S_BogenOmLangebro

Københavns befæstning nedlægges Der va r da forløbet næsten et halv t å rhund red e siden et a f de større skæbneår i hovedstadens historie, det å r 1856, da m an - efter lange drøftelser og spekulationer - lang t om længe havde beslu ttet sig til a t nedlægge Københavns la n d ­ befæstning. Det å r da både Vester- og N ø rrepo rt forsvandt for det næste å r a t følges a f Øster- og Am agerport. Og siden kom tu ren til voldene. Ind en å rhund red e t v a r ude, v a r den borte, den grønne voldkrans, der ved sommertide havde ligget som et levende hegn omkring byen fra Ø resund til Kalvebodstrand. I dens sted stod lejekasernernes snorlige rækker langs nye gader og torve og boulevarder. Den ene a f de sidste, Vestre Boulevard, førte ned til Langebro . M en denne havde forøvrigt i løbet a f sidste halvdel a f det n ittende århund rede skiftet ham et p a r gange. Rysensteens Badeanstalt Det skete først, endnu inden fæstningen blev ned lag t. M en efter a t dens nærmeste omgivelser på Københavnssiden v a r ændret noget. Rysensteens Badeanstalt v a r blevet an lag t i 1824 i en gammel fabriksbygning, beliggende udfor basti­ onen a f samme navn, nævnt efter Heinrich Rüse, eller rettere efter det baron i i det fjerne Vestjylland, som denne indkald te hollænder havde fået som betaling for sin fuldførelse a f 24

Københavns befæstning ved m id ten a f det 17. århund rede. Den nævnte bygning rumm ede de varm e bade, mens strøm ­ badene lå udenfor med badehuse på estakaderne, forpæ- lingen, der stadig spærrede havnen, men nu et stykke syd for Langebro mellem de to »køkkenkurve«. Badegæsterne blev færget over, ligesom Tivolis artister ad stadsgraven kunne lade sig sejle til Rysensteen. E t prospekt fra 1839 lokkede med mange herligheder, varme og kolde bade, dam pbade, douchebade, »14 Badekam re ved Estakaderne, hvorfra de Badende p aa forskjellig Dybde kunne nedstige p aa en reen og god Sandbund« o. s. v. Stedet v a r en virkelig ku ran sta lt: »Logisværelser for Badegjæster kunne fa a e s . . . ligeledes findes S ta ld rum til flere Heste«. Hovedstadens mere jævne befolkning badede syd for Langebro, ved Køkkenkurven eller Æ rtekedlen, som man også sagde. Der in d tra f im id lertid her så mange ulykkestil­ fælde, a t m ag istraten omsider så sig foranlediget til a t anlægge en offentlig badeanstalt. Det va r vistnok Selskabet for d ruk ­ nedes Redn ing , som havde taget in itia tivet til oprettelsen alle­ rede i 1845, men der gik flere år, inden tanken blev realiseret, og så v a r det endda nær ved, a t m ilitæret i form a f ingen iør­ korpset havde sat en stopper derfor a f hensyn til fæstningens sikkerhed. M en den offentlige mening va r så stærk, at krigs­ mag ten m å tte give efter, og en badeanstalt for mænd blev ind re tte t i 1850 udenfor estakaderne p å Christianshavnssiden.