S_Borgmesterbogen_1870-1928

LOV OG RET 205 riet mod det lille en-familje hus — fritliggende småhuse og rækkehuse. Men da byggeloven ikke kendte eller favoriserede denne tendens blev vejen trang, unød­ vend ig trang for denne sunde udvikling. Lovenes bestemmelser om murtyk­ kelser om gammeldags tømmer og om afstande til naboskel for bindingsværks byg ­ ninger er barbariske og minder om middelalderbyens stråtagsskræk. P .P . konstruk­ tionen f. eks. som er den almindelige i alle byers ydre distrikter i Amerika, med sine spåntage og bræddeklædte ydre er ikke underkastet så rigoristiske bestemmelser og volder ingen særlige ulykker. At hjælpe den stræbsomme mindre bemidlede familje til hus og hjem er dog en første rangs social opgave og jo mere økonomisk det lille hus kan opføres, des større kredse af folket hjælper det fremad til forbedret social stilling og øget uafhængighed. Men de danske byggeloves forhold og opfattelser er jo temmelig fjerne fra Samfundets; de overlader in tet til det byggende folks egne bestræbelser for at bygge så godt og pænt som de økonomiske forhold tillader, men mener at ordren „skal“ opvejer den individuelle vilje. Som det er småt bevendt med vor opfattelse af byggelovsdetaillerne, således er det også småt bevendt med den almindelige opfattelse af byplanlægningens for­ hold i det store og hele til bybygningens stilling til national og international kultur, hv ilket har v ist sig i den forhastede lovgivning på dette område. Byplanlægningens krav er internationale om end deres form og udtryk er nationale. Dette sidste har # de embedsmænd i hvis hænder bybygningssagen ligger, vanskeligt ved at forstå, Og denne mangel på forståelse deles følgelig af lovgiverne og borgerne i almindelighed indtil åbenbare erfaringer foreligger som kan vise retningen. Vi må sandsynligvis afvente en byggelovs bevægelse som, ved at bybygningssagerne forenes med de til­ vante byggesager forklarer samhørigheden. Manglerne ved de nuværende byggelove består som foran antydet, for en stor del i deres tekniske smålighed og professionals snæversyn. Optages passende bybyggelovs- (og frednings-) bestemmelser i byggelo­ ven v il denne modtage det storhedspræg den til skade for bykulturen hidtil har manglet. Disse lovretningers formål og'opgave er parallel©; de tilstræber orden og sikkerhed i bybygningen og' økonomiske såvelsom tekniske, hygiejniske og kunst­ neriske hensyn taler for* deres forening i samme kiiltufinstriJiirieiit., Den sagkyndig­ hed som må være tilstede for behandling af den ene slags hygntngssager, må også være tilstede for de andre slags og loven, må adresseres til folket i sin belhed. Bygge­ lovens bestemmelser om gade breder og ubebyggede arealer af byggegrundene et jo afgjort byplanbestemmeiser og når disse udvides med byplanmæssig kontrol over udstykningsplaner så har man det primitive grundlag for en byplan lov. Hertil føjes så bestemmelser om tilvejebringelse af planer for 1rem tidige faerdselslinjet til lands og til vands, øm havneplaner, jembaneplaner, om fredning af kystlinjer føl bade og promenader og om udvikling af markedslempelserue. Således lai hmh cn byplanlov som vil bringe det bele bybyggjeri ind! under den ønskede offentlige kon­ trol, på åen for landets borgere bedst forståelige måde. Men hertil v il nn slutte sig det naturlige krav om en til hele landet:: hovedstad, købstæder, stationsbyet og faud sogne fælles lov. Delingen af byggeloven efter lokaliteter er forældet og skade­ lig for den nationale udvikling. Byerne har forlængst sprængt deres fæstmng^gftider øg byggeriet på land og i by er sammensmelte t ; en kend ssgermng søm fovgpvningi- ,„agte, bør erkende. Dette er forøvrigt ikke noget helt ringe skridt der kræves for at tingene kan komme i gænge igen efter den forstyrrelse som den dysmuffiske