S_Borgmesterbogen_1870-1928

235

H V E R V E T S TÆNK E B OG

og indflydelsen på folkenes karakter og udvikling har en ikke uvæsentlig indflydelse på opfattelsen af rytme og harmoni. Heller ikke glemmer man at dette er et felt hvor fantasien med lethed tager magten fra fornuften og leder til overdrivelser og udskejelser, ligesom endelig at enhver kunstnersjæl har sin harmonika som gen­ giver de følte rytmers toner og former, som ingen anden v il kunne erstatte. Med andre ord at det er individualiteten som giver klang til rytmen. E t andet estetisk spørgsmål af betydning for opfattelse af byplanens kun st­ neriske hverv, er en hypp igt fremtrædende trang til anvendelse af kolossale for­ mer, i bygninger og statuer. Indenfor en beskeden grænse er dette jo ikke alene t il­ ladeligt men nødvend igt da en statue i nøjagtig legemsstørrelse ikke gør indtryk af m onum en talitet. Men når man overskrider det passende eller tilvan te i den ret­ ning så kommer man uvilkårligt ind på det barokke — hvis man da holder sig til de naturlige former. Som eksempel kan henvises til frihedsstatuen ved indsejlingen til New York. Elefanten , denne levn ing fra fortidens dyreverden er et stort dyr og som part af et mindesmærke kan v i tåle at se den større endnu ; men denne skikkelse hen­ leder tanken på dens anvendelse i en avenue til kinesiske herskergrave. Her ser man rækker af disse stillede på lignende måde som sfinxerne ved ægyptiske templer. Men siderne af disse tykhuder er beny ttet til anbringelse af lange indskrifter. Det forekommer mig, at man her har er fingerpeg i den rigtige retning. Er en kæmpe­ statue så stærkt stiliseret at man kan se bort fra de tilsvarende naturlige former og størrelsesforhold, eller er det en fantasiskikkelse som sfinxen, eller den bevingede assyriske oxe, så finder man jættestørrelsen tilladelig eller gunstig, selv om den langt overgår hvad man vilde betegne som naturligt eller sandsynligt. Det naturlige menneske er den modul hvormed alle bygværker måles, og bør måles. Dette føles i rum af usædvanlig højde og udstrækning. Mennesket føler sig, bevidst eller ube­ v idst, uhyggeligt tilmode i haller hvor det tilvante modulforhold glipper. Ligesom jagten efter det storslåede har været et symptom for historiens ak­ tive perioder, således har trangen til at fordybe sig i mystikens vildveje fulgt byg ­ ningskunsten, og talrige er de retninger i hvilke bygmesteren i tidernes løb hai søgt tilfredsstillelse af dette hang som blandt mange efterladte minder også tæller fri­ mureriets ceremonier. Men den evige mystik har haft sine særlige perioder og væ iet mest fremtrædende i smagens nedgangsperioder. Udviklingen begynder forment­ lig med Ægyptens pyramider, og dybsindige er tilvisse de betragtninger som tagei sit udspring fra A tlantispenoden i vor klodes udvikling. Det ægyptiske tilfælde t il­ hører dog i for høj grad oldgranskmngen som videnskab og har som sådant kun indirekte indflydelse på den europæiske kunsts udvikling, og skønt den dog også har afsat sine spor — har vor arkitektur sin oprindelse fra den græske tempelbyg ning og har fået sin karakter fra den behandling søjlen der blev genstand for. Den­ nes „entasis“ — den buede linje som letter indtrykket af dens karakter som bæ­ rende element, uden egentlig at være synlig og de fint proportionerede detaillei står bestandig for den civiliserede verden som et vidunder, der vel kan efteigøres, men som de forløbne årtusinders anstrængelser viser, umulig kan overgås. Denne fine buede linje blev derefter med fordel anvendt på gavle og vægges afslutmngs- linjer for at fjerne det hårde og skarpe i de geometriske formers perspektivsbilleder. Men da den menneskelige natur ikke tillader at blive stående ved opnåede lesul- tater, så søgte de mindre begavede epigoner a t forstærke disse mildnende buer så