S_BogenOmLangebro
En snes k ro n e r p r. op lukn ing Da broen skal kunne åbnes for gennem sejling, om sommeren kl. 5-20, om vin teren kl. 6-20, bliver der to hold betje ningsmandskab, hvert med en brofoged, to maskinmestre og to brobetjente. Fartøjerne passerer vederlagsfrit, men med årlige driftsudgifter på ca. 250.000 kr. - exklusive afskrivning og forrent ning samt vedligeholdelse - og ca. 12.000 oplukninger pr. år, kan udgifterne for hver enkelt oplukning sættes til ca.20 kr. K lappernes brobane Sliddækket på kørebanen er støbeasfalt, der udlægges direkte på en stålplade, som er 12 mm tyk og understøttet af et svejst system af sekundære tvær- og længdebjælker, hvorved der opstår pla defelter på ca. 45x45 cm. Sporvejsskin nerne er på klappen en særlig lav type, så de kan få plåds i asfalten, når de svej ses til stålpladen. Brodækket bæres af svære hovedtværbjælker 50-70 cm høje, hvorfra belastningen gennem søjler ned føres til buerne. Fortovet er principielt anordnet på samme måde og er understøttet på kon soller i forlængelse af hovedtværbjæl kerne. Foruden et svært rækværk ved ydersiden er der et lettere ind mod kørebanen.
Asfaltlæggere i arbejde. Billedet herover viser en af de sidste faser i det langvarige broarbejde, k o rt fø r København fik sin nye Langebro, den niende i rækken og med sin brede faste brobane unæg te lig meget forskellig fra den allerførste snævre og skrøbelige plankebro.
På billedet tilve n stre, der som det ovenfor er taget i maj måned 1954, ses det endnu ubeboede kom mandotårn med sin kobberbeklædning, sit glasbur og sine elegante lin je r, ligeledes en moderne frem toning, fra hvilket broens maskineri skal dirigeres.
Made with FlippingBook