S_BogenOmLangebro

und e r b robanen , men iøvrigt var det genstand for kritik, fordi den udførte k lapbro v a r en kom b ination a f såvel træ som je rn , ide t k lapperne va r a f de t sidstnævnte m a teria le.

Svingbroen 1903 Inden denne bros projektering kunne påbegyndes, blev der foretaget om fattende p røveboringer for a t undersøge bund fo r­ holdene. V anddybden var ved Sjællandssiden ca. 6,3 m, ved Amagersiden ca. 2,8 m. Bunden va r grus, sand og ler a f vekslende fasthed, ind til man i 11-12 m dybde nåede ned til kalken, byens og havnens egentlige unde rg rund . Der blev straks uddybet således, a t der overalt i brolinjen va r 6,3 m, i sejlløbet endda 6,9 m, og for senere a t have mulighed for yderligere uddybn ing kom svingpillen såvel som de to anslagspiller til a t hvile direkte p å kalken. De and re piller funderedes p å pæle, som nedrammedes i et bære­ dygtigt lerlag. For a t få plads til det nødvendige bromaskineri p å sving­ pillen fik denne ret betydelige dimensioner, nemlig en længde p å 19,5 m og en bredde p å 9,4, og den funderedes som nævnt på kalken i 12 m dybde. Pillen udførtes a f je rn , beton og m u r­ værk, således at en je rnkappe beskyttede det bagved liggende murværk. Den udførtes efter sænkekasse-princippet som en jernkasse, hvis bund anbragtes et lille stykke over under-

Den nye svingbro skulle I modsætning til de ældre træ broer, der alle forbandt Vester- voldgade med Langebrogade på Christianshavn, lægges udfor de to nyanlagte boulevar­ der, Vestre Boulevard på Københavnssiden og Amager Boulevard på Amagersiden. 46