S_BogenOmLangebro

I

M anøvreringen

Broen manøvreres fra et lille hus, an­ bragt på sydenden af gadebroens østlige klappille. A f hensyn til driftssikkerhe­ den er der ligesom ved gadebroen to af hinanden uafhængige strømforsyninger, men maskinerne er ¡øvrigt indrettet så­ ledes, at de kan manøvreres med hånd­ kraft, hvis motorerne skulle svigte. Der er indført sådanne blokeringer, at ma­ nøvrerne under broens bevægelse udfø­ res i den rigtige rækkefølge, og således at de to brohalvdele ikke kan støde sam­ men. Desuden er der anbragt endestop­ afbrydere, der automatisk bringer bro­ en til standsning i yderstillingerne, som er markeret med mekaniske endestop på pille og ved klapspids. A f hensyn til sikringen af toggangen over broen er der indrettet et signal­ anlæg, der kun kan vise KØR, når sving­ broen er lukket i og de to svingfløje lå­ set sammen på rette måde. Broen kan først åbnes igen, når togpersonalet, ef­ ter at den sidste vogn har passeret bro­ en, ad elektrisk vej har frigivet manøv­ reringen. A f hensyn til udførelsen af broen over kajgaderne var det nødvendigt at få flyt­ tet jernbanetrafikken fra den gamle bro til den nye på et forholdsvis tidligt tids­ punkt. Den 1. februar 1953 kørte det første tog over den nye bro.

Den særlige jernbanebro blev konstrueret til at kunne bære et tog bestående af to 80 t lokom otiver, 20 t akseltryk, og efterfølgende jernbanevogne med 15 t akseltryk. D er er også her - som ved gadebroen - regnet med stødtillæg og vin d tryk, men desuden med bremse- eller igangsætningskræfter. D er er ikke regnet med centrifugalkræ fter, selvom sporet ligger i en skarp kurve, på grund af at hastigheden er så lille. Ved denne bro skal hvert af de to svingfag kunne åbnes på 75 sekunder mod et vin d tryk på 35 kg/m2, og maskineriets dimensioner er udført med samme bremseevne som gadebroens. Fotografi fra februar 1953.

79