S_Borgmesterbogen_1870-1928

206

LOV OG RET

boliglovgivn ing afstedkom . — Tænk hvilken forkert verden! Istedetfor at lave en præmielov for at holde byggeriet igang under krigens krisetider, så lavede man en straffelov overtrædende grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænke­ lighed og ødslede millioner gennem en bolshevistisk nævns institu tion , som burde have fundet bedre anvendelse. En lov som da også har v ist sig som en tung klods om lovgivningsmagtens ben. De byggelovsbestemmelser som sætter den byggende verdens sind i den stær­ keste bevægelse kan fremdeles siges at være dem som vedrører bygningshøjden, idet den i Amerika skabte såkaldte „skyskraber ctype holder betydelige økonomiske såvelsom esteliske og tekniske spørgsmål under debat, ligesom den jo også har v ist sig at have en skæbnesvanger indflydelse på byens moderne opgaver. Den forholds­ vise højde, som den mest påtrængende side af spørgsmålet, er når gade og nabohen­ syn løses, egentlig et spørgsmål om ejendomsrettens udstrækning d. v. s. om ejerens ret til at beny tte sit land således som hans interesser dikterer ham det. Men også den estetiske side af sagen har sat mange penne og blyanter i bevægelse. Man har således i mere end en menneskealder kæmpet sig fremad gennem forsøg på at t il­ passe de tilvan te stilformer til de ny halstarrige forhold, uden at man dog har nået noget egentlig tilfredsstillende estetisk eller nationalt resultat. De mange etager for­ ledte i begyndelsen til en hæslig og meningsløs opstabling af klassiske former og det er kun i enkelte tilfælde lykkedes at bringe harmoni tilveje mellem det ydre og det indre og med bygningens udstrækning og brug. Men selv disse få tilfælde er ikke skattede efter fortjeneste, fordi det egentlige smags niveau ikke er opgaven voksen. Man har vel i de senere år anerkendt den gotiske stils ånd, som den der ved sine ver- ticale linjer ligger opgavens løsning nærmest; men arkitekten er her snaret i det europæiske katedraltårn som mønster uden at forstå at kirketårnet og kontorbyg­ ningen er væsensforskellige opgaver. Resultatet blev derfor en arkitektonisk m a­ skerade som skræmmer det gamle Europas byer fra efterligning af typen . Dette forhold v il naturligvis blive forandret thi den tekniske løsning af opgaven er for værdifuldt et kulturelement til at den mere erfarne ældre verdensdel kan lade den ny beholde eneretten på brugen. Former v il blive fundne som v il harmonere med det stærke stålbindingsværk og dettes sociale værdi. Det er derfor ikke for tid ­ ligt at overveje, på denne side af Atlanten , hvilke fordringer den moderne byplan må stille til fænomenet. Vor hovedstad har gjort et betydeligt skridt fremad mod bedre forståelse af byplanopgaven ved stiftelse af „Dansk Byplan Laboratorium“, dog foreløbig kun indirekte idet denne institu tion kun har til opgave at studere byplanlægningens mål og midler i almindelighed. En opgave som med tiden kan blive af den største betydning for den tekniske og kunstneriske undervisning og dannelse. Sagen er den at vort polytekniske undervisningssystem — ligesom andre folks — af nødvend ig­ hed lægger hovedvægten på de statisk matematiske studier og derved giver deta il­ lerne et for stort omrade til skade for erhvervelse af overblik over opgavernes be ­ nyttelse af naturkræfterne. Arkitekten er i denne retning heldigere stillet idet hans tekniske studier er mere begrænset og holdt i skyggen af de estetiske og kunstne­ riske krav som er gunstigere for udvikling af overblikævnen. Ingeniøren behøver en lignende retning for fuldendelse af sine studier, og kan finde denne i byplan retnin­ gen. Vel at mærke når det fulde omfang af denne retning er fundet og anerkendt.