens delta. Je rnbanean lægene , som ganske afg jort er et indlands og fas tlands fæ rdse lsm idde l, h a r fo rd re je t hovederne på vore politikere og b y r å d s ­ folk til skade for vo r udmæ rk ed e beliggenhed for søfarten. Men d e tt e b ringe r os i be rø ring med et ande t spørgsmål, som vo lder vore b y ­ p lan læggere sorg, og d e t er Sta tionsbyerne. Der er i n te t g jort fra r e tte v e dkomm en ­ des side for a t forbe rede bebyggelsen omkring land s ta tione rne og de byp lan en tu s ia s ­ te r , som h a r k lag e t over d e tte tæ n k e r kun på kun s tne risk ordnede veje og b y gn in ­ ger, m en t o r v tænk e s der ikke på. Og dog er de tte en mangel som h u r tig t viser sig, men b live r u p å a g t e t . De t er navn lig fisk og frug t som på disse steder begynde r lid t m a r k e d sh and e l uden fo r s ta tionsbygn ingen . Det er kun en ringe plads, som behøves he r i begynde lsen , m en udv ik le r s ta tion sbyen sig til noget betydeligere, så må der exp rop rieres p lads til et to rv , hv ilke t næppe vil blive gjort før stærkere pres lægges på sty re lsen af de t lille s am fund der. En k e n d t ame rikansk r ed ak tø r formede engang et bev ing e t o r d : ,,Go west young m an and grow up w ith the coun try . E n sætning som siden er b leven mege t a n v e nd t som en na tiona l maksime derovre. Bliver s t a ­ tion sby en s forho ld til m a rk ed sd riften engang ane rk end t så k an vi sige: Gå til s t a ­ tion sby en unge m an d og voks op med den. Men for tiden er der v ist g rund til a t holde lid t igen. fordeling ove r alle jo rdens beboede egne, er ikke alene ku ltu rens og civilisationens væsen tlige p r im itiv e opgave, men også den som frembyde r de s tø is te vanskelig heder. Overflod i en egn og sam tid ig hungersnød i en anden, er, og h a r altid været, den almindelige tils tand . E f te r h ånd e n som færdselsmidlerne fo ibed ies, g lattes de væ r s te uove rens s temme lse r ud, men der er endnu så lang t til den fu ldkomne orden i ve rden s tra fiken , a t millioner k a n dø af sult i afsides egne uden a t det er mu lig t a t bringe be time lig h jælp. A t udv ik le færdselsmidlerne til lands og til vands er a ltsa v e rd en sku ltu r en s store opgave, som by fo rmen i almindelighed og de lokale ma rke der i særdeleshed m å tje n e ; men roden til det hele ernæringssystem er to iv e h a nd e len, h vo r de lokale p riser fastsættes. At lette adgangen til de tte stævne er m a r k e d s ­ driftens na tu r lig e ud s lag ; og forbindelsen mellem de civiliserede landes to rve tra fik de t næste sk rid t. Ligesom samlingsdriften, der fører menneskene sammen i byer, følges af en spredningsbevægelse mod byens omegn; således følges m a rked sd riften mod de t lokale t o r v af en spredningsbevægelse mod and ie markedel foi a t ud jævne prisforskellene. Fø r s t n å r disse bevægelser er gennemført n å r civiliseiede m a ik e der er i d rift over hele jo rden , er vi sikker på, a t de fysiske livsbetingelser ei tryggede . De r er lang, lang vej frem før menneskehedens opgave i den le tn ing kan løses og de mange , mange vanskeligheder, som rejser sig derimod k a n overvindes. To rvep lad sen s sociale værd i for tids sva rende udv ik ling er v istnok større end a lminde lig a n t a g e t : T r an spo rtspø rg små le t spørgsmålet om livsfoinødenhedernes