S_Borgmesterbogen_1870-1928

H V E R V E T S TÆN K E 1500 223 at profitere direkte ved bolignøden, undlod at udleje hvad de håvde af ledige eller undværlige rum. Nøden steg således med den voksende vært modstand. Navn lig udartede udlejning af enkelte værelser til hidtil ukendte ågerforhold, som ingen lov kunde råde bod på, th i stoppedes den kostbare adgang der fandtes, stoppedes også udlejningen. Der blev vel efterhånden, udenfor den egentlige by, bygget en del en-familje huse, men ny lejligheder til udlejning overlodes til det offentlige byggeri af stat og by, hvis ledere af misforstået humanitetsfølelse, opførte mere omfangsrige lejlig­ heder — overtog byggespekulantens rolle i større stil — istedetfor at begrænse sig til det sociale minimums krav. En misforståelse som uundgåeligt måtte lede til vældige tab og som ikke løser nogen social bybygningsopgave. Hvis regeringen havde haft mod til at modstå den preussiske ordningsbølge, havde ladet markeds­ driften — konkurrencen — råde, og indskrænket sig til at træde hjælpende til hvor nøden v iste sig mest trykkende, vilde uhyre summer i skatter været sparet; folket bevaret for bolshevikpolitikens sm itte, og krigens følger i det hele taget været kort­ varigere for de neutrale landes økonomi; ligesom den lammende valgrædsel på lov ­ giverne vilde have haft mindre indflydelse på den indre politik, og den plebokratiske arbejderbevægelse vilde være mildnet. De overbebyrdede nationale budgetter og valutamisererne giver vel eftertiden en anelse om hvad den preussiske militaristiske ordenssans har kostet verden; men de virkelige summer som tynger borger og skatte yder som krigens eftersmæk og som bøde for markedstrafikens standsning vil næppe nogensinde kunne udregnes med blot sandsynlig nøjagtighed; thi de dækkes af pri­ vate forhold. Men dette hele tidsrum giver et drastisk eksempel på hvilket omfang de sociale krav som forbindes med by livets og bybygningens fremgang, kan antage. Og ingen som beskæftiger sig med disse fag, det være sig i teori eller praksis bør undgå et nærmere bekendtskab med periodens årsager og virkninger, eller med de af disse følgende ansvars forhold. Fraoven har denne periode været et fejlgrebenes og svaghedens tidsrum, medens den fra neden har været trodsens og tyranmens tid. Den tid v il blive erindret som en syndflods, en hungers, storms eller jordskælvs tid. Og med rette så. Skulde en sådan tid komme igen må vort håb være at klarere hoveder og stærkere karakterer må stå for styret, og for at nå dertil må dets tids fænomener gøres til genstand for omhyggelige studier. Solskin og skygge følges ad også i folkenes historie og gennem nattens mørke skimtes dagningen. Som varsler om en ny tid kan det Henry Ford ske system for fordeling af arbejdsudbytte og ansvar noteres. Først bragt i anvendelse i automobil­ fabrikerne under hans ledelse og senere udvidet til felter hvor det hai afløst den af Martha sønnernes agitation bragte forvirring navnlig mellem de offentlige eller så­ kaldte offentlige institutioners hære af små bestillingsmænd. Han erhvervede nem­ lig en jernbanelinje til brug for fabrikerne i Michigan, og da de andre jernbanei havde haft underskud og derfor været istand til at mindske lønningerne, gjorde Ford begyndelsen med at forhøje disse, efter sigende med omtr. 40 pCt, nedsatte fragtraterne og tiltrods herfor hk banen til at give et passende overskud, medens de andre baner trods lønreduktionen var ude af stand til at bringe balance i regnskabet. Fords system bestaar nemlig i at enhver af hans mænd skal fortjene sin løn, uden hensyn til om de arbejder som forlanges er de sædvanlige eller om arbejdstiden lig­ ger indenfor 8-timers dagen. Han blev herved istand til at besørge banens drift for