S_Borgmesterbogen_1870-1928

H V E R V E T S TÆNK E B OG 215 som frem tvang reformen. Det har fastslået som en nødvendighed for alle havne at trafiken må holdes gående hele året rundt og har derved bidraget til at dampkraftens overlegenhed over vindens fastslås som en maksime i den offentlige bevidsthed. Der er måske alligevel langt frem før vandveje og havneforhold bliver almindelig aner­ kendte-som hovedelementer af byplanen i søstæder — i et ørige. Derfor må lejlighe­ den til at fremhæve forholdet ikke forsømmes. Men den mest indgribende af de sager som venter på tidssvarende løsning er måske spørgsmålet om praktiske folkelige former og grænser for storbyens styre og forvaltning. Den hurtige vækst i dette århundrede, de ny færdselsmidlers seculum skaber stadigvæk ny spørgsmål som kræver snarlige løsninger, men som endnu ikke har fundet sådanne af praktisk værdi, selv om nogle af de største byer, som London og New York har gjort skridt henimod dem. Man har ingensteder haft tilstrækkelig klar opfattelse af den m idtpunktsøgende markedsdrifts forhold til færdslen og der­ for været ude af stand til at forme forvaltningen og bybygningsarbejdet i forhold dertil. De politiske partibevægelser og organiseringen af et plebakrati har lagt så stærkt beslag på opmærksomheden at de til byplanens krav svarende reformer er sat i skyggen. Ved storbyens vækst optager denne tilgrænsende landsogne i den centrale forvaltning men dette går for sig efter forældede principper og man synes ikke at have opdaget at sociale værdier ødelægges eller at ny fremgangsmåder er nødvendige. Londons nyere historie giver os egentlig retningslinjerne for en tid s­ svarende ordning af forvaltningen. Blot skete dette uden at tage markedsdriften med i beregningen og hverken de midtpunktsøgende eller midtpunktflyende færd­ selskrav lettedes i nogen mærkelig grad. E t særegent forhold af etisk betydning som burde udvikles med et rationelt forvaltningssystem er ejendomsforholdene i den indre by hvor det centrale styre har sit sæde. Privat grundejendom burde efterhånden afløses og ophøre her, fordi værdistigningen som er en følge af byens vækst og fremgang kommer personer og institutioner tilgode som ikke har haft nogen andel i det arbejde og den risiko som ligger tilgrund for værdistigningen, det såkaldte „unearned increment -ufortjent forøgelse af grundejendommens værdi; hvilken bør komme det samfund tilgode som har virket og stridt for fremgangen og ikke den tilfældige rige ind- eller ud­ lænding som køber hypotekerne og derved får rådighed over udby ttet af borgernes vindskibelighed. Dette bør dog ikke opfattes som en anbefaling for en bevægelse henimod Henry George systemet — dette meget misforståede californiske skema af en ung sagfører som vildførtes af de social-lyriske stemninger under Kearneybevæ- gelsen i den fjerne guldgraverstat i det bevægede år 1849. Værdistigningerne i de store byers midte i forbindelse med den samtidige affolkning af disse kvarterer, er et lokalt fænomen for sig som kræver særegne modforholdsregler. Der var en tid før sidste århundredskifte da man fantaserede over mulighe­ den af skattefri byer ved hjælp af en socialisering af færdsels-belysnings- og varme- midlerne samt vandforsyningen. Man gjorde omhyggelige og nøjagtige beregninger — uden værten. Disse socialøkonomer burde komme nu og se resultaterne af udvik­ lingen i den retning, se hvilken svikmølle der ad denne vej er bygget og sat i gang og se hvilket svælg den har åbnet for borgernes skatter. Som et middel til spredning af kendskab til kommunale forhold og til vækkelse af interessen blandt borgerne for foreslåede forbedringer, kunde det anbefales at