S_Borgmesterbogen_1870-1928

224

H V E R V E T S TÆ N K E B O G

omtr. det halve i lønninger. Arbejde, ansvar og myndighed fordeltes. Hans mænd var tilfredse og arbejdede med iver, sørgede for at driften blev som den skulde være og nød deres højere løn med en god samvittighed . Det er spredningen af ansvaret og ævnen til at bøje de mange viljer mod det ønskede og nødvendige mål, som må være den ny tids løsen. Og det v il sikkert betale sig for vore stats- og kommunale institu tioner at se med velvilje og sympati på Fords system og at studere dette omhyggeligt med det formål at indpasse det i vore forhold. Det er sikkerlig finger­ peget mod den ny og forbedrede sociale orden — frihed, arbejde og ansvar — og bør ikke overses. Ordene socialisme og demokrati er jo i visse retninger ens tydende og disse begrebers modsætning finder v i i ordene tyranni og centralisation, så v id t byp lan ­ lægningen berøres af disse. En m idtpunktsøgende drift uden sam tidigt korrektiv i spredningsdriften er unaturlig, og det individuelle er og bliver det sociale livs sjæl. Af dette fmder v i glim tvise prøver i foreteelser som Fords ovennævnte. Men det turde være praktisk her at vende blikket mod æmnet i begyndelsen af dette skrift og undersøge de sociale følger af at lægge den jødiske skabelsesteori til grund for vor civilisations opfattelse af verdenssystemet set fra det religiøse standpunkt. Vi lider nemlig her under en vis dualisme, idet vor nordiske opfattelse — vort daglige livs forståelse af derhen hørende etiske spørgsmål — strider mod vor dogmatiske skabelses historie. Kirken bygger for en stor del sit gudsbegreb på det semitiske oldtids sagn om en paradisisk tilstand som begyndelse til menneskeslægtens jordi­ ske tilværelse. Sagnet om Edens have, om Adam, Eva, Kain og Abel, om synde­ faldet og den derfra formede frase om arbejdets forbandelse som straf for disse første menneskers synd. Det er en grundig misforståelse at tænke sig slægternes oprinde­ lige tilstand som paradisisk. Den var nærmest dyrisk. Og det er gennem arbejdet at liv e t har fået indhold og kultur. Skal vi have noget udby tte af en religiøs skabel­ ses histories profeti så må vi tænke os paradiset som det endelige, mod hv ilket vor stræb må rettes: — En tilstand hvor enhver bliver sig sit ansvar bevidst, til skabe­ ren til næsten og som menneske. Livet må bestandig føre os fremad mod en ædlere tilstand . At grunde vor livsopfattelse på børnelærdommen, på forestillingen om den tabte og nu uopnåelige lykketilstand er umoralsk, er pessimisme og en tilrettelæg­ gelse af samfundet for kommunistiske og anarkistiske experimenter, hvori den sløve og dovne bliver villige redskaber for egoismens apostel: plebokraten. Civilisationen kræver at man har en forståelse af verdenssystemet bygget på videnskabeligheden, medens gamle frasagn som stammer fra en barbarisk uoplyst tidsalder må forkastes af kirke og skole som grundlag for kundskab og tro. Arbejdets velsignelse er dogmet som v i bygger vort liv på. Den nuværende dobbelthed er skadelig for kirke og skole og må forkastes. Vi har et slags sidestykke til Edens have, myten i guldalderteorien, men medens denne er et udtryk for den mennesket iboende erindring om barndom­ mens ubevidste lykketilstand, så er den anden en kuende straffeteori som jøder og kristne har lidt under siden kulturens begyndelse.